Catalonien 2016

flag Nu går turen til Catalonien. Her skal vi gense et område, hvor vi har været flere gange.

Men denne gang har vi lejet en camper, som vi henter i Barcelona og så drager vi afsted på opdagelse. Vi har camperen i alle 14 dage  – fra 30. maj til 13. juni.

Catalonien er et spændende område, som ligger lige syd for Frankrig og er på den måde forbindelsesledet fra Spanien til det øvrige Europa. Catalonien er et område præget af både land og by. Globaliseringen sætter sit præg. Der er en stor selvbevidsthed, hvor man kæmper for selvstændighed og hvor sproget er Catalansk.

Området er præget af udspringet fra Pyrenærerne med toppe omkring 3.000 meter og med langsgående bjergkæder med højder op til ca. 1.400 meter igennem hele området. Her er stejle kalkholdige skrænter, højsletter og dybe dale, hvor store floder gennemløber landet og senere løber ud i lavlandet ved kysten. Her skal vi i år opleve det store Ebrodelta.

Alt dette giver et rigt og mangfoldigt område både med hensyn til klima, folk og natur.

Historien er tilstede i mange steder.

Lige fra romernes tid var det en blomstrende provins, der hørte til Hispania Tarraconensis. Før romerne havde Kartageserne bosat sig i området med havne og handelspladser.  Romerne besatte området fra 300 til 200 BC og særligt byen Tarragona (Tarraco) er kendt for at være en af de bedst bevarede steder, hvor man kan opleve deres arkitektur.

Vi vil tage den med ro og nyde stederne.

caatalonien map

Først går det sydpå til Tarragona. Andreas har flere gange været i byen og giver den rigtig gode ord med på vejen.

Efter Tarragona går turen til Ebrodeltaet, som er et meget stort delta. Det dækker 320km2. Det er en meget vigtig naturområde også for fugle, som her samles på træk forår og efterår. Her er frugtbart og der dyrkes meget intensivt. Der dyrkes blandt meget andet ris på de marker, der bliver oversvømmet.

Vi skal herfra op af floden med Tortosa, hvor der var frygtelige kampe i 1938 i den Spanske borgerkrig. Omkring 35.000 mennesker døde i de kampe. Hemmingway var i området april 1938 og beskriver hvorledes 54 tons bomber ramte byen.

Lidt nord for Tortosa, ved Els Ports er der et fint vandreområde, som vi håber på at få tid til at opleve.

Så går turen nordpå med besøg ved nogle spændende klostre af Cistercienserordenen. Her er det nok Poblet Klostret er et af de mest imponerende klostre i Catalonien, den blev bygget i 1151 ved Montserrat-bjerget. Dette kloster har sine forbindelser til de største danske kloster omkring år 1200 til 1500. (Sorø og Tvis Kloster)

Klosteret ligger på vejen nordpå ved Tarragona og herfra tager vi nok en langt træk mod naturparken Ordesa og Monte Perdido i Pyrenærerne.

National parken er et meget fint sted med tårnhøje tinder og dybe dale. En meget rig og mangfoldig natur – et sted til gode vandreture.

Nu er det nok tid til at se på turen tilbage til Barcalona. Turen går derfor nok til byen Gosol og bjerget Pedraforca. Gosol ligger lige syd for Andorra. Her er der også flot og et gensyn værd.

Vi glæder os..