Kategori: Skt. Petersborg 2012

Ovenpå de sidste dages i storbyen, trak en tur ud i skärgården. Den er verdens største med ca 30.000 øer, større eller mindre.
Herude var målet et kun 2 år gammelt kunstmuseum, der hedder Artipelag.
Et spændende og flot sted, som Louisiana i Humlebæk. Et kunstmuseum i tæt samspil med naturen.
Vi kørte med Tunnelbanen ned til havnepladsen hvorfra mange både sejler ture rundt i Skærgården, den er jo stor over 90 km lang.
Vi fandt båden og en lang kø af folk, der også skulle på tur. Mange havde booked på forhånd og snart var båden fyldt. Men heldigvis fik vi nogle ståpladser med den bedste udsigt forest på skibet til stærkt reduceret pris.

Turen blev kyndigt guidet, så nu ved vi at hele Skærgården med alle de flotte store sommerhuse er et resultat af den industrielle udvikling, grossererhusene kaldes de. Ja før grosserernes tid i 4 til 5 tusinde år boede her også folk, der levede af jagt, landbrug og ikke mindst fiskeri.
Båden M/s Enkøping er ligeså gammel fra 1868 og verdens ældste sejlende passagerbåd.

Her er verdens ældste betonbro fra 1905, der stadig fungerer nu som motorvej. De er stolte de svenskere. Med god grund.

Nu var vi fremme på øen, hvor museet bød velkommen med en fin sti og sted hvor vi kunne nyde den medbragte mad blandt blåbær og lappedykkere.

Selve museet er imponerende. Flot arkitektur og fin udstilling.
Ingen mennesker er en ø……

Et museum der gerne samspiller med naturen.

Efter denne gode oplevelse med kaffe mm i naturen gik turen så i bus tilbage til Gamla Stan. Her var Bellmann musik ved siden af statuen af Evard Taube.
Og jazz på Stortorvet inden aftensmaden med elgkød, vi er i Sverige.
En berigede dag.

Vi vågnede op til sol og 19 graders varme. Men det blæste og vejrudsigten meldte om stormvarsel for havet omkring La Gomera.

Vi havde lejet en bil og hentede den nede ved havnen, ja selvfølgelig en Corsa.
San Sebastian er en hyggelig by, så vi gik lidt mere på opdagelse.

De gamle rødder hygger sig.

Ved 14 tiden kørte vi så mod Hermigua, det er en fin lille frodig dal med bananplantager og små landbrug. Vi havde drømt om at tilbringe nogle dage her.
Men vejret ville det anderledes. Da vi kørte gennem tunnelen til dalen brød regnen frem. Temperaturen faldt til 11 grader.

Det blæste og blæste.
Det tog os ikke lang tid at ændre planer. Corsaen blev startet og gennem utallige hårdnålesving kørte vi så mod solskinsvejret.
Bare 60 km måtte vi køre op gennem skyerne og ned gemmen Valle Gran Rey, som i 2012 blev frygtelig hærget af en voldsom brand.
Så mødte vi solen og 18 graders varme. Det blæser dog også kraftigt her.
Naturens kræfter er stærke vi kunne kun se at palmetræerne havde sorte stammer efter branden, men toppen er grøn og landskabet fyldt med frodig vegetation.
Det er godt der nu er internet på alle cafeer. Vi fandt hurtig en nede i den turistede by ved stranden. Her ville vi ikke lige bo så med lidt søgning og en telefonsamtale med en lokal lagomeraner, kørte vi lidt væk fra stranden og til den nærliggende by, La Caleria.
Op af en masse trapper og med en storslået udsigt over byen og havet fandt vi så en fin lejlighed til den næste uges tid.
Så det er fint.

Der går nok en dags tid inden nordøst blæsten lægger sig men det går nok.

Увидимся ул. Петербург Uvidimsya ul. Peterburg
På gensyn St. Petersborg. Det har været en stor oplevelse.

Vi havde en fin taxakøretur ud til lufthavnen med en venlig og lidt engelsk talende chauffør.
Så han fortalte os lidt om de forskellige områder vi kørte igennem.

Ja så er vi kommet igennem alle tjekkene og er klar til afgang til Stockholm.
—-
I fint eftermiddags sol sidder vi nu og venter på 19:00 afgangen til København.
Vi ses.

Her er en artikel fra Dagbladet Information som kan anbefalesinformation juli 2012

Nu kunne vi ikke udskyde det længere Vinterpaladset og de store samlinger på Eremitagen måtte opleves.
Vi havde været så forudseende at købe billetterne i forvejen på nettet, så vi undgik den lange kø. Her venter folk nemlig i rigtig lang tid midt i solen.

Vi havde også beredt os med en lille frokost på et lille spisested. Et sted der er svær at finde, her annonceres ikke med store skilte og man skal lidt ind i bygningen, der er ikke menukort, så man forsøger sig frem. Vi spurgte om soup og straks fik vi en stor skål varmt suppe.

En dejlig frokost.
Igen tilbage til de store sale.
Her er rigtig mange mennesker og det må man lige forberede sig på og finde lidt rum til at kunne fordybe sig.
Her er lige nogle glimt fra Vinterpaladset.

Vi står her i midt i et af de store repræsentationsale, og kan ikke undgå lige at kigge ud af vinduet og skimte krydseren Aurora, der affyrede skuddene den 17. Februar 1917, som betyd tsarstyrets endeligt. Tsarerne sparede intet på disse sale, mens millioner sultede.

Vinterpaladset og Eremitagens store sale er også et fantastisk kunststed. Her er virkelig noget at se og det var opløftende for os at læse om, at man i 1942 havde pakket alle kunstværkerne forsvarligt ned i kasser og gemt forskellige steder i Uralbjergene, så de kunne sikres for eftertiden. Det drejede sig omkring 1. million værker!!
Således opløftet gik vi glade på opdagelse blandt Rembrandt, Matisse, Van Gogh, Picasso mm.

Ja en god oplevelse bragte os nu videre ud i byen.

Efter en god kop kaffe gik turen til Moskva stationen, den største tog station i byen.
Her er også mange mennesker.

Målet for os var at finde stedet hvor undergrundsrebellerne, havde holdt til. Var de der stadigvæk?
I 2. Baggård fandt vi Fishfabrikken, og figurerne af Beatles. Stedet er startet med hjælp fra den kendte billedkunstner Julij Rybakov, en evig dissident og politiker, der altid har kritiseret de forskellige magthavere i Rusland.
Fristedet hedder i dag Pusjkinskaja 10

Der var ret så stille i dag. Men stedet lever.
Vi slutter byturen af en en stor øl og en kop kaffe. Robin har lavet endnu en god gang aftensmad, som vi lidt trætte nyder.

Det er ikke helt så varmt i dag. Vi kunne nu godt tænke os en tur på landet. Derfor gik turen i dag med den oprindelige tsarske sommertog linie til Tsarkoye Selo. Omkring 25 kilometer syd for Peiter.
Her er lidt foto fra det tsarske tog.

Der bliver skam passet godt på os.

Fremme ved byen finder vi hurtigt frem til det imponerende sommerpalads.

Som i kan se er det et ganske imponerende sommersted.
Vi havde også lyst til at gå lidt på opdagelse i selve byen, her fandt vi hurtigt frem til markedspladsen og følte os straks mange år tilbage i tiden, ved at se på på damemoden rundt om på pladsen.

Der var dog også et fint frugtmarked, som vi lige kunne benytte os af.

Vi møder altid venlige mennesker og selv om det sprog er vanskeligt – er der altid en vilje til at hjælpe.

At finde vej til stationen bliver klaret med mange tegn, ord og pegen. En helt lille samtale udvikler sig. Vi kommer med den rigtige bus og får vist den flotte kirke, som de mener vi også lige må bemærke.

Snart efter kører vi så med toget tilbage igen, gennem et meget broget og for os at se også trøstesløs. Der er kæmpe boligkvarter og forfaldne fabriksområder!!!

På vej til Robins lejlighed bliver vi fristet af en bod med masser af friske kantareller. Uhm dem har vi nu nydt sammen med god ost, abrikoser og et glas kold øl.