Orgiva

Det er en meget fin lille campingplads vi har fundet. Der er kun 39 pladser og en flot udsigt til bjergene. Vi er omgivet af århundrede gamle oliventræer, også lige herpå campingpladsen.

Her er morgen udsigten:

Og her er en hytte man kan leje:

Ikke så værst.

Der er ca 18 grader om morgenen og så stiger det til 23 grader ret så hurtigt ……

I dag holder camperen fri. Vi har nemlig set at der er markedsdag i den nærmeste by, Orgiva. Vi vil derfor vandre derind og se nærmere på byen, der har har ca. 6.000 indbyggere.

Vi finder nemt en vandrerute, som selvfølgelig hedder oliven ruten. Den går igennem frugtbar land, med gamle oliventræer, citron, appelsin, figen, mandel og valnøddetræer.

Ca. 3 kilometer og 150 meter opad.

Orgiva er en hyggelig by, dog med en omkreds af nybyggede ” grimme” blokke. Men så snart man er inde i centrum er den præget af historien.

Vi finder nemt markedet ved at se efter folk, der kommer med poser fyldt af grønsager. Markeder her er som vi kender dem. Tøj, tøj, tøj og sko, sko…..

Hyggeligt og sjovt at følge folkelivet her. Man får et lille indblik i livet her i byen. Som man kan se en ældre mand passer en handicappet dreng.

Vi finder et kaffested og følger de mange forskellige folkeslag som færdes i stor fordragelighed her. Mange englændere, særlig unge omkring de 30, som ser ud til at bo her i byen eller omegnen.

Der er folk fra Nordafrika i farverigt tøj, som også sætter et fint præg på byen.

Vores frokost indtager vi midt på torvet, med bus og politistation.

Lige pludselig dukker dejlige minder op. Jamen har vi ikke været sådant et sted tidligere.

Californien og særlig Santa Barbera i 2011 glemmer vi aldrig.

Se blot på disse foto:

Dejlige minder.

Vi besøger også biblioteket, som har en stor samling af forfatteren til bogen om Don Quixote, som nok udkom første gang omkring 1605. 21.000 bøger på mange sprog.

Vi kigger lidt mere omkring inden vi igen vandrer tilbage til vores hyggelige camping plads.

I morgen venter en tur op i bjergene, med slugter og små hvide landsbyer.

Lige endnu et foto med aftenstemning og 200 geder.

Vandretur til et godt kagested

I dag drog vi videre fra Torrox. Vi skulle også lige kigge lidt på området nord for Nerja.

Her ligger en lille flot turistby, der hedder Frigiliana. Der kommer mange på besøg hver dag. Byen er på ca. 3.000 indbyggere heraf 900 fra andre lande – 300 danskere har også bolig. Kunstnerne Haugen Sørensen og Leif Sylvester arbejder her og der er et fint galleri Krabbe med deres billeder.

Men vores plan var at vandre til byen Acebuchal. Den har nemlig en særlig historie og en god restaurant.

Historien er en af de sjælne man sjældent hører om i Spanien, nemlig noget godt om forsoning efter den spanskeborgerkrig, som jo var grusom og efterlod familier og venner med store sår, som det nok var lettest at glemme.

Byen her i bjergene ligger Acebuchael, den har altid været et knudepunkt og hvilested for muldyrs trækkerne på vej med varer over de 1800 meter høje bjerge mellem Malaga og Granada. Under borgerkrigen i 1937 forskansede en lille gruppe oprørere sig heromkring i det uvejsomme område. Men omkring 1948 fik Franco endelig bugt med byen og den blev helt tømt.

Den lå øde indtil 1998, hvor 1 kvinde fik samlet efterkommere fra landsbyen og i 2008, var den fuldstændig restaureret.

En meget fin samling af huse ligger nu her og man kan leje dem. Der er også en restaurant der hedder El Acebuchael, der nok er en gåtur værd. Alt mad bliver lavet deroppe og det er noget særligt, som mange gerne går en god tur for at opleve.

Helt nemt skal det ikke være for opleve et godt sted og en god historie.

Vi vandrede 3,5 km derop og nød rosevin og gode kager inden vi igen vandrede 3,5 km tilbage af en smal vej.

Efter turen kørte vi langs kysten videre til vores næste campingplads i Orgiva.

Det er en flot og snoet vej der går langs kysten inden man drejer ind i landet og ser sneen på toppene af Sierra Nevada, herfra skal vi gå på opdagelse de kommende dage.

Området her på sydsiden af Sierra Nevada hedder Las Alpujarras.

Endnu en god dag.

Torrox by og avocado dalen mm.

Her ved Torrox blev der dyrket silke langs floden under mauernes storhedstid.

Byen var rig og havde derfor brug for beskyttelse. Torrox blev derfor til 2 byer. En ved kysten og en 5 km inde i landet.

I dag kørte vi op til byen Torrox for at opleve den gamle bydel. Her er gaderne så små at man ikke kan køre bil. Vi parkerede lidt udenfor og gik så af små gader med mange trapper ind til torvet. Byen er velholdt og her kan man også se at danskere har bosat sig noget af året. Der er f.eks navneskilte med Leif Nielsen og Kurt Pedersen.

Jeg fik købt en stråhat hos en isenkræmmer der sov godt, vi lagde 3 € på disken.

Efter turen rundt i den hyggelige by var det tid til frokost ved et samlingssted for byens ældre.

Derpå gik vi ind langs Torrox floden, der kun er en lille bæk her om sommeren.

Det er en fin vandretur med nyudsprungne avocado træer så langt øjet rækker.

Vi vandrer 6 km frem og tilbage og nyder udsigten til bjergene.

Efter denne vandretur kørte vi til kysten, men det var blæst godt op så bølgerne var for store.

Vi kiggede lidt på fyrtårnet og fandt så på at køre en lille bjerg tur til byen Cómpeta. Sikke en tur af en lille snoet vej igennem et fantastisk landskab.

Men tunge regnskyer hang over byen. Vi vendte om og fandt en særlig restaurant med kun englændere, der hang ud med drinks og øl. Ret hyggeligt.

Nu er vi tilbage på campingpladsen El Pino.

Lidt trætte.

El pino Torrox-Costa

Så fik vi camperen.

Det er varmt her i Malaga – ca 29 grader. Malaga er en stor by og her klokken 17 med tæt trafik.

Men det gik fint med at køre ud af byen.

Vi kørte på motorvejen A7 ca. 50 km til vi kom til byen Torrox Costa.

Her havde vi fundet en campingplads der hedder El-Pino, en af de bedre tror vi.

Her er ikke mange turister, nogle englændere og hollændere.

Stille og roligt.

Nu har vi spist laks og er så igang med at finde den første vandretur.

En sol og vin rute ser det ud til at vi kan blive fristet af.

Andalusien 2018

Andalusien et område med masser af flot natur, spændende historie og en farverig kultur.

Befolkningen er påvirket af den arabiske verden (maurere).

Det gælder arkitekturen  – de hvide landsbyer og særligt Granada.

Men Andalusien er også en kultur, der har traditioner fra mange andre folkeslag.

Andalusien er langs sydkysten totalt domineret af turisme; hoteller og ferieboliger danner flere steder langs kysten et sammenhængende byområde. Men uden for byerne eller borte fra kysten er landskabet næsten ubeboet.

Hvor kunstvanding er mulig eller hvor klimaet som ved kysten er fugtigt, er Andalusien et af Spaniens mest frugtbare områder. Det intensive landbrug er koncentreret på bjergterrasser og består af mange små bedrifter, minifundier, hvor der dyrkes vin og oliven og med kunstvanding ris, sukkerrør og appelsiner. På Den Andalusiske Slette syd for Sierra Morena er storgodserne, latifundier, dominerende med avl af kvæg — særligt tyre — og heste. Regionen har en betydelig kobberproduktion fra forekomsterne ved Rio Tinto, der har været kendt i over 1000 år.

Naturforhold. En stor del af Andalusien består af bjergområder, mod nord afgrænset af Sierra Morena med sydskråninger dækket af maki og nedslidte kratskove (garrigue), mod øst bl.a. af bjergkæden Sierra de Segura og mod syd bl.a. af bjergkæden Sierra Nevada. Den Andalusiske Slette med steppeagtig vegetation udgør i SV hovedparten af lavlandet, og den gennemskæres af områdets største flodsystem Guadalquivir. Syd for Sevilla på vej mod Middelhavet krydser den marskområdet Las Marismas med store pinjeskove og udstrakte græsningsarealer. Andalusien, der er et af Europas varmeste områder om sommeren, er kendt som “Spaniens stegepande”.

Vi henter camperen ved lufthavnen i Malaga mandag den 28. Maj og skal så slutte turen samme sted mandag den 11 Juni.

I første omgang kører vi lidt mod øst og skal lige snuse til området, der hedder Nerja.

Vi kører så op til Sierra Nevada til en dal med små landsbyer. Herfra til Granada og så mod vest over til området ved Ronda…….

Vi glæder os til at gå på opdagelse.