Vores blog

Der var udsigt til regn og overskyet vejr i dag i bjergene. Fra morgenstunden lå skyerne tæt, så vi besluttede at bruge dagen på en lang køretur til området nordvest for Malaga. Området med flere hvide landsbyer og en usædvanlig flor naturpark ved Ronda.

Men først skulle vi ned af bjerget og gennem Granada for at finde motorvejen mod Sevilla. Godt vi har en gps, som kunne føre os gennem de mange gader i Granada.

Så kørte vi afsted, der var over 200 km foran os.

Vi fandt ud af at Andalusien nok er det sted, hvor der er flest oliventræer i hele verden.

Kilometer efter kilometer var landskabet udelukkende præget af oliventræer i mange forskellige aldre.

Vi havde udset et fantastisk naturområde ved El Bosque, så den by kørte vi til. Det var helt fantastisk med en lille hvid landsby og en natur der var overvældende.

Men…….. campingpladsen var lukket.

Nå GPS’en blev sat til næste campingplads 5 km oppe af meget små veje, igennem en by små stejle gader, der var nok 50 cm fri plads i bredden til camperen. Spændende.

Men…… campingpladsen var også lukket.

Næste campingplads var 14 km derfra igen opad på smalle og stejle veje.

Og sikke et naturområde…. hvor ville vi gerne campere her.

Men fremme ved denne flotte by, var campingpladsen også lukket. Mærkeligt.

Vi holdt og kiggede på området , der kunne vi også godt tænke os at vandre!

Gps’en måtte så finde næste campingplads 35 km længere fremme af små veje og lige gennem Ronda og dens meget små gader, det lykkedes at finde campingpladsen.

Det kan lige nævnes at turen her på 50 km ialt gik fra 250 til 1100 meter og så ned til 750 meter. Man kunne max køre ca. 40 til 50 km i timen.

En tur på over en times intens kørsel.

Ronda Sur hedder campingpladsen og den var åben og meget fin.

Men sikke en køretur.

Nu holder gps og camperen fri og vi fortjente lidt mad på deres udmærkede restaurant.

der er også meget at se her i Ronda

Nu måtte vi op i bjergene efter 2 dage med intense indtryk i Granada.

Camperen blev sat til GPS på iPad’en og så gik det ellers derud gennem små og store byer langsbjergskråningerne på Sierra Nevada.

Vi havde fundet et fint sted i 1100 meters højde, så camperen var på arbejde med at klare stigningerne.

Campingpladsen Las Lomas ligger fint højt over en stor kunstig opdæmmet vand lager.

Der er brug for meget vand i Granada og her er en af deres store lagre med smeltevand fra bjergene.

Det er dejligt at være kommet på landet og udenfor turisme fælderne.

Vi gik en fin tur til den nærmeste lille by med ca. 1000 indbyggere.

Området er velholdt med marker og terrasser med oliven, kirsebær, valnødder og figentræer.

Muldyrene har stadig en aktiv rolle i det kuberede område.

Inde i byen sker der ikke så meget her klokken 3.

Manden på et torv er ved at lukke iskiosken og de gamle mænd går hjemad.

Midt i byen møder vi en ung mand, der netop er vendt hjem fra en lang vandretur til toppen af Sierra Nevada. Han måtte opgive da der lå for meget sne, men han var rutineret vandrer og tog det blot som en god dag med gode udfordringer.

Vi fik cola og øl og når man bestiller øl får man også en lille tallerken med tapas.

Det er fint.

Der blev spillet tennis og den spanske tennis es, Nadal var i kamp, så der var god stemning.

Her til aften gik vi igen en lille tur op i bjergene og nød udsigten.

Vi er spændte på vejrudviklingen i morgen, måske regn og 15 grader vi får se.

I dag havde vi et overblik, vi skulle blot besøge endnu 2 bakker, først Sacromonte, som er byens gamle Roma kvarter. Her har man og gør man stadig – nemlig bor i huler. Det er praktisk her på bakken, der er stejl og ligeledes i varmen og kulden.

Vi fandt et fint lille spisested og fik nogle gode veltilberedte tapas.

Mens vi fulgte søndaglivet i byen.

Derpå læste vi lidt i nogle gode bøger om det der nu ventede og som vi ikke helt havde en fornemmelse af hvad var.

Det blev en storslået oplevelse at besøge Alhambra. Først gik vi op af en stejl bakke inden vi ankom til indgangen. Godt vi havde bestilt billetter, det er Spaniens største turist attraktion. Med meget god grund.

Det er ikke muligt for mig at beskrive stedet – så læs mere her Alhambra

Men de første 3 timer vandrede vi af en rute rundt på stedet og kiggede forbavset omkring.

Klokken 17 havde vi fået tid til at besøge selve paladset.

Man bliver helt overvældet lige så snart man kommer inden for.

Sådan et sted har vi ikke oplevet før. Sådan en arkitektur er unik, materialerne er træ, keramik sandsten.

Man startede byggeriet omkring 1270, og det står fantastik velbevaret så mange år senere.

Som skrevet var det en rigtig, rigtig fin oplevelse for os. En øjenåbner omkring en kultur vi ikke kendte. Vi havde set udstilling omkring den arabiske verden på Louisiana, men alligevel ikke helt fornemmet denne arkitektur.

Klokken 19 bar vores trætte ben ned af Bakken og hen til en cafe med god øl og udsigt til søndagslivet inden bussen kørte mod campingpladsen.

25 kilometer har vi nok gået disse 2 dage i Granada, så nu er der nok dømt en lille hvilepause for bylivet.

Vi havde god tid til at gøre os klar til at møde bylivet. Man skal lige tage sig sammen, når man nu i den grad har nydt livet i dette rolige og naturrige område.

Heldigvis ventede der 40 km kørsel med storslåede udsigter inden vi kom til omegnen af Granada.

Vi måtte lige have en pause i en charmerende by der hedder Lanjarón. Her var der et livligt liv omkring fejring af noget religiøst, som vi ikke helt fandt ud af.

Vi havde set navnet på byen før, nemlig på vandet vi køber i plastikdunke. Det er Spaniens mest kendte mærke af denne drik produceres her.

Byen er også et kursted med drikke og bade, der siges at kurere mange ting. Vi prøvede også en af kilderne – vandet smager godt kan vi berette.

Vi måtte videre til campingpladsen 3 km syd for Granada – vi ankom her klokken 12 og heldigvis for det, der er udsolgt her til aften.

YR og DMI havde varslet kraftig regnvejr hele eftermiddagen og om aftenen. Men dem trodsede vi og tog bussen lige ud for campingpladsen.

15 minutter senere var vi lige i centrum i den pulserende by med lørdagsstemning.

Det tager altid noget tid lige at få et overblik og fornemme byens struktur.

I dag ville vi lige få overblikket og så gå på opdagelse i området Albayzin der ligger lige overfor Alhambra og er den største af bakkerne. Domkirken ligger for foden af Albayzin, men kvarteret bliver rigtig charmerende opad bakken. Jo nærmere man kommer toppen af bakken, jo mere charmerende bliver de små gyder og pladser. Husene er bygget i en meget traditionel Andalusisk stil, mens gyderne har bevaret det mauriske præg. Albayzin området er stort nok til at man kan gå der i timevis og stadig hele tiden støde på nye gyder, pladser og kirker. Vi gik omkring 7 kilometer .

Der er en god udsigt ud over Alhambra og Sierra Nevada bjergene.

Den store katedral ventede nu her ved 18 tiden. Det er et imponerende bygningsværk og helt overdådigt, lidt mere end man lige kan rumme efter en lang dag. Men afgjort et besøg værd.

Sulten havde meldt sig og den obligatoriske paella blev indtaget på den nye plads. Nu kom regndråberne og vi fandt bus 175 til campingpladsen.

I morgen venter Alhambra.

Billetterne er købt.

Vi drog i dag op i højderne, fra 340 meter til 1560 meter. Vi ville opleve de helt særlige landsbyer, der bærer præg af Nordafrika.

Her på syd syden af Sierra Nevada hedder området Las Alpujarras. Det betyder frit oversat ” oprøret eller det uregerlige” det er der nok en grund til.

Det var til højlandet Las Alpujarras i Sierra Nevada, at en stor del af den muslimske befolkning flyttede til i det historiske år 1492. Altså da det mauriske kongedømmes hovedstad Granada, blev indtaget af dronning Isabella og kong Ferdinand. Maurerne levede derefter i bjergene frem til 1600-tallet, da de til sidst blev forvist fra landet.

Her skabtes en unik kultur, der stadig føles i live heroppe. Hvidkalkede byer med huse i nordafrikansk stil klatrer langs bjergvæggene, her er sindrige vandingssystemer der forsyner de frodige bjergterrasserne med vand. Landbruget er begrænset og tilpasset til de i perioder svære vilkår, som disse højtbeliggende bjergområder tilbyder.

Her er også en myldrende mangfoldighed af planter og dyr, ikke mindst fugle, der i lige så høj grad har tilpasset sig omgivelserne.

I dag udgør hele området et kulturlandskab med små marker, enge, græsgange og brede heder. Her er der afslappet midt i turiststrømmen som ikke kan undgå at være anmassende, men det ser ud til at man klarer det selv om vi andre nok vil betakke os med hundrede besøgende med kameraer, der skyder til højre og venstre.

Det er den livsstil de har valgt, salg til turisterne af tæpper, mad og drikke samt overnatninger. Vi mødte dog nogle der passede markerne, får og geder. Folk heroppe virkede venlige og rolige.

Vi kørte camperen fra campingpladsen op af snoede veje til præcist 1.000 meter. Byen hedder Pampaneira, der er husket på parkeringsplads til vores camper. Det er gratis og en mand går rundt og hilser på. Vi kigger lidt omkring på de dramatiske omgivelser i den store slugt, der kommer helt oppe fra 3.200 meters højde.

Vores plan er nu at tage den lokale bus op til den øverste by i 1560 meters højde.

Den store bus til den meget lille vej kom præcist klokken 12 og 5 kilometer senere var vi fremme ved Capieleira. Endnu en fin lille by og uden helt så meget turisme.

Efter et kig rundt omkring fandt vi stien til ned til den næste lille by, der hedder Bubion, som man kan tænke er stien langs terrasserne ret så stejle. Vi skal klare 500 højdemeter på blot 4 km. Selv om det er stejlt er stierne sikre og gode at vandre af og man bliver ikke træt af udsigten ud over kløften El Barranco de Poqueira.

Nede igen ved camperen var det så tid til øl og cola. Det var varmt i dag omkring 24 grader og vi nyder nu endnu en god aften med solnedgangens røde lys.

I morgen kører vi mod Granada……