Myvatn rundt

Vi nyder forsat tørt og solrigt vejr, selv om det så også er koldt om natten 3 – 5 grader. Men vi har jo lånt 2 gode soveposer.

I dag gik/kørte vi så på opdagelse omkring Myvatn.
Her i dette område er alting også præget fuldstændigt af sammenstødet mellem pladerne fra Amerika og Europa. Dette har gennem mange år betydet voldsom vulkansk aktivitet.
Vi starter turen rundt ved den kirken, den undslap i 1724 lige de store lavastrømme fra et udbrud
fra vulkanen Viti i Krafla området.
Det er dette store udbrud man overalt kan se efterdønningerne fra i området på land og i søen.
Vi kører først sydpå til et fugleobsservatør sted med informationer.
Vi har jo ny kikkert med, som vi kan bruge til at indfange de mange forskellige fugle og nogenlunde bestemme hvad vi ser. Nu ved vi at der f.eks er en langhalet andefugl og mange andre som i kan se her på nogle af fotoerne.
Derpå vandrede vi  i et område med grønklædte pseudo kratere, det hedder sådan fordi de er formet ved lavaens kontakt med vandet.
Her ved søens bred spiste vi frokost omgivet af millionvis af myggearter. Godt der er noget der hedder myggenet og at det blæste lidt. Myggene er forudsætningen for det rige fugleliv Her er flot.
Eftermiddagsturen blev så til en rundtur på vulkankrateret Hverfjell. Vi gik på en sti af lavasten 150 meter opad. Det er utroligt at tænke på at dette krater er dannet for 2700 år siden. Den er forsat fyldt kun med lavaen fra dengang. Går vi på månen?
Vi følger hele kanten rundt og kan se ud over hele området i et 360 graders perspektiv.
En særlig oplevelse.
Godt varme og lidt trætte kører vi nu mod foden af Namafjellet, her er et udendørs varmtvandsbasin, med blåt vand og udsigt over området. 1 time kan man lige klare her. Der var 19,3 grader nu i skyggen og 40 i vandet.
Derpå en lille dyr øl til sidst for at slutte dagen af inden aftensolen kalder her ved camperen og søen

image image image image image image image image image image

Holar over Akureyri til Myvatn

image image image image image image image image image image imageDet var lidt anderledes at vågne op til morgen. Vi har nemlig boet i en “skov” at spise morgenmad omgivet af mange forskellige sangfugle stemmer man ikke kender, er helt fint.
Tiden går hurtigt så nu må vi planlægge resten af dagene. Vi vil have god tid og vi har lagt en plan.
En eftermiddag i Akureyri og så til Myvatn de næste par dage.
Men først lige lidt længere tid i Holar, med besøg i kirken og kiggen omkring til islandske heste, et miniølbryggeri, der var lukket. Holar er et fint sted.
Der var så små 100 km til Akureyri gennem øde og flot natur man ikke kan beskrive eller tage foto af.
Akureyri er en fin by, på størrelse med Nuuk. Den er dog meget mere harmonisk, ser det ud til.
Man møder ikke slum og fattigdom.
Ellers er der flere fællestræk, krydstogtskibe ved kajen præger bylivet. Kirken er noget bastant. Et fint kunstmuseum og ikke mindst et flot nybygget kulturhus, HOF, bygget som en cirkel og i de nordiske lyse farver. Plads til lys og rum.
Vi fik en snak med en flok skolebørn, der ordnede grønne områder. De har nemlig sommerferie nu i 3 måneder!!! Tiden skal så gå med forskellige ting og de fik skam betaling for arbejdet.
Vi nyd kaffen i deres store boghandel og derefter igen 100 km. Ud på lange øde strækninger forbi vandfaldet Godafoss til Myvatn hvor solen skinner og vi har parkeret bilen lige med udsigt over søen og de mange andefugle der yngler her.
I morgen går vi på opdagelse.

En lang tur til Holar i det nordlige Island

image image image image image imageDet er nemt med en camper, man nyder morgenmaden og snart efter kører man så afsted på nye opdagelser.
Igen ud på lange øde strækninger. Sangsvanerne på vandet , fårene og hestene langs vejen. Mange kilometer på grusveje med 40 km. i timen. Flotte udsigter.
Frokosten blev nydt ved byen, som Erik den røde, skulle have skibet udfra til Grønland i 900 tallet. Fin udstilling i det lokale museum. Hvor vi lige snakkede med en islandsk pensionist, der sammen med en flok var på vej Island rundt i en gammel bus.
Vi forsatte mange kilometer igennem flotte øde landskaber. Målet var en lille by inde i en flot dal. Her er universitet, bispesæde og højskole. Stedet hedder Horla og ligger i Nordlandet.
Vel fremme i flot solskinsvejr fristede stedet restauration med en ret med godt lammekød.
Det var fint og lidt efter mødte vi præsten på aften tur med hunden. Han fortalte beredvilligt på dansk om stedet.

På vej 52 – på gårdbesøg og nu i Stykkisholmur

image image image image imageimage image imageVi vågnede op til en herlig morgen med fuld sol og meget varmt vejr.
I dag skulle vi nordpå til Stykkisholmur. Vi ville dog først lige besøge gården, som vores nabo rejser til flere gange om året for at ride.
Vi havde fået navnet på gården og at den lå ved vej 52!
Det blev til en lang tur ud i det helt øde, af små grusveje og med unikke naturoplevelser.
Vi kørte med ca. 30 km i snit.
Vi fandt gården Oddsstadir med de mange islandske heste, ca. 150. Dejlige, rare mennesker byd os velkommen. Det var frokost tid og vi spiste med. Vejret var så fint 19 grader og alle var glade for endelig at kunne side udenfor.
Der var travlhed for der skulle være konfirmation hos naboen. Der bor nemlig 2 familier på denne gård. Alle i hele omegnen kommer til fest og der var dækket fint op i “festsalen”
Derpå kørte vi videre 30 km til Borgarnæs. En indkøbstur i Bonus og så videre nordpå. Utrolige udsigter i det vulkanske land.
Kaffepause med gulerødskage ved en af islandsk flotteste vulkaner, ejdborg.
Det kan man da godt nyde.
Her kan man se ud over halvøen Snæfellsnesset og se til til selve Snæfellsvulkanen, som inspirerende Jules Verne, rejsen til jordens indre. En flot kegleformet vulkan.
Selv om vejret var så fint må vi dreje lidt fra og køre over halvøen til Stykkisholmur.
Her vælter tågen nu ind fra det kolde Atlanterhav.. Vi finder campingpladsen og spiser fisk til aftensmad.