En flot have og en tur til Expo 98

Solen skinner igen i dag og det er helt vindstille. I går nåede vi ikke op til Gulbenkain haven. Så vi fandt den blå metro linie og snart var vi fremme. Gulbenkian haven bliver drevet af en fond og haven er skabt på det sted der engang i det 1800 århundrede var indgangen til Lisbon.

Haven har mange flotte skulpturer

Vi nød en kop kaffe, roen og den flotte udsigt.

Metroen

Expo 98 området ventede så som det næste område vi skulle opleve. Det er jo en stor kontrast til den ældre del af Lisboa som vi hidtil har besøgt

Det var nemlig her i Nationernes Park, Parque das Nações, i Lissabon, at verdensudstillingen Expo 98 fandt sted.

Temaet var valgt for at fejre 500-året for nationalhelten Vasco da Gamas opdagelse af søvejen til Indien, og i Portugals egen pavillon blev historien om landets store tradition for søfart og de mange opdagelsesrejser fortalt.

Danmark havde også sin udstilling i en af hallerne, hvor der blandt andet blev fremstillet et vikingeskib i tråd med verdensudstillingens overordnede tema, Verdenshavene.

Noget at beundre

Vi fik lige spist noget frokost med udsigt over Tejo floden. Vi tænkte at vi kunne vandre hjem til lejligheden herfra. Men det er godt vi har gps med. Efter en times vandring tjekkede vi lige mobilen, der fortalte at vi manglede ca. 1 time og 35 minutters vandring. Så vi fandt en bus og snart efter var vi næsten hjemme.

Et fint kaffested

Med bæredygtig kaffe og banankage der kunne friske os lidt op efter 11,5 km vandring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *