En lang tur til Peniche

Nu måtte vi sige farvel til den herlige campingplads og de 2 hjælpsomme værter, der med glæde gav gode ideer til oplevelser.

Der blev planlagt og planlagt, da vi gerne skulle være en times kørsel fra Lissabon lørdag formiddag. Vejrudsigter blev studeret og det så noget broget ud. I Lissabon ville der være op til 35 grader. Så den blev udeladt, vi må tage derned på en byferie en anden gang. Så var der kysten og byen Peniche. Her måtte vi affinde os med hård vind og blandet skydække. Det kender vi fra Danmark.

Så camperen blev startet og forude ventede 300 km og 3,5 timer undervejs.

Det gik fint med turen gennem øde landskaber og nogle steder tæt bebyggelse. Det er spændende at køre på motorvejene over dale og bakker. Her er ikke særlig tæt trafik og man kører roligt.

Fremme ved Perniche blev det svært at finde en campingplads. De 2 vi havde kigget på var svære at finde, men pludselig så Kirsten et campingskilt og så var der pludselig en god campingplads lige op og ned af den stejle kyst. Her stod mågerne næsten stille op mod den kraftige vind.

Aftensmad måtte vi også finde og campingværten anbefalede en rask vandretur ned til byens centrum ved havnen. Det gjorde vi så og fik en god gang italiensk mad.

Nu er vi trætte og i morgen holder camperen fridag, mens vi går på opdagelse.

Dourofloden og Pinhao

Douro-dalen er et af de steder, man nok må besøge på en tur til Portugal. Vi må skrive at det er et smuk sted, Byen Pinhão er i hjertet af denne smukke region, og et af de mest populære steder for folk at besøge.

Regionen er naturligvis et mekka for vinelskere. Douro er den ældste vinregion i verden, der er blevet afgrænset i 1756, og den producerer nogle af de bedste vine i Portugal.

Vejret her til morgen var meget tåget, skyerne lå ned over området med høj fugtighed. Vi startede camperen og kørte ned mod Dourofloden gennem flotte landskaber. Efter 20 km kørsel drejede vi ind på vinruten til Pinhao. Det er en flot tur på smalle veje helt nede og langs floden.

Fremme ved Pinhao fandt vi hurtigt den båd vi havde fået billetter til. 10€ for en times sejlads op af floden og med storslåede udsigter til vinmarker og vingårde. Der var udsigt til store falke der fløj tæt på os.

Toget der også kører her langs fjorden dukkede også op. Pinhao Stationen er kendt for sine kakkelbilleder af hele vinproduktionen.

Da vi havde spist en god frokost vandrede vi en tur ud langs oliven- og vinmarkerne. Det er et imponerende kulturlandskab skabt gennem 1000 år.

Vores tur tilbage til Lamego kom til at ske gennem mange små veje og gennem små landsbyer. En udfordring, som vores gps lige synes vi skulle have.

Her på campingpladsen er der forsat noget overskyet men alligevel 20 grader.

Tid til en lille blunder

Lamego

Det bliver varmt i dag efter en kold morgen med 11 grader klokken 6:00. Byen Lamego ligger blandt mange bakker. Vi bor oppe på en af dem og heldigvis for det.

Dagens første stop er nemlig Santuário de Nossa Senhora dos Remédios

En imponerende kirke, der er bygget oppe på en bakke med en flot skue udover byen.

Hvorfor den er bygget heroppe ved vi ikke, men det kræver at man går op af 700 trappetrin for at komme derop. Her er dog lidt af en forklaring:

En teatralsk trappe går op ad Monte de Santo Estêvão (Stefans bakke) til dette barok- og rokoko-område fra det 18. århundrede.

Religiøse hengivne har trodset stigningen siden mindst 1300-tallet.

Vandringen er det halve oplevelse og kræver 686 trin via ni reposer og er beriget med flisepaneler, kapeller, springvand, obelisker og statuer.

Man kan få vejret på de ni terrasser, og den ene, “Pátio dos Reis”, har billederne af Israels 18 konger.

Når du endelig når toppen, kan du gå ind for at møde Nossa Senhora dos Remédios (Vor Frue af Remedierne) ved hendes strålende alter.

Også på denne øverste terrasse er et kastanjetræ mere end 700 år gammelt og indhyllet i efeu.

Der er en vej derop så folk med hestevogne har nok kunnet kommer derop gennemtiden.

Som skrevet et imponerende udsyn fra stedet

Vi startede heldigvis oppefra og 700 trin tog det ca. 30 minutter at forcere, med gode udsigtspauser undervejs. Nede i byen forsatte en flot samling små statuer på en bred vej at imponere. Her er rent og nydeligt. Vi fandt frem til byens turistinformation, meget stort og nyt. Desværre for os uden særlig megen information og slet ikke på engelsk.

Der manglede indhold i de store nye lokaler og de 2 ansatte havde heller ikke så meget at fortælle os og slet ikke om vandreture.

Nå vi gik så lidt mere omkring i den gamle bydel og endte igen på den brede vej med mange caféer. Her spiste vi portugisisk frokost. Brød med skinke, spejlæg og en krydret sovs.

Vi måtte derpå selv finde frem til nogle steder vi kan besøge i morgen og ved hjælp af internettet fandt vi frem til en sejltur på Dourofloden fra byen Pinhao. så vores vært på campingpladsen solgte os 2 billige billetter til en tur. Det glæder vi os til.

Køretur over bakker og dale til Lamego

Nu måtte vi forlade den spændende Nationalpark Peneda Geres. Det har været berigende for os opleve naturen og landsbyerne. Selv om alt kan føles historisk, så peger flere ting også fremad her i vores moderne tid med klimaproblemer og alt for meget travlhed. Man kan godt leve et simpelt liv. Campingpladsen peger klart på en ny form for nærvær med naturen.

Køreturen ned mod Dourofloden var på omkring 3 timer med stop undervejs og på de flotte portugisiske motorveje.

Her i Lamego bor vi på en særlig campingplads på en vingård kan man kalde stedet, midt i byen ved terrasser med vin. Dette må vel kaldes en livsnyder campingplads, hvor man sidder med flere flasker foran sig og smager vin.

Lamego ser ud som en dejlig by midt i de vingårdsdækkede bakker i Alto Douro-regionen.

Byen er berømt for sin storslåede barokke trappe, der klatrer op ad den stejle Santo Estêvão-bakke til den smukke kirke Nossa Senhora dos Remédios.
Lamego er måske lille, men den har en omfattende historie. Det var her, Alfonso I blev kronet som den første konge af Portugal i 1139. Senere blomstrede Lamego i det 16. og 18. århundrede som en vinproducerende region, og byen er stadig et centrum for Raposeira-mousserende vine.
Denne historie afspejles i forskellige seværdigheder, herunder et gammelt maurisk slot, den gotiske katedral og elegante villaer fra det 18. århundrede. I hele byen løber Avenida, en storslået boulevard med monumenter, udendørs caféer og markedsboder, der sælger regionens traditionelle røgede kød. Avenida fanger essensen af Lamego; afslappende, fredeligt og udpræget portugisisk.

Alt dette vil vi forsøge at udforske lidt i morgen.

Nu har vi lige nydt et måltid med stegte laks og selvfølgelig også et godt glas vin

En vandretur ud i det vilde

Dagens vandretur byd på udfordringer. Vejret er fint sol og 22 grader og vi kørte 8 km ud mod Lindosa. Vi havde fået er meget fint kort med beskrivelse af en 6,5 km let rute.

Vi fandt landsbyen og snart efter rutemærkning med gule og røde tegn. Det gik over granitsten og med flot udsigt efter nogle kilometer blev det sværere og sværere at finde afmærkningen i stedet dukkede nogle små varder op. Vi spiste frokost ved et vandløb og derpå krydsede vi åen.

Men nu blev det svært, der var kun et tegn på hvilken vej vi ikke skulle gå. Og gennem tæt krat og bevoksning af lyng forsøgte vi at finde stien. Den fandt vi ikke efter 15 minutter opgav vi, det var for svært. Vi vendte om og snart efter var vi tilbage ved camperen.

Vi ville lige gense landsbyen Lindosa og kornkamrene. Se indlægget på bloggen.

Her i byen var der mange lokale vi gik lidt omkring. Ved en Cafe sad der mange lokale, kvinderne udenfor og mændene spillede kort indenfor.

Alle var i fint tøj og der var annonceret en sammenkomst for en kvinde.

Heldigvis var boden med godt brød og skinke også på stedet, så vi købte nye forsyninger.

I morgen må vi så sydpå til Dourofloden efter gode dage her.