Nu i vinområdet Priorat

Vi fik sagt farvel til vores fine camping sted og ikke mindst den hyggelige leder. Han kunne intet engelsk men alt var bare, ” perfekto” 

Man kan jo forstå hinanden, hvis man vil.

Godt at tænke på en Grundlovsdag.

Camperen måtte på arbejde, vi ville opleve området der hedder Priorat og dens spændende kultur.

Området er 50 km nord for Tarragona  og her dyrkes nu nogle af Spaniens dyreste vine. Det er nemlig svært at dyrke her i det meget bjergrige og stenede område. Få druer men dygtige vinfolk.


Camperen har arbejdet op og ned af utallige små veje og massevis af små sving. Vi har kun kørt 150 km men vi har kørt i 3,5 timer. Mange små stop i de små spændende byer. Det er søndag så meget er lukket og folk er i søndagstøjet.

I denne landsby hyggede man sig for 110 år siden med at sætte solure op 14 forskellige steder. Hyggeligt


Her kl 18 fandt vi campingpladsen med en flot udsigt over området. Byen hedder Ulldemolins.

Vandreture i bjergene

I dag var det vandresandalerne der fik lov at hjælpe os på tur.

De flotte kubistiske sandbjerge lokkede her i Els Port nationalparken


Her er meget gamle oliventræer, der indrammer bjergene.

Vi kørte op i 500 meters højde af en smal vej med mange blomster i vejsiden.


Her er vi på den første tur.

Det er kun 22 grader i dag her om formiddagen.

Vi kørte længere ind i nationalparken. Her er der ikke mange mennesker.

Vi fandt et picnic sted og spiste nogle gode hjemmelavede sandwich.


Vi er stadig i Picasso området. En smal lille bjergsti ledte os hen til en grotte hvor Picasso havde tegnet på stenene.


Vi kiggede godt efter og fandt stedet og nok også flere ansigter gemt i stenene.

Der er ingen andre vandere end os i dag. Vi fandt også et marmorbrud – nedlagt for mange år siden.


Tilbage i byen satte vi os igen på byens plads med der livlige liv.

En is og et glas kold hvidvin er godt i varmen

Terra Alta

Vi er nu i området der hedder Terra Alta, det betyder høj landet.

Her er rigtigt fint med dale og bjerge.

Det er det sydligste vinområde i Catalonien og vi har nok alle smagt Terra Alta vine.

Det var lidt overraskende for os at finde sådan et godt område væk fra de mange turister. Her er landsbyerne levende.

Picasso har boet som helt ung 2 gange i området, senest 1909. Mere om det senere.


Som i kan se fik vi en god ide, der er et fint nedlagt jernbanespor, som indbyder til at cykle. Campingpladsen havde 2 gode cykler.

Kl. 10 cyklede vi så afsted på banen mod den næste by, hvor Picasso havde boet. Det gik opad lige så stille og vi nyd udsigten med bjerge,  vinmarker, oliventræer og mandeltræer. Den sydlige nattergal sang så det er bare om at nyde det. På banen er der også lange mørke tunneller spændende. Kirsten havde lygte på cyklen.

Vi kom frem til byen, der lå 200 meter højere op af en stejl vej, cyklerne fik vi prøvet af i de laveste gear.


Det er sejt.

Fremme i byen fandt vi Picasso centeret, det var kun åbent for skolebørn denne dag, men folk er venlige og vi fik lov til at se os omkring og få en fin fortælling om at det var her Picasso skabte kubismen i 1909. Mange af Picasso motiver kan man kende her fra området.

Vi kiggede lidt rundt i byen og spiste frokost med fin udsigt og 26 graders varme.

Hjemad gik hurtigt og nemt – bare op på sadlen og så rullede vi lige 11 km hjem til campingpladsen og svømmepoolen.

Til Tartosa og Bot

Det er blevet rigtigt varmt 28 grader. Vi tog på udkig i deltaet og så flamingoer, og mange andre fugle. Det er et meget særligt naturområde.


Vi så hvorledes man gik i sumpen og plantede sump ris. …

Nu gik turen så op langs den store Ebro flod. Den er fint udbygget med mange kanalsystemer. Her bliver dyrket intensivt, oliven, mandel, citron og appelsiner.

Vi ville lige stoppe ved Tartosa. Det var her 35.000 mistede livet i 1938 under borgerkrigen. Hemmingway beskrev tragedien her i april 1938.

Tanker som leder hen til alle de borgerkrige, vi også oplever i dag.

her er mindesmærket.

Ved 3 tiden kørte vi så op i bjergene og her i Bot, ja navnet er rigtigt, ligger en rigtig fin campingplads. Her bliver vi nogle dage og nyder området.

Se lige her

Ebredeltaet

Vi fik taget afsked med vores campingplads her til morgen. Det er lidt sjovt sådan at opleve campingplads og dens særlige liv. Her var alle + 60 og fra Frankrig, mange hollændere, englændere og vores snak saglige skotter. De er alle på langtidsture og opholder sig gennem lang tid på campingpladsen. Det føles lidt som en ghetto, hvor man har sin særlige omgangs former, meget venlige og hjælpsomme, i dag var det onsdag og der var markedsdag i byen, så mange cyklede afsted for at købe fisk til grillen.

Vores plan var at opdage Elbre deltaet. Vi fandt snart indgangen til området i en fin kystby, her kunne købes fine økologiske grønsager til vores frokost. Derefter besøg på turistkontor, hvor en venlig mand fortalte fin om området og gav os kort og beskrivelser. Lige i udkanten af byen mødte vi de første rismarker og ved naturreservatet parkerede vi og spiste som i kan se en lækker frokost. En vandretur ventede os  og den gik ud i et spændende område med de særlige laguner, der er en blanding af salt og ferskvand. Vi så nærmere på rismarkerne og vil prøve at blive lidt klogere på denne ældgamle plante, ca 7.000 år, der brødføder så mange mennesker. Planten er kommet til Spanien sammen med maurerne og her på deltaet dyrkes ris til paellaen.

Efter vandreturen måtte vi lige dyppes i det store middelhav, fin temperatur ca. 19 grader.

Nu gik turen så tværs over deltaet til en campingplads yderst ude, der hedder Eukalyptus. Her møder vi så et dansk par fra Århus, der gav øl og hvidvin. Det blev til en hyggelig snak inden aftensmad og en gåtur rundt i området

Nu planlægges vores næste rute, dagene løber afsted.