Jeg lovede lige at skrive om de sure appelsiner der kan plukkes overalt i øjeblikket i Sevilla.
Vi har prøvet at smage dem flere gange, man bliver lokket så meget af den orange farve i blandt de grønne blade.
Men de er altså så sure.
Det er altså ærgerligt, når der her i Sevilla er omkring 25.000 træer.
Den sort der gror her i Sevilla hedder Citrus aurantium, eller bitterappelsintræet, og den har en lang historie i Sevilla. Træet har mørkegrønne blade, hvide og duftende blomster og bærer bitter appelsiner. Dets æstetiske kvaliteter gjorde det til et ideelt træ til at pryde gader, pladser og haver. Det er et robust træ, som har en forventet levetid på omkring 50 til 100 år, afhængig af vækstbetingelserne.
Appelsintræerne har en fin funktion her i byen. De er flotte at se på, de giver skygge og de dufter godt. De sure frugter her bidrog til opdagelsen af appelsin marmelade, som englænderne udviklede, da de indkøbte appelsinerne her fra byen og fandt at de ikke kunne spises. Nu er de ikke længere brugbare til at spise på grund af luftforureningen.
Spiselige eller ej så er synet af de mange appelsintræer i gadebilledet et af de meget charmerende træk ved hele den sydspanske region Andalusien. Vi mødte dem også på vores tur til Granada for nogle år siden, men tænkte ikke at de ikke kunne spises. Nu mødte vi dem så igen her i Sevilla og også i appelsingården Patio de los Naranjos foran moské-katedralen La Mezquita i Córdoba.
I gården omgivet af den gamle moskés massive ydermure står 96 appelsintræer i et gittermønster, og for foden af træerne løber et netværk af små vandingskanaler.
Det var her, de troende vaskede sig før bønnen, dengang Córdoba var hovedstad i det muslimske kalifat al-Andalus, der eksisterede på Den Iberiske Halvø fra år 711 til 1492, hvor den kristne kirke overtog magten.
Hvorfor kom appelsinen til Spanien?
Netop araberne og deres erobring af store dele af Spanien i 700-tallet er forklaringen på appelsintræets fremtrædende placering i det sydspanske gadebillede. For muslimerne – også kaldet maurerne – indførte en række nye vækster til Den Iberiske Halvø, heriblandt sukkerrør, risplanter og citrontræer – og altså også appelsintræer.
Maurerne kunne konstruere velfungerende vandingsanlæg, og deres sans for skønhed kom til udtryk i anlæggelsen af imponerende prydhaver med bassiner og springvand, som vi har beundret i den sidste uges tid og da vi besøgte Alhambra i Granada.
Men det var ikke kun appelsintræerne og de flotte haveanlæg, der blomstrede under det muslimske kalifat. Også kunst, filosofi og videnskab havde gode betingelser under det muslimske styre, der i flere hundrede år var repræsentant for en relativt tolerant og videbegærlig udgave af islam.
Faktisk taler historikere om, at Córdoba i sin gyldne periode var det mest civiliserede samfund i Middelalderens Europa. Den anden kalif, al-Hakam II, oprettede et bibliotek, der efter sigende indeholdt 400.000 bind, og jøder, kristne og muslimer levede ifølge de tilgængelige kilder i fredelig sameksistens i byen.
Men intet varer som bekendt ved. I midten af 1100-tallet overtog medlemmer af en mere fanatisk religiøs retning styret i Córdoba og jog både jøder og kristne på flugt. Og efter den kristne generobring af Córdoba i 1236 var det maurernes tur til at lade sig tvangsindlemme i de katolske kongedømmer eller alternativt lade sig udvise.
Córdoba og Sevilla
Da vi sad i appelsingården ved Sevilla katedralen kunne vi ikke undgå at sammenligne vores oplevelser fra de to steder.
Akkurat som det er tilfældet i moské-katedralen i Córdoba, er træerne her også forbundet af et fint mønster af små vandingskanaler, der vidner om, at den historiske påvirkning fra muslimerne også ses i Sevilla.
Og katedralen, der er verdens tredjestørste kirke, er da også bygget på fundamentet af en moské. Det 93 meter høje klokketårn, La Giralda, er bygget oven på den oprindelige minaret, og i murværket kan man se overgangen fra arabisk ornamentik til kristen renæssancestil.
Katedralen i Sevilla er dog synes vi en noget mere harmonisk bygning end moské-katedralen i Córdoba, hvor en kristen kirke er placeret midt inde i rækken af arabiske søjler i den enorme moské. Den måske malplacerede kirke midt i moskeen er et kraftigt symbol på, at respekten religionerne imellem kan have svære kår – både før og nu.
Alligevel er vi fascinerede af besøgene både i moské-katedralen og katedralen i Sevilla.
Man sidder tilbage med et indtryk af selve konstruktionen så tydeligt spejler den religiøse konflikt mellem det muslimske og kristne Europa.
Appelsinen drog nordpå
Efter den kristne generobring og arabernes tilbagetrækning blev appelsinerne i Spanien, og i de følgende århundreder foretog de orange frugter lidt af et triumftog op gennem Europa. Vi husker nok alle det helt særlige ved vores december måned i vores barndom hvor de fine appelsiner og mandariner bidrog til julestemningen.
Det blev så til en lille historie her i ventetiden i Barcelonas lufthavn inden turen mod København.
Vi har oplevet meget i den sidste uge og de fine appelsintræer har bidraget til en særlig stemning.
