Fra Sitges til Barcelona

En varm morgen mødte os i dag.

Der blev pakket og camperen rengjort.

Så var der bare en times kørsel til Barcelona.

Det er en fin tur langs den gamle smalle Kystvej med flotte udsigter.


Ved tank stationen lige ved afleveringsstedet spiste vi frokost og kl 12:45 kunne vi aflevere camperen.

Den havde været et fint hjem for os i 14 dage og kørt os ad mange små veje rundt i Katalonien og Sydfrankrig.

Vi har ikke kørt så mange kilometer.

Camperen har brugt 96 liter disel – så vi har nok kørt 1.000 km på 14 dage.

Vi har været i områder og på campingpladser, hvor vi næsten kun har mødt spanioler og franskmænd.

Meget få andre turister.

Det har været godt på den måde at opleve stederne, hvor de “lokale” tilbringer deres pensionist tilværelse eller fritid, samt i det hele taget lever deres liv.

På campingpladserne er det folk med jævne indkomster der her tilbringer lang tid. 

Ved Gosol var det i weekenden i høj grad børnefamilier fra Barcelona, der hyggede sig med sportsaktiviteter og tid sammen med deres børn og hunde.

Det var spændende at opleve en optimisme og stolthed i nogle mindre lokalsamfund omkring selv at producere deres egne fødevarer.

Det gav optimisme.

Catalonien er et spændende område at rejse i for os der har god tid og gerne vi vandre og opleve livet i de små byer. Vi har gået gennem dejlige naturområder, med blomsterenge og udsyn.

Nu sidder vi i lufthavnen 26 grader i bygningen – så her er varmt.

Nos vemos Cataluña

Vi ses 

Af ukendte veje til Saldes

Mandag flyver vi tilbage til Danmark.

Dagen i dagen skulle derfor bruges på en lang vandretur og en god middag i den nærmeste landsby. Den hedder Saldes og har 250 indbyggere.

Vi rådførte os lidt med campingplads ejeren. Han ville kun foreslå at vi kørte op i bjergene og vandrede helt oppe i 2.000 meters højde. Vi kunne se langt på sådan en klar dag. 

Men vi lagde vores egen tur – ud i det ukendte, da der ikke er en særligt vandrerute til byen Saldes.

Vi har gode kort og så vandrede vi afsted.

Det er blevet ret så varmt hernede 23 grader i skyggen.  Så ruten er lagt gennem skovbevoksning det meste af tiden.


Efter 5 km skulle vi finde en lille sti over til Saldes. Men den var ikke særlig farbar og vi skulle stejlt ned til vandløb og over på den anden side.

Vi valgte det sikre og forsatte på en god Skovvej. Her er massevis af orkideer, små vandløb og indimellem og køer med ringlende bjælder

Snart var vi fremme ved er helt anderledes og åbent landskab, der mindede os om Californien og området der hedder Red Rock. Her mødte vi en skovbetjent der fortalte os at vi ikke måtte gå ned i dalen, det var for farligt. Så vi havde valgt rigtigt og fik så bare en rigtig lang tur med 4 km ekstra.



Vi kom op i 1400 meters højde og så gik det nedad til Saldes.

Vi var spændte. Var der nu et godt spisested der havde åbent her en lørdag eftermiddag.

Det var der.

Her mødtes aktive spaniere i diverse sportsbeklædning.

Cykelryttere,  Mountainbiker, vandrere, klatrere og folk der blot skulle mødes med andre.

Snakken var livlig og vi fik den gode middag vi havde drømt om.


Kroppen var lidt træt efter 11 km.

Saldes er en aktiv by. Gode spisesteder og et flot udstillings lokale med informationer om området.

Her i byen er der også et lille bryggeri, vi fik en fremvisning af det meget lille bryggeri og under fremvisningen fortalte hun at det var svært for dem at få økologisk malt.


Så vi gav hende lige adressen til Gyrupmalt. Det kan være hun kontakter Gyrup folkene.


http://benfet.cat/en/empresa/cervesera-del-pedraforca/

Nu skulle vi så tilbage til camperen.

Kun 3 km men først ned til floden og så opad og opad. 

Lidt over 14 kilometer stop GPS’en på og klokken var 17:15.

Det gjorde godt med et langt bad og nu er der dømt god kold rose vin.

Gosol og en vandretur ved mange blomster enge

Vi må lige vise disse dages udsigt fra camperen.


Vi står op lidt før kl 8 og nyder morgenen her til ca 10.


I dag havde vejrudsigten varslet regn og overskyet vejr. Men solen har skinnet hele dagen.

Vi skulle gense den lille fine by Gosol, den ligger midt i en dal og i 1400 meters højde. 


Der bor kun 225 i byen, der er mest kendt for at Picasso boede ca 1 halvt år på kroen i byen i foråret 1906.

Men det bærer byen præg af, på torvet er en flot skulptur af kvinden med brødene.


Vi skal have handlet lidt ind til de næste par dage. Der er ikke nemt at finde butikker her ved byens torv.

Men det giver anledning til at snakke med folk. Der gerne viser rundt til de små steder.


Købmanden forretning er bare på små 20 m2. Men her er yougurt, frisk frugt. Stolt skærer hun også gode stykker skinke ud til vores frokost.

I lokalet er der også plads til 3 sladrestole, hvor byens kvinder får sig nogle gode snakke.


Vi får også en god snak med en mand. Der har været i Norge og Sverige.

Så er det tid til dagens vandretur.

En rundtur ud på landet og op til et kildeudspring, der er kendt for sit gode vand. Stedet hedder Torrentsenta i  1600 meters højde.

Vi er igen i dag de eneste vandrere på denne tur. 


Den er ikke godt afmærket og vi har kun vores erfaring til at finde vejen igennem landskabet.

Det går jo og vi har vandre gps med.

Det er bare helt utroligt så rig en flora vi også i dag oplever her på turen.


Kirsten må tit standse op og fotografere. Vi gætter på navnene.


Orkideer er talrige ved fugtige steder og igennem pinje skoven hører vi mange Korsnæb, der synger højt oppe.

Efter frokost kommer vi frem til kildeudspringet.

Her holder en varevogn med utallige vanddunke på 5 liter.

Han er ved at fylde dem.


Han fortæller, at han bor i Gosol og fylder dunkene til sin familie i Barcelona.

De skal have ordentlig og rent vand.

Han har tidligere arbejdet for en dansk virksomhed i Barcelona og er meget glad for Danmark.

Vi forsætter nu mod Gosol stadig blandt blomstrende enge og nu også med dovne køer på græsset.

Vi får gået 9 km.

I byen er der siesta, vi får kaffe og kage inden vi besøger det lille Picasso museum. 

Selv om han kun var her i byen et halvt år var det her han udviklede sine skitser. Særligt med tegninger af personer i lokalområdet og af byen Gosol.

Netop dette år er Picasso med til at skabe det vi i dag kalder modernismen. 

Det starter i Gosol med en tæt forbindelse til naturen og dens mennesker.

Her fra byen rejste han så tilbage til Paris på mulddyr ryg en lille del af rejsen  sammen med hans kæreste Fernande, over bjerget, som vi også klarede i går og til byen Bellver.

Når jeg skriver på mulddyr ryg, skal det jo forstås på den måde, at det var transportformen dengang i 1906.

Her var det folk der havde mulddyr, der transporterede folk og deres oppakning rundt i disse uvejsomme områder.
Et fint besøg og fin fremstilling af tiden omkring 1906.


Sammen med os vandrere kommer også disse store maskiner ned fra bjergene.

Der var nu kommet lidt mere liv på torvet og som sidste gang vi var her mødes traktorerne her ved rundkørslen og drøfter verdenssituationen.


Her til aften skal vi spise på campingpladsens restauration.

Ad små veje til Gosol

Lige et  aften foto fra i går aftes – det er næsten fuldmåne.

 Vi skal nu overveje turen ned til Barcelona.

Det er lidt svært at slippe udsigterne her i pyrenærerne. 

Så vi flyttes.os kun lidt sydpå. Over en stor fold med tinder op til. 2.500 meter. En tur fra klokken 10:30 til 16:00 med gode stop undervejs.

Først 25 km mod vest ned af dalen til byen La Seu d’Urgell.

Det er en af de ældste byer i katalonien.


Det er en gammel bispeby. Med en spændende historie.

Her er nogle figurer som forestiller kongen og dronningen.

Vi gik rundt og beundrede de fine smalle gader og buegangene. 


Også her mødte vi imødekommende folk, der gerne delte ud af deres viden og på et godt engelsk.


Men forude ventede bjergkørsel af meget små veje og op over 1.600 meters højde. Så vi måtte forlade byen der ellers nok kunne være sjovt at være længere tid i.

Kørslen på de små veje har en max. hastighed på 40 km.

Sådan ser der ud på den første bjerg overgang:.

Her flyver 4 glenter rundt højt over os.

Vi forsætter-  sving efter sving og mellem 30 og 40 km i timen.

Den ene lille landsby efter den anden. Utroligt, at her bor folk.

Vi kommer til denne lille by.

Byen var forladt for 10 år siden.

I dag bor der 30. De lever deroppe af flere forskellige håndværk og man har geder og et lille mejeri.


Vi mødte gedebonden og alle hans geder.


Nu er vi i Saldes og på campingpladsen som vi har været på 2 gange før.

Denne flotte udsigt kan nu nydes:


Så er der tid til en lille vandretur

Vandretur gennem duftende timian og sommerfugle

Temperaturen om morgenen her i 1100 meters højde er 12 grader.

Skyerne ligger helt nede i dalen og giver et flot skue.

Denne dal er dannet for mere end 75 millioner år siden. Dalen er havbund og på hver side 2 af pyrenærernes foldningers i op til 3.000 meters højde. Man forestiller sig en stor gryde, der dækker 1.300 km2. Området hedder Cerdanya.


Langsomt dukker hele dalen frem mens vi spiser morgenmad.

Vi bliver her 2 dage mere.

Vi har ikke travlt.

Der er mange vandreruter. Vi vælger 1 med udgangspunkt her fra campingpladsen.


Den fører os 150 meter op til en lille betagende landsby. Smalle gader og omkring kirken finder vi det gule mærke vi skal følge.

Snart er vi på bjergskråningen med den flotte udsigt over dalen.

Tilfredse hvide kvier byder os velkommen.


Vi er igen i dag de eneste mennesker der er på vandretur i dette svære terræn.

Man skal være meget opmærksom, som der står i turbeskrivelsen.

Det er rigtigt.

Efter en del søgning finder vi en grotte, sandsynligvis 15.000 år gammel. Den er 350 meter lang og hullet man kan komme ned igennem er 80 cm i diameter. Den er helt sikker, men vi har ingen lampe til at lyse op for os. Det bliver en anden gang.

Turen kalder vi nu gennem duftende timian og hundredvis af sommerfugle.

Flotte blomster overalt og ved fugtige pletter på stien sværmede sommerfuglene.


Vi holdt frokostpause efter 6 km og 300 højdemeter.

Herude var der også en kirkeruin ved nogle gårde, der stadig er i brug.

Her er små hvedemarker.


Efter 12 km var vi igen ved landsbyen Prullans.

Vi drømte om øl og kaffe men alt så lukket ud.

Pludselig så vi et skilt med oste fremstilling af lokal mælk.

Lidt i en sidegade lå et lille hus og et utrolig flot lokale. En glad spansk kone kom ud og ville straks byde 2 trætte vandrere på forfriskninger.

Kaffe og øl – selvfølgelig- i skal også smage en god pannecota og en fromage fraice – hytteost. Det smagte rigtigt godt langt fra hvad vi havde forestillet os.

Hun forstod kun spansk, men det var alligevel ikke svært at forstå en der var stolt over de gode lokale råvarer. Vi købte da også en god ost.

Vi følte os næsten i Thy og folkene omkring Gyrup.

Dejligt også at møde det her, hvor dyrene går frit omkring i et kæmpe område.



Således med nye kræfter vandrede vi nu de sidste kilometer ned til vores camper, til lyden af en stille symponi af utallige kobjælder.

Nu venter aftensolen. 

 Benene er lidt trætte efter 400 højdemeter og 13,5 kilometer.