Fjeldture og flere gæster

Vi stod igen op til en solbeskinnet dag.


Mens der blev hentet vand og samlet borde, gik vi på opdagelse i fjeldet. Vi ville finde blåbær.


Men udsigten må man også nyde.

Her kigger vi ind mod Austmannerdalen og indlandsisen.

Vi er i nordboernes land i Vesterbygden. Her kan man se hvor mange af gårdene har ligget, ved at se på de lysegrønne områder, hvor rødknæ vokser.

Vi må også lige se på de grantræer Sten har plantet ved en stor elv for mere end 15 år siden. De har nu fået kogler.


Vi finder mange blåbær som Kirsten vil bruge i salaten til fødselsdagen.

Området er ikke så nemt at vandre i, men det er altid en fin duftoplevelse at gå i den tætte bevoksning med pil, revling, mosebølle, Grønlandsposten og mange andre planter.

Ved 16 tiden denne fredag kommer så båden med 7 andre gæster.


Sten tager imod med store forventninger.

Det er Bents hurtige båd der kommer.

Han har Nivikka, Eik og Jasper med sammen med vennen Jesper. 

Bent har også sin kone, Lis og deres 6 årige datter med. Hun hedder Ivana og vi mødte hende som 2 årig ved brylluppet i Qronooq.



Kirsten har igen fremtryllet en lækker grønsagsgryde til alles store glæde.

Vi slutter igen dagen af med aftenhygge ved vores teltplads, mens festen tyvstarter nede ved samlingsteltet.

Havearbejde

Det var en kølig og stjerneklar nat.

Men vi havde ligget  rigtigt godt i vores telte og fået sovet så godt.

Solen kommer frem her ved 8 tiden og varmer ret hurtigt. De lidt stejle stier ved stedet er fugtige og glatte, efter den megen regn, så man går forsigtigt.  

Vi nyder morgenmaden og snart efter er der gang i at høste grønsager. Der tages majroer og løg op.

Derefter er det tid til frokost.

Sådan en frokosttallerken kan fremtrylles  af helt unikke grønsager der sammen med skinken fra Gyrup er et festmåltid midt i den stårslående natur.

Så er det tid til kartoffeloptagning.

Sten graver, Poul finder kartoflerne og Apollo lægger dem i sækken.


Kirsten bliver fristet til at lave en grønsaggryde med alt godt fra haven samt grønlandsk lam og rensdyr til aftensmad.

Pludselig bliver vi overrasket. 

De første gæster ankommer. Bjørn og Birthe. 

Det er altid svært at finde sejlmulighed til Ameralikfjorden men de var heldige at få nogle til at sejle dem derind i en hurtigsejlende jolle.

Festen kunne starte.

Bjørn er tømrer og glædede sig til at samle bordene.

Vi  nød aftenen og udsigten ved vore telte.

Sejlturen til Sten’s have

Onsdag eftermiddag fik vi pakket båden med alt proviant til turen ind til haven. 

Der skulle også fødselsdagsgaver med i form af 2 borde og bænkesæt.

Vejret var helt stille og solen skinnede.

Herligt


Sten fortæller Kirsten om noget af det helt særlige ved Ameralikfjorden. I år er der kommet nysne på de højeste fjelde efter det kraftige regnvejr de sidste dage.

Vi har nymåne og tidevandsforskellen er 4,8 meter i denne fjord med 700 meters dybde og 80 km længde giver det meget stærke strømforhold.

Vi sejler i modstrøm 9 km i timen og fra midten af fjorden i medstrøm 12,5 km i timen.


Klokken 19:30 ankom vi til haven. Her er der grønt og frodigt.


Snart efter fandt vi pladser til vore 2 telte og vi fik indrettet vores lejrplads med en fantastisk udsigt.

Sol over Nuuk 


Fantastisk DMI ramte rigtigt.

Her klokken 12:30 standsede regnen og så kunne vi skimte solen.

Her kl 15 er solen igennem.

Vi har kun set et glimt at solen i torsdag.

Frisk grøndlandsk luft og dufte er ubeskriveligt godt efter så mange timer i ly for regnen.

Nu skal der handles ind til fødselsdagen. 

Kirsten bager og vi har købt et telt og liggeunderlag til brug i fjorden.


Der er nysne på toppen af Hjortetakken.

Her er aftenudsigten:


I morgen skal jollen pakkes og vi håber på mange dage med sol og varme.

Mandag i Nuuk

Det regner og regner

Vi er en tur i byen og møder en stolt far med sin første barn, der er født den 2 august


Amos har jeg også kendt siden 1987 og været på mange rensdyrjagt med i fjorden.

Nu er jeg blevet voksen på 1 dag fortalte han stolt.

Amos bedsteforældre Nada og Johanne boede også i bygden Kapissilit, hvor Apollo er født. De var dygtige fangere, 

Apollo og Amos er i familie så det betyd meget for Amos at han kunne vise ham sit nyfødte barn. 
Her klokken 12 fik vi besked om at Kirsten kom ved 17 tiden.

Det kom til at passe.



Det regner og regner

Men Kirsten har haft en god dag med solskin i kangerlusuaq