En søndag i Belem

Det er et hyggeligt sted vi bor og her til morgen kunne vi så også nyde deres hjemmelavede morgenmad. Kvalitet på alle måder.

Gårdhaven

Vi begav os nu ned af en stejl lille gade mod banegården her ved Tejo floden. Farverne er flotte her i solskinsvejret.

Undervejs fandt vi den lille kabel sporvogn, som vi må prøve en af de nærmeste dage.

Vi forsatte ned til “torvehallen” der er stor og med liv og mange spændende spisesteder.

Ved metrostationen hjalp en venlig ung pige os med at få købt “rejsekort”, så vi nu kan køre rundt i byen med metro, bus og sporvogne.

Sporvogn 15 er helt fyldt op på turen til Belem

Nu er vi så sammen med mange portugisere og nogle få turister på søndagsudflugt til det særlige sted Belem, som har betydet så meget for søfartnationen Portugal. Vores tur derud kan beskrives med digteren Fernando Pessoas ord: “Via Tejo kommer men ud i verden. Hinsides Tejo ligger Amerika, og lykken for dem, som har held til at finde den …Ud til Belem kom vi forbi gamle pakhuse og kraner, som nok snart er helt borte. Nu er der den flotte 25. April bro som vi ser som en tro kopi af Golden Gate broen fra SF. Belem er nu vokset sammen med Lisboa og vi er næsten 9 km fra centrum. Men Belem oser af historie fra de første og betydende søfarere. Her ligger det imponerende tidligere kloster Mosterio des Jeronimos og mindes mærket for Henrik Søfareren

Der er store grønne område herude og vi må også lige finde det berømte konditori, der hver dag bager tusindevis af cremtærter, som hedder pastels de Belem. Der er mange mennesker her og køen lang, vi får købt tærter og nydt dem i parken med en god kop kaffe.

Nu er det sidst på eftermiddagen og vi vender hjemad til vores lejlighed, der er håndboldkamp i aften, så vi finder noget gode take away og er nu klar til håndboldkampen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *