Vores blog

Utroligt – igen klart solskinsvejr

Vi har nydt dagene her i Lisboa. Det er en særlig by, hvor alting er meget roligt, selvom man bor tæt så oplever man ikke trafikstøj med hornet i bund eller råberi – folk er rolige og omgåes hinanden med tolerance. Sådan har vi oplevet det. Man hjælper gerne os turister ved stoppesteder og ved metroen med et smil. Her i den lille gade var der 2 små butikker, som havde dagligvarer og et par borde og stole, hvor de lokale havde et samlingssted. Her sad man og skrev på computer og snakkede sammen.

Som i kan læse har vi været vidt omkring og også fundet de ikke så turistede steder. Det har været sjovt hver dag, at finde disse særlige oplevelser. F.eks gaderne med gamle vægfoto af lokalbefolkningen, som var interessante at gå på opdagelse i.

Herligt med sådan en storbyferie.

Solen skinner igen i dag og det er helt vindstille. I går nåede vi ikke op til Gulbenkain haven. Så vi fandt den blå metro linie og snart var vi fremme. Gulbenkian haven bliver drevet af en fond og haven er skabt på det sted der engang i det 1800 århundrede var indgangen til Lisbon.

Vi nød en kop kaffe, roen og den flotte udsigt.

Expo 98 området ventede så som det næste område vi skulle opleve. Det er jo en stor kontrast til den ældre del af Lisboa som vi hidtil har besøgt

Vi fik lige spist noget frokost med udsigt over Tejo floden. Vi tænkte at vi kunne vandre hjem til lejligheden herfra. Men det er godt vi har gps med. Efter en times vandring tjekkede vi lige mobilen, der fortalte at vi manglede ca. 1 time og 35 minutters vandring. Så vi fandt en bus og snart efter var vi næsten hjemme.

Med bæredygtig kaffe og banankage der kunne friske os lidt op efter 11,5 km vandring.

Vi drog igen ned til midten af den nedre del af Lisboa. Her møder vi først den flotte Rossio plads, grundlagt i middelalderen og som senere netop på denne plads, den 25. april 1974, kom i centrum hvor en restaurantarbejder, angiveligt tilbyd røde nelliker til de tilstedeværende soldater, oprørere mod det frygtelige diktatur, de blomster blev straks adopteret af befolkningen i Lissabon som symbolet på demokrati.

Her på pladsen går vi på udgik efter en cafe, som under hele diktaturet og efterfølgende var centrum for oprøret, her blev der kæmpet drabelige kampe. Vi fandt stedet og fik under rolige forhold en god kop kaffe og kunne se ud på de brogede liv med folk særlig fra Angola, Mozambique og Timor.

Vi forsætter turen hen forbi indgangen til hovedbanegården, med en flot indgang.

Avenue da Liberdade er den fornemme boulevard, der går fra banegården og op mod den store rundkørsel med statuen af Grundlæggeren Pombal, den er imponerende med en bredde på 90 meter og med store butikker, kontorer og hoteller hele vejen derop.

Nu skal vi over til de små gader mod øst og finde et spisested. Her vrimler det med mange nationaliter og vi ender på en Nepaletisk restaurant og får et godt måltid inden vi snuser mere rundt i de små gader. Her finder vi Lisboa flotteste gade og kvarter Villa Bertha. Det kunne man godt forstå.

På et lille torv med sol og et livligt leben slår vi os ned og nyder endnu en kop kaffe og kage. Så finder vi sporvognen og kører hjemad.

Næsten hjemme går vi lige hen til Miradoren og nyder aftenstemningen med god levende rytmisk musik. Der er stemning i byen.

I dag går turen til 2 forskellige områder i Lisboa. Vi bor tæt ved det mondæne shopping område, der hedder Chiado. Det første punkt vi se er caféen A Brasileira, Her møder vi igen forfatteren Fernando Pessoa (1888-1935) som sidder udenfor og kigger rundt.

Indenfor i caféen kan man købe hans bog “Mensagem, caféen blev grundlagt i 1905 og her kunne man købe og nyde en god brasiliansk kaffe.

Nu går det nedad og forbi den særlige elevator, der hedder Santa Justa. Vi kan nu kikke op på borgkvarteret, som vi besøgte i går og forsætter ned til Se katedralen, her er mange turister en livlig trafik

Her ved Katedralen, kan man pludselig finde noget interessant, nemlig på wc’et , der ligger gravet ned under fortorvet. Her kan man få et indblik i hvor voldsom jordskælvet var i 1755. Personalet er venlige og fortæller vidende om udgravningen og de forfærdelige følger, den medførte.

Lisboa har mange miradorer og vi finder miradouro de Santa Lucia, her kan man se langt i det klare vejr. Vi må lige have lidt kaffe mens vi nyder området

Nu går vi ned til bydelen Alfama, her er der et stort marked hver tirsdag. Her mange mennesker og stor handel med gamle bøger og utallige andre gamle ting.

Vi er blevet sultne og i dag skal Kirsten smage sardiner.

Inspireret af lommemarkedet og de gamle og dyre kakler der tilbydes her i området, falder vi i snak med en rigtig kakel handler, der ved meget om dette. Men først skal han vide hvorfra vi kommer. Danmark, det er et godt land og fantastisk at vi vandt EM i 92 og at vi for 3. gang vandt WM i håndbold. Så måtte vi godt købe en kakel, som var 300 år gammel. Tak for en lang snak det er en god dag, syntes han.

Nu nærmer vi os borgen Castelo de S. Jorge, den gamle mauriske borg, men en fin udsigt over byen, et spændende område.

Benene er nu trætte og endnu en gang må vi ned til Tejo floden og finde kaffe og kage inden vi er helt hjemme i lejligheden.

Solen skinner igen fra en skyfri himmel og planen i dag er at komme på opdagelse med sporvogn 28 og finde nogle særlige steder omkring dens rute.

Sporvogn 28 er altid fyldt helt op og det vil vi gerne undgå ved at begive os ud til den endestation. Den ligger ved parken Estella. Vi starter derfor vandreturen derud langs dens rute i de smalle gader og går på opdagelse undervejs

Her i Lisboa er der stadig masser af små butikker på får kvadrat meter. Butikker med tekstiler og isenkram. Meget små købmænd og små caféer. Det er sjovt at iagttage livet i de små gader, så ulig fra det vi kender i Danmark. Vi er nu kommet forbi parlamentet og en stor kirke og på den anden side af vejen går vi ind i en spænden park, i engelsk stil. Her er mange fugle og træer vi ikke lige ser hver dag.

Vi fandt så i en lille gade folkebageriet, der godt nok ikke længere er et bageri, men et lokalt samlingssted, med mange aktiviteter. Den ligger lidt hengemt på 1. Sal i en flot gammel bygning, der er ved at blive istandsat. Vi forsatte turen og snart var vi fremme ved endestationen for sporvogn 28. Der var ikke så mange passagerer lige nu og vi fik en god plads.

22 siddepladser er der i den lille vogn kan vi læse på et skilt foran. Men vognen bliver snart fyldt helt op. Vognstyren drejer på håndsvinget og klimter med klokken gennem byen. Vi kører rumlende afsted i et langsomt tempo. Det går fremad i små ryk gennem skarpe sving. Vi er lidt øre, da vi 45 minutter senere står af på en stor næsten Tom plads. Her på pladsen sidder der mange mænd tilsyneladende ensomme og kigger tomt frem for sig. Et mærkeligt syn. Vi skynder os videre til en mere opløftende oplevelse.

Vi er blevet sultne og møder dette sted, hvor Sebastian byder os velkommen og han serverer sydafrikansk mad, der er helt fint. Her i dette område har en engelsk fotograf fotograferet og hængt foto op at beboerne i området..

Vi forsætter nu turen ned mod Tejo floden, her venter et berømt kaffested.

Vores ben er nu trætte og vi går langs floden og til sidst op af stigningen til vores lejlighed, hvor vi kan se solnedgangen over 25 april broen