Vi har i dag tilbragt mange gode timer i Alcázar, der repræsenterer et fascinerende kulturmøde mellem jødisk, islamisk, mudéjar og kristen arkitektur og kunst.
Byggeriet begyndte i det 10. århundrede som en muslimsk fæstning, men det blev gradvist udvidet og ombygget af de kristne herskere, der overtog området.
Når man går på opdagelse i Alcázar, kan man se en unik kombination af islamisk arkitektur, som er tydelig i elementer som fliseudsmykning, geometriske mønstre og buer, samt de kristne påvirkninger, såsom gotiske og renaissance træk. Dette afspejler den historiske udvikling og det komplekse samspil mellem de forskellige kulturer og religioner i Spanien i løbet af middelalderen.
Alcázar er ikke blot et bygningskompleks, men det er også en levende bevis af kulturmødet, hvor forskellige stilarter og teknikker blev smeltet sammen for at skabe noget nyt og unikt. Denne harmoniske syntese af arkitektoniske stilarter er et markant træk ved Mudéjar-arkitekturen og symboliserer den historiske og kulturelle rigdom her i Sevilla.
Det er opmuntrende i dag, at se hvorledes religiøs og politisk tolerance kan bidrage til så unik arkitektur og geometri, som vi kan opleve her i byen. Perioden med forholdsvis god tolerance og udvikling skete især i perioden 700 til 1492.
Her kommer en del foto fra hvad vi blandt andet så på vores vej rundt på stedet.
Vi kunne nok blive med at fotografere, men det blev en fantastisk og rolig oplevelse på sådan en tirsdag her i januar 2024 med omkring 20 graders varme i skyggen.
Vi sluttede dagen af med et godt arabisk måltid i restauranten fyldt med forskellige nationaliter og gode stemninger.