Kategori: Portugal 2022

Nu måtte vi forlade den spændende Nationalpark Peneda Geres. Det har været berigende for os opleve naturen og landsbyerne. Selv om alt kan føles historisk, så peger flere ting også fremad her i vores moderne tid med klimaproblemer og alt for meget travlhed. Man kan godt leve et simpelt liv. Campingpladsen peger klart på en ny form for nærvær med naturen.

Køreturen ned mod Dourofloden var på omkring 3 timer med stop undervejs og på de flotte portugisiske motorveje.

Her i Lamego bor vi på en særlig campingplads på en vingård kan man kalde stedet, midt i byen ved terrasser med vin. Dette må vel kaldes en livsnyder campingplads, hvor man sidder med flere flasker foran sig og smager vin.

Lamego ser ud som en dejlig by midt i de vingårdsdækkede bakker i Alto Douro-regionen.

Byen er berømt for sin storslåede barokke trappe, der klatrer op ad den stejle Santo Estêvão-bakke til den smukke kirke Nossa Senhora dos Remédios.
Lamego er måske lille, men den har en omfattende historie. Det var her, Alfonso I blev kronet som den første konge af Portugal i 1139. Senere blomstrede Lamego i det 16. og 18. århundrede som en vinproducerende region, og byen er stadig et centrum for Raposeira-mousserende vine.
Denne historie afspejles i forskellige seværdigheder, herunder et gammelt maurisk slot, den gotiske katedral og elegante villaer fra det 18. århundrede. I hele byen løber Avenida, en storslået boulevard med monumenter, udendørs caféer og markedsboder, der sælger regionens traditionelle røgede kød. Avenida fanger essensen af Lamego; afslappende, fredeligt og udpræget portugisisk.

Alt dette vil vi forsøge at udforske lidt i morgen.

Nu har vi lige nydt et måltid med stegte laks og selvfølgelig også et godt glas vin

Nu var vores plan efter bylivet i Porto at køre op til den store. Nationalpark i nordportugal. Der er ikke så langt ca. 150 km. Så vi pakkede sammen og kørte af trafikerede veje over broen og mod Porte de Lima. En herlig lille by ved Limafloden med flotte blomster overalt. Byen skulle være Portugal’s ældste by fra 1125.

Her spiste vi frokost inden det sidste stykke vej af næsten tomme veje op til Nationalparken og en helt særlig campingplads, som vi glædede os til at opleve.

Den lever fuldt ud op til vores forventninger.

Her er fred, ro og en enestående natur, som vi glæder os til at opleve de næste dage.

Her ved Atlanterhavet har man anlagt lange strækninger med cykel og vandrestier. Det er meget fint og en masse mennesker bruger dem. Det bliv vi fristet af her til formiddag. Vi vandrede langs havet og ind til douroflodens udmunding. Det var en fin oplevelse at se unge og især ældre cykle, vandre og løbe her.

Nu fik vi spist frokost og lagt en plan for besøget på portvinsiden langs floden i Porto.

Det er en helt særlig oplevelse at køre i de lokale busser, det tager ca 30 minutter her fra campingpladsen og til centrum. Der er mange der bruger bussen og hurtigt opstår der en fest med højrøstet snak, i dag fordi bagdørene drillede og ikke lukkede hver gang. Men lt i en munter tone og chaufføren grinte med.

Vi fandt af stejle gader ned til portvinfirmaerne. Det skal lige fortælles at der er monopol for at sælge portvin ved at det kun kan ske herfra området. Her ligger de store firmaer såsom Sandemann.

Vi gik lidt omkring og i en sidegade fandt vi et lille firma der hedder Augustus portvin. Indretningsmæssigt lignede den Thy Whisky og den unge mand det fortalte om portvin kunne godt være Mads. Vi fik fortalt om det at lave portvin og derpå 4 smagsprøver, og en beretning om typerne. Vi kunne bedst lide den hvide der var lagret i 10 år. De havde hørt rosende omtale af Thy whisky.

Nu måtte vi finde et kaffested og Kirsten skulle have noget sødt at spise.

Derpå igen en tur med en overfyldt bus til campingpladsen og det var blevet varmt så vi fandt et spisested ved vandet og med udsigt til store bølger og solnedgang. Vi kunne også lige følge det klare valgresultat i Danmark.

I morgen kører vi lidt længere nordpå og op til nationalparken

I dag kørte vi så mod Porto der lå 125 km nordpå. Vi kørte igen af motorveje og var fremme 1,5 time senere.

Campingpladsen ligger lige op af det store Atlanterhav.

Ved 14:30 tiden fandt vi en bus ind til centrum af Porto eller Oporto der ligger ved Douro-flodens udmunding i Atlanterhavet og er med sine 2,1 mill. indbyggere Portugals næststørste by. Selve bykernen har 237.591 indbyggere.

Byen gav navn til portvin

Vi stod af lige før lous 1 broen og fik her et flot blik ud over den ældste bydel.

Vi gik over broen i en højde af 45 meter, hvilket jo så betød 45 meter ned af mange trapper inden vi var i det pulserende liv ved havnen og floden.

Nu ventede kaffe mm. Inden vi begav os ud i de små gader med huse i fantastiske udseender

Kirsten måtte nyde en god portvin med udsigt over floden inden vi her fik en veltillavet kyllinge gryde.

Vores ben måtte så igen vandre 25 minutter hen til bussen og nu sidder vi trætte i camperen med en kop kaffe.

I dag tog vi bus 38 ind til den gamle bydel af Coimbra, der er en af Portugals ældste byer, grundlagt af romerne, og var i en kort periode fra 1139 til 1256 landets hovedstad. Med udnævnelsen af Lissabon til Portugals hovedstad mindskede byens politiske betydning, men til gengæld betød grundlæggelsen af universitetet i år 1290, at Coimbra udviklede sig et kulturelt og intellektuelt centrum i Portugal.

Coimbras gamle, velholdte bygninger klæber sig op ad bakkerne, der rejser sig fra floden Mondego og krones af det verdensberømte Universidade de Coimbra. Universitetet i Coimbra præger bylivet, og atmosfæren i byen ændrer sig da også betydeligt ved starten af sommerferien, når de studerende drager hjem på ferie. Vi nåede da lige at overvære studerende fra Trinidad, der var til afsluttende fest i en kirke ved det juridiske fakultet. Der var fest.

Det er en særlig oplevelse at begive sig rundt bydelen, der er ikke meget kontrol men stor venlighed, når vi nysgerrige kiggede ind på forskellige fakulteter, psykologi og litteratur. Her er en flotte rum med mange store malerier og kakler.

Vi nyd en frokost pause et lille sted med en god stemning. Derpå fandt vi frem til den store botaniske have. En af Europas største med f.eks kæmpe bambus buske og gamle gummitræer blandt mange blomster. En imponerende have.

Klokken 15 fandt vi et lille torv og fik bestilt lidt sent frokost. Grillet laks og couscous et velfortjent måltid ovenpå 18 etagemeter vandring.

Der er lang vej endnu for byen med at få nedbragt luftforureningen, mens vi ventede på bussen hjem til campingpladsen stod vi ved et trafikeret vejkryds midt i en slem diselduft. Bussen vi nu kørte med var gammel og med åbne vinduer var luften indeni slem. Vi havde masker på men……

Der er små elektriske busser i centrum, så de er på vej.

Nu sidder vi og nyder den friske luft med en god udsigt over området og med ørne svævende over os.

I morgen venter Porto, det bliver spændende.