Vandretur til et godt kagested

I dag drog vi videre fra Torrox. Vi skulle også lige kigge lidt på området nord for Nerja.

Her ligger en lille flot turistby, der hedder Frigiliana. Der kommer mange på besøg hver dag. Byen er på ca. 3.000 indbyggere heraf 900 fra andre lande – 300 danskere har også bolig. Kunstnerne Haugen Sørensen og Leif Sylvester arbejder her og der er et fint galleri Krabbe med deres billeder.

Men vores plan var at vandre til byen Acebuchal. Den har nemlig en særlig historie og en god restaurant.

Historien er en af de sjælne man sjældent hører om i Spanien, nemlig noget godt om forsoning efter den spanskeborgerkrig, som jo var grusom og efterlod familier og venner med store sår, som det nok var lettest at glemme.

Byen her i bjergene ligger Acebuchael, den har altid været et knudepunkt og hvilested for muldyrs trækkerne på vej med varer over de 1800 meter høje bjerge mellem Malaga og Granada. Under borgerkrigen i 1937 forskansede en lille gruppe oprørere sig heromkring i det uvejsomme område. Men omkring 1948 fik Franco endelig bugt med byen og den blev helt tømt.

Den lå øde indtil 1998, hvor 1 kvinde fik samlet efterkommere fra landsbyen og i 2008, var den fuldstændig restaureret.

En meget fin samling af huse ligger nu her og man kan leje dem. Der er også en restaurant der hedder El Acebuchael, der nok er en gåtur værd. Alt mad bliver lavet deroppe og det er noget særligt, som mange gerne går en god tur for at opleve.

Helt nemt skal det ikke være for opleve et godt sted og en god historie.

Vi vandrede 3,5 km derop og nød rosevin og gode kager inden vi igen vandrede 3,5 km tilbage af en smal vej.

Efter turen kørte vi langs kysten videre til vores næste campingplads i Orgiva.

Det er en flot og snoet vej der går langs kysten inden man drejer ind i landet og ser sneen på toppene af Sierra Nevada, herfra skal vi gå på opdagelse de kommende dage.

Området her på sydsiden af Sierra Nevada hedder Las Alpujarras.

Endnu en god dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *