Kategori: Sardinien 2013

Vi vågnede op til helt overskyet vejr med småregn. Men vejrudsigten lovede opklaring og op til 17 graders varme.
Vores plan om at vandre ind til Europas dybeste kløft kunne vi sagtens klare.
Det blev en rigtig flot tur.

Vi startede bilen og kørte ud af Dorgali, hvor vi fandt en meget lille vej der førte os ned i Oddoene dalen. En flot dal fyldt med små jordlodder med massevis af vinstokke.
Efter 10 kilometer i dette grønne område parkerede vi ved floden, der løber oppe fra Canyonen Gola di Gorropu.

Der er næsten 8 km ind til kløften og vandrestien er god og afvekslende med gode udsigtpunkter og vi hørte massevis af fuglestemmer – måske også nattergalesang – stien er også her udbygget i 1800 tallet til transport af trækul.

Her kunne vi dog enkelte steder se gamle træer ellers er beplantningen ret så ung. Der må være mange vildsvin, da vi mange steder så spor af deres roden rundt efter føde, særlig nær kildeudspringene.
To og en halv time var vi om turen derind med en stigning på ca. 150 m. Der ventede os så en brat nedstigning så kunne vi se ind i den dybe kløft med sider på ca 500 meter. Her ved flodens udløb fra slugten ligger en masse kæmpestore helt hvide glatte kalksten, som er meget vanskelige at passere.

Vi prøvede og der er aftegnet en rute ind i slugten med små røde mærker, som vi fulgte. Det er et stifinder arbejde.

Man må kun gå lidt ind i den 12 kilometer lange slugt. Men overvældende er det.
Fem en halv time efter starten var vi igen tilbage ved bilen – benene havde det godt efter vandreturen på omkring 16 km. Derfor tog vi lige ned til havnebyen og nyd en kop kaffe og en øl.

Her er også nogle rolige hunde som Amanda kan nyde.

I dag har vi været på opdagelse i 2 bjergbyer. Vejret er lidt ustadigt med temperaturer mellem 11 og 16 grader.

Vi kørte ca 20 km fra Dorgali gennem en grøn dal med små jordlodder og massevis af får. Oliena var første stop. En by på ca. 8.000 indb. Den er præget af landbruget og især af vinbønder, der laver vin på en drue, som hedder Cannonau og vinen har fået navnet Nepente di Oliena, den må vi nok smage på en af dagene.
Det er ret vigtigt at man ankommer til byerne inden kl. 13 da der holdes siesta og i den periode er næsten alting lukket.
Vi var tidligt ude og Oliena er også et sted, hvor gamle håndværks traditioner holdes i hævd. Vi besøgte en skohåndværker signora Corrias, der stolt viste frem af sine håndlavede sko, støvler og andre ting lavet af fint okselæder fra Toscana. Lige noget for dig Bjørn!!!!!

Nu kørte vi så videre gennem det grønne landbrugsland og op til byen Orgosolo. Den ligger næsten som en ørnerede over dalen i 600 meters højde.

Byen er kendt for sine mange murmalerier.

De første murales blev skabt i 1969 og der er nu omkring 150 og de afspejler byens store engagement både lokalt men også internationalt. Motiverne er meget farverige med klare politiske budskaber. Herunder kan i se nogle af motiverne, der er meget spændende at gå rundt og beundre.

På tilbagevejen kiggede vi lige på et imponerende kildeudspring der hedder Su Gologone, der består af et lodret hul på 135 m med forbindelse til mange flere ukendte grotter, der løb omkring 10 tusinde liter turkisfarvet vand ud i minuttet.

Inden vi nåede Dorgali så vi også på en stor “tommelfinger” på 4 meter. Den stammer fra nuraghekulturen for 3500 år siden.

I Dorgali er det slet ikke nemt at finde internet, men efter en grundig søgning og spørger fandt vi endelig frem til en cafe, den skilter ikke med noget og der er tildækkede vinduer. Men en venlig ung mand gav os en kode og så kunne denne historie også oploades.

Vejret i dag var bare helt perfekt til en en god vandretur. Let overskyet, vindstille og omkring 16 til 18 graders varme.
Vi har ikke internet forbindelse i lejligheden, så vi har været på cafe og klaret den daglige forbindelse med opdateringer og email læsning.

Derefter fandt vi frem til dagens vandretur langs kysten på en rute der var moderat svær. Det var en god betegnelse. Vi gik lige omkring 8 km og turen tog 4,5 timer. Op og ned af en smal sti fyldt med store og små lkalksten og et tæt krat af kystmaki. Vi sluttede turen ude ved en grotte, der hed Oddoana.

I dette område langs kysten fra Cala Gonone var der flere steder nogle åbne pletter, som vi lige undrede os over, indtil vi fik læst i vores medbragte vandreguide. Det var steder hvor man havde lavet trækul. I forbindelse med starten på industrialiseringen fældede man store områder med ege her langs kysten og stien som vi vandrede af – den er rigtig gammel fra over 3000 f.kr. – er så blevet udvidet til transport af trækullet og de store sveller som man kunne anvende til anlæg af togspor. Transporten foregik på heste eller æselryg. Meget store områder blev her i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede næsten fuldstændigt ryddet. Blot 40 år forandrede landskabet.
I dag nyder vi så en utrolig stilhed, vi hører mejser, og klokkeklang fra nogle får og geder. Indimellem andre vandåre og nede ved kysten, er mange unge mennesker der dyrker klatring på de stejle sider. Udsigten over det meget blå hav er imponerende.
Lidt trætte i vore ben kører vi så til Dorgali og går på opdagelse i et stort supermarked, her er friske råvarer og vi får handlet ind til en god aftensmad med pasta, grønsager og den lokale rødvin. Sardinsk mad: pane carasau, der er papirtynde brød og dertil ravioli fyldt med risotto ost og kartoffelmos og mynte.
Den nyd vi også med en god salat.

.

Tæt ved grotten.

Udsigt fra grotten.

Efter en god flyvetur til Olbia landede vi midt i forårsfarverne på Sardinien.
Her ventede traditionen tro en noget større bil end vi havde bestilt – en Ford Fokus stationcar. Så der er plads nok til vore 2 stk bagage.
Det er aprils vejr også her på Sardinien – det har små regnet og temperaturen har svinget hele dagen mellem 10 og 18 grader.

Det er en meget flot nybygget lejlighed vi nu bor i denne uge. Masser af plads og fint beliggende ved hovedgaden i Dorgali . Meget venlig udlejer der gav hvidvin og et udvalg af søde kager til velkomst.
Byen er sådan en noget kold søndag ret så lukket folk er indendørs.
Vi gik en tur igennem byen og derpå kørte vi lige en tur ned til havet Cala Gonone en rigtig turist by men ret så hyggelig. Vi spiste aftensmad i en hyggelig jazz restaurant en god pizza og salat.

Sardinien (italiensk: Sardegna)  Øen er den næststørste i Middelhavet, og dens hovedby er Cagliari. Der bor 1.637.639 indbyggere på 24.090 km² – næsten som Jylland

Fra forhistorien findes de mange tusinde stentårne nuraghe-kulturen har efterladt på øen. De første spor af civilisation på Sardinien er ozieri-kulturen fra ca. 3300 f.Kr. Senere har Sardinien været invaderet af fønikerne, Kartago, Romerriget, Genova og Pisa (på vegne af pavestolen i Rom), Spanien og til sidst Italien.

Landskabet:

Sardiniens landskab er mest af alt bakket og bjergrigt. På midten af øen finder man det højeste bjergmassiv Monti del Gennargentu, hvis top hedder Punta La Marmora og befinder sig i en højde af 1.834 m.o.h. De fladere områder befinder sig især på Campidano-sletten, der strækker sig fra Cagliari i syd til Sinis-halvøen midt på øens vestkyst og i det nordvestlige hjørne, mellem Alghero og Porto Torres.

Vi har planlagt at bo den første uge i en lille by 5. kilometer fra kysten.

Den hedder Dorgali og man kommer hertil ad snoede veje langs stejle bjergsider, forbi dybe slugter og små bugter. Her er mange strande, de højeste bjerge og den mest rå og øde natur. Her kan man gå på opdagelse i de små landsbyer, der er en gode vine og de tørrede pølser og oste har øens måske bedste kvalitet.

Det er også et sted med et utal af vandreture i nationalparken, som man kan se på kortet her ved siden.

Vi glæder os til at møde foråret.