Coimbra

I dag tog vi bus 38 ind til den gamle bydel af Coimbra, der er en af Portugals ældste byer, grundlagt af romerne, og var i en kort periode fra 1139 til 1256 landets hovedstad. Med udnævnelsen af Lissabon til Portugals hovedstad mindskede byens politiske betydning, men til gengæld betød grundlæggelsen af universitetet i år 1290, at Coimbra udviklede sig et kulturelt og intellektuelt centrum i Portugal.

Coimbras gamle, velholdte bygninger klæber sig op ad bakkerne, der rejser sig fra floden Mondego og krones af det verdensberømte Universidade de Coimbra. Universitetet i Coimbra præger bylivet, og atmosfæren i byen ændrer sig da også betydeligt ved starten af sommerferien, når de studerende drager hjem på ferie. Vi nåede da lige at overvære studerende fra Trinidad, der var til afsluttende fest i en kirke ved det juridiske fakultet. Der var fest.

Det er en særlig oplevelse at begive sig rundt bydelen, der er ikke meget kontrol men stor venlighed, når vi nysgerrige kiggede ind på forskellige fakulteter, psykologi og litteratur. Her er en flotte rum med mange store malerier og kakler.

Vi nyd en frokost pause et lille sted med en god stemning. Derpå fandt vi frem til den store botaniske have. En af Europas største med f.eks kæmpe bambus buske og gamle gummitræer blandt mange blomster. En imponerende have.

Klokken 15 fandt vi et lille torv og fik bestilt lidt sent frokost. Grillet laks og couscous et velfortjent måltid ovenpå 18 etagemeter vandring.

Der er lang vej endnu for byen med at få nedbragt luftforureningen, mens vi ventede på bussen hjem til campingpladsen stod vi ved et trafikeret vejkryds midt i en slem diselduft. Bussen vi nu kørte med var gammel og med åbne vinduer var luften indeni slem. Vi havde masker på men……

Der er små elektriske busser i centrum, så de er på vej.

Nu sidder vi og nyder den friske luft med en god udsigt over området og med ørne svævende over os.

I morgen venter Porto, det bliver spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *