Terra Alta

Vi er nu i området der hedder Terra Alta, det betyder høj landet.

Her er rigtigt fint med dale og bjerge.

Det er det sydligste vinområde i Catalonien og vi har nok alle smagt Terra Alta vine.

Det var lidt overraskende for os at finde sådan et godt område væk fra de mange turister. Her er landsbyerne levende.

Picasso har boet som helt ung 2 gange i området, senest 1909. Mere om det senere.


Som i kan se fik vi en god ide, der er et fint nedlagt jernbanespor, som indbyder til at cykle. Campingpladsen havde 2 gode cykler.

Kl. 10 cyklede vi så afsted på banen mod den næste by, hvor Picasso havde boet. Det gik opad lige så stille og vi nyd udsigten med bjerge,  vinmarker, oliventræer og mandeltræer. Den sydlige nattergal sang så det er bare om at nyde det. På banen er der også lange mørke tunneller spændende. Kirsten havde lygte på cyklen.

Vi kom frem til byen, der lå 200 meter højere op af en stejl vej, cyklerne fik vi prøvet af i de laveste gear.


Det er sejt.

Fremme i byen fandt vi Picasso centeret, det var kun åbent for skolebørn denne dag, men folk er venlige og vi fik lov til at se os omkring og få en fin fortælling om at det var her Picasso skabte kubismen i 1909. Mange af Picasso motiver kan man kende her fra området.

Vi kiggede lidt rundt i byen og spiste frokost med fin udsigt og 26 graders varme.

Hjemad gik hurtigt og nemt – bare op på sadlen og så rullede vi lige 11 km hjem til campingpladsen og svømmepoolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *