Hvor vi er… og hvad vi ser frem til….
Det har været fint vejr med sol og stille vejr.
Vi vandrede en god tur rundt i byen og fik hilst på flere kendte folk på turen.
Her til eftermiddag vandrede vi igen en lang tur og til sidst kom vi ned til båden, hvor mekanikeren var i gang med at ordne båden.
Her kl 17 kunne han starte den. Nu glæder vi os til at komme afsted i morgen tidlig, vejrudsigten ser fin ud til turen.
Ovenpå gårdagens regn og stærk vind vågnede vi i dag op til tæt tåge, kulde og vindstille.
Men ved 10 tiden begyndte solen at få magt og Apollo og jeg tog på vandring til de bekendte steder i Nuuk. Besøg i kommunen og i kolonihavnen med de gode reb, som Apollo hygger sig med.
Endelig handlede vi ind i Brugsen.
Vi er i en venteposition med hensyn til sejlturen ind i fjorden. Både jollen og båden venter på reparationer.
Men i eftermiddag blev jollens motor ordnet. Så håber vi at båden bliver ordnet i morgen og en god vejrudsigt.
Så er Apollo og jeg igen på tur til Nuuk.
Det er altid en god oplevelse at hente Apollo og opleve hans glæde over at skulle til Grønland. De mange små udfordringer ved tjek in klarer han så fint.
I flyet bliver colaerne nydt i små slurke og når vi så er landet og går en tur bryder de store smil ud og græsset skal der lige nulres med.
I går er der koldt her i området ved lufthavnen. Kontrasten til vores 30 grader er kollosal. Men det går.
Nu er han hjemme i Grønland.
Som man kan se er skyerne i baggrunden et varsel om stærke vinde. Vores fly havde været udsat flere gange inden vi kom afsted. kl 19 grønlands tid landede vi i regn og rusk efter en dramatisk landing. Det var en dygtig pilot der klarede det så fint. Hun fortalte undervejs på turen at forholdene var vanskelige med tæt regntåge og vindstød op til 21 s/m.
Efter landingen gik turen hjem til Sten og mere gensynsglæde og alle de kendte ting i lejligheden
Her til morgen var det koldt og blæsende i Peniche.
Vi fik spist et godt morgenmåltid og ved 10 tiden startede turen til Lissabon. Der var næsten tomme motorveje de første 80 km så det gik hurtigt derud.
Indiecampers depot i Lissabon ligger i et industriområde ved kysten og den er ikke nem at finde. En GPS er nødvendig og den førte os sikkert frem selv om det til sidst foregik af små veje gennem landsbyer, hvor der lige var plads til camperen.
Her i Lissbon er det 30 grader og det er varmt. Det tog ingen tid at aflevere og nu har vi en del timer i lufthavnen inden flyet letter kl18:25
Fiskerbyen Perniche ligger på en halvø 90 km nord for Lissabon. Sådan har det ikke altid været før 1400 tallet var det en ø, hvor sandet langsomt gjorde øen landfast. Her er hovederhvervet stadig fiskeri. Det er især sardiner, tun og skaldyr der fanges og leveres til restaurationer og fiske og konservesfabrikker.
Det er klart at med de store bølger uden for kysten er det også et kendt surfersted og et tilholdssted for mange unge, der bor langs kysten i små campere og telte.
I dag havde vi valgt at give camperen en fridag og i stedet vandrede vi halvøen rundt langs kysten. Der er flotte og dramatiske kig langs kysten og særligt i dag med en hård vind fra nordvest. Ude ved spidsen ligger fyrtårnet og klippeformationen Nau dos Corvus.
Der findes også mange forskellige planter langs kysten, som fik vore tanker til at tænke på ture i Californien.
Herfra spidsen gik vi i læ indtil byen 3 km længere fremme.
Det er Portugal’s nationaldag i dag den 10. Juni og folk har fri. Det mærker man folk mødes rundt omkring. Her i byen er der en stor motorcykelklub, hvor der var stor grillfest.
Vi havde glædet os til en rigtig god fiskemenu. Men da vi kom til området med fiske restauranter var der kø foran de bedste, vi måtte derfor gå lidt omkring og fandt en med tagterrasse. Der var også mange folk og lang ventetid, vi fik lige hurtigt en forret med muslinger og en god Dourovin. Fiskeretterne vi havde bestilt var en stor skuffelse, meget ringe tilberedt, det bedste var den friske citron.
Nå sådan kan det gå vi gik derfor hen og fandt et kaffested, hvor der var en god kirsebær is.
Her ved torvet er der en skulptur af en ung kvinde der laver kniplingsarbejde og henne ved Turist kontoret var der et stort lokale hvor 15 kniplinganordninger var placeret. Tilsyneladende er Peniche kendt for dette. Mine tanker drog tilbage til min mormor, der i Holstebro udførte mange flotte kniplinger.
Nu er vi tilbage i camperen efter rundturen på 8,5 km og der må nu pakkes sammen til turen i morgen til København.
Vi har nydt igen at være på tur med en camper. Det er for os en slags opdagelsesrejse, Hvor vi hele tiden er på ukendt land og nysgerrige må få det bedste ud af det. Vejret er er faktor, men alligevel kan vi også tilpasse os det. Vi har været heldige med tørvejr og omkring 20 grader. Det at finde de ukendte steder, spændende campingpladser, finde rundt i byerne og måske især også at få en snak med folk fra andre lande er givende.
Dejligt at kunne rejse og nyde friheden.