På sporet af bygmester Hans og væver Maren

Efter fine solrige og udbytterige dage i Fåborg, vender vi nu vejen mod det sted Hans og Maren bosatte sig i 1844. De fik et fæstested på Rue Mark, hvor de etablerede sig med hus og værksted. Det var nok ingen tilfældighed, ved jeg nu. Holstenshuus og Langesø havde samme ejere og i Diernæs var der allerede en bygmester og baron Adolf Holsten kunne bruge Hans her i området ved Langesø. Desuden kom Marens forældre herfra egnen. De 2 godser udvekslede fæstere.

Langesø gods

Men inden vi kører nordpå, skal vi første se lidt på landsbyen Horne, hvor vores farmors far slægt langt tilbage i tiden har deres rødder. Her ligger en flot rundkirke, som er et besøg værd. Det bliver først på næste besøg ved Fåborg, jeg får beskrevet dette.

Horne kirke
Horne Rundkirke

Vi kører nu nordpå og pludselig på en fin stor engstrækning dukker 2 hvide storke op. Det er et utroligt dejligt syn at se storke fouragere på en eng. Det er mange mange år siden vi har oplevet det.

Hvide storke
2 hvide storke

Nu krydser vi motorvejen ved Vissenbjerg og snart er vi ved Morud og Langesøgårds kirkekapel. Bygget i 1870 som kirke til de lokale af baronen. Sjovt at tænke at bygmester Hans nok har været involveret i dette byggeri.

Vi spiser frokost her inden vi vandrer på opdagelse langs Langesø og hen til Langesø Gods. Stedet er et yndet udflugt sted fra Odense og der er golfbaner og mountainbikes. Et rart sted med ro og i dag næsten ingen på stierne. Godset ser lidt tomt ud, men vi vandrer videre for at gense de træer vi mødte på vores tur i 2000 i redwoodskoven og i 2011 i Yosemite.

Langesø skovkapel

Her er Sequoiadendron giganteum, der stammer fra det vestlige Nordamerika. Det kan nå højder på over 100 m, en stammeomkreds i brysthøjde på 27 m og en alder på op til 3400 år. Her ved Langesø er den først plantet for et par hundrede år siden og er ca. 30 meter. Dejligt lige at mindes vores ture til Californien og det betagende syn af de mægtige træer, der jo har oplevet tidens gang.

Sequoiadendron Gigantium

Efter turen rundt om søen kørte vi først til Ruevej og kirkelundstedet, der stadig er et håndværker hjem med nyt hus og værksted. Vi måtte også lige en tur til Tværskov mølle og nabo huset, som en betydningsfuld morbror af Laurits var født. Det er så flot et sted, vi fik en god snak med en mand, der havde boet der i 15, men han kendte ikke vores familie, han kom fra Læsø.

Tværskov området
Tværskov mølle
Hus og gård ved Tværskov

Men vi vender senere tilbage til Rue, Langesø og Tværskov. Det bliver spændende at få fortalt historien om vore håndværkerslægt her Diernæs og Rue.

Over Kaleko Mølle til Norden

Solen skinner også i dag og vi må lige vende skoene mod bakkerne igen i dag. Vi starter på Øhavsstien her i Fåborg og vil gense nissebandens vandmølle ved Kaleko.

Flotte farver og byggeri
Kaleko mølle

Vi når herop på Danmarks flotteste motions sti, den er fin og varieret.

Anemoner og vorterod i fuld flor

Efter formiddags kaffen tænker vi at vi lige vil vandre op i bakkerne til Norden, et område med fine stensætninger fra 1700 tallet. Norden er nemlig et område, hvor udflytningen fra Diernæs skete først og husene blev opført som en kopi af deres hus i Diernæs. Stedet er flot og meget kuperet, så vi får sved på panden på opstigningerne

Norden
Stengærde der markerer skellet mellem gårdene

Nu venter frokosten med en storslået udsigt over Fåborg og kysten

Udsyn

Vi må nu ned til Fåborg og her venter Fåborg museum i eftermiddag. Vi fik vandret omkring 12 km.

Fåborg museum er fin med de fynske maleres særlige blik Syberg og Peder Hansen, Johannes Larsen og Jens Birkholm

Jens Birkholm – Diernæs kirke
Solskin og rabarber trifli kan man godt slutte dagen af med.

Rundt om Diernæs

Området omkring Diernæs er noget særligt. I dag gav vi os god tid til at opleve området, hvor vores far’s slægt stammer fra.vi kørte til Holstenshuus og parkerede bilen på Slotsalléen nord for slottet ved den fine Rokokko have fra 1753.

Vejret var solrigt og det var vindstille. En god dag til en vandretur.

Holstenshuus

Nu gik turen så opad gennem den store skov med mange bakker. Her havde baron Adolf Holsten hygget sig med at bygge små udsigtspunkter til hans døtre tilbage i 1790. Der var flere men vi nøjedes med Regitse og Emilie. Skoven er interessant med mange forskellige træer, som er hentet fra Canada, Frankrig og mange andre steder. Baronen her har altid haft interesse skovdrift.

Vi forsætter igennem skoven med snoede veje og skovsøer, inden vi vender skoene mod Diernæs, vi er nu lidt over 100 meter oppe.

Klinet op ad bakken – i læ af skoven og med det sydfynske Øhav lagt for dens fødder ligger landsbyen Diernæs.
Diernæs kirke ligger på byens højeste punkt hvorfra man har en meget fin udsigt over Faaborg By og den smukke Omegn,

Her i Diernæs stammer 3 af vore tipoldeforældre fra. Det er Ove ́s far og hans kones slægt samt fædrene fra hans mors side: Tobaksfabrikanten Carl Frederik Pedersen. Mødrene fra denne del af slægten er fra Odense, det er typografen Helt Andersen. Dem vender jeg tilbage til på den næste tur til Sydfyn
Her i Diernæs stammer vores direkte aner: tømrer og bygmester Hans og væversken Maren, de har haft deres liv her indtil de blev gift og flyttede nordpå til Rue ved Vigerslev i 1844.

Alle i vores fynske slægt fra Diernæs er håndværkere.

Vi kommer vandrende ned til kirken og får en fin snak med graveren ved kirken og hun kan fortælle om livet i landsbyen, hvor flere unge bosætter sig.

Diernæs kirke
Hospitalet

Vi får kigget på det gamle “hospital” fattighus fra 1790, der nu hedder Hannes hus, efter frokosten på en bænk ved kirken går vi ned til Torpegården, hvor vores slægt har boet fra 1684. Her har en flok energiske Rudolf Steiner folk travlt med at skabe deres “grosted”, de købte gården og jorden for et par år siden og bygger små bæredygtige huse. Vi får en snak inden vi forsætter turen af snoede veje og til den nedlagte landsby Finstrup, hvorfra der også er en flot udsigt over kysten.

Torpegården
Smedens hus ved Finstrup

Nu er klokken 13:30 og vi må igen finde bilen og køre mod Fåborg.

Her klokken 14 har jeg en aftale med engagerede folk fra Diernæs lokalarkiv. De har fundet værdifuldt materiale frem om Torpegården og vores slægt. Det glæder jeg mig til at fortælle om. Helt særligt var det at ham der gav mig oplysninger om Torpegården og slægten, at det var en tidligere ansat i Rigsarkivet, der netop kunne fortælle, at hans slægt og min havde direkte aner sammen fra 1710. Han kom fra Nørregården i Diernæs og har Nørregård som efternavn.

Sådan er verden så lille.

Det blev til over 12 km på de snoede veje, så her til aften har vi med coronapas nydt et godt måltid på restaurant magasinet i Fåborg

Slægten fra Diernæs

Nu er turen gået til Fåborg. Her bor vi flot på 2 sal i et fint hus og med udsigt over havnen og til Bjørnø. Lige ved huset kan vi set Fåborg vartegn det flotte Klokketårn.

Christians den 9 vej

Vi er taget på denne tur for at lære stedet lidt bedre at kende. Her ved Fåborg er min fars aner fra, helt tilbage fra 1600 tallet.

Men mere om det de næste dage

Vi fandt stedet, hvor sømand Peder Rasmussen boede ved Vesterbro mellem 1858 og 1880. Han er direkte ane fra min farmor og han er også født i Diernæs. Hans søn flytter til Ærø og bliver tobaksfabrikant. Det er ikke lige denne del af familien jeg kigger på lige nu, men Ove’s aner, fra Diernæs.

Vesterbro

Solen skinner og vi har gået en fin tur i den hyggelige by

Dengang i 1700 havde man tid til håndarbejde.
Indgangs døren til en fin gård
Smedens hus