Nu i vinområdet Priorat

Vi fik sagt farvel til vores fine camping sted og ikke mindst den hyggelige leder. Han kunne intet engelsk men alt var bare, ” perfekto” 

Man kan jo forstå hinanden, hvis man vil.

Godt at tænke på en Grundlovsdag.

Camperen måtte på arbejde, vi ville opleve området der hedder Priorat og dens spændende kultur.

Området er 50 km nord for Tarragona  og her dyrkes nu nogle af Spaniens dyreste vine. Det er nemlig svært at dyrke her i det meget bjergrige og stenede område. Få druer men dygtige vinfolk.


Camperen har arbejdet op og ned af utallige små veje og massevis af små sving. Vi har kun kørt 150 km men vi har kørt i 3,5 timer. Mange små stop i de små spændende byer. Det er søndag så meget er lukket og folk er i søndagstøjet.

I denne landsby hyggede man sig for 110 år siden med at sætte solure op 14 forskellige steder. Hyggeligt


Her kl 18 fandt vi campingpladsen med en flot udsigt over området. Byen hedder Ulldemolins.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *