Fra Myvatn og mod vest

image

Fra Myvatn og 300 km mod vest
Igen en flot morgen med sol. Det kan være lidt svært at køre fra dette flotte område.
Men camperen skal afleveres lørdag formiddag.
Som i kan se har vi også her boet med en flot udsigt.
I går aftes med mange ænder og store flokke med gragæs over os på en helt klar himmel.
Vi kører igen forbi fugleobs. stedet og igen massevis af forskellige fugle, som vi bedre kan se i dag da søen er spejlblank. Vi kan nu også se at vandtilførslen til søen også kommer fra mange underjordiske kilder.
Næste stop er igen Godafoss, vi har bedre tid i dag og kan bedre dvæle ved stedet. Vandfaldet har nu vi er i Island form som en hestesko.
Sagnet fortæller at Thorgeir her omkring år 1000 kastede hans gudebilleder i fossen og dermed markerede kristendommens indførsel i Island
Der er altid mange turister, ligesom os der stopper op her på vej til og fra Myvatn.
Men lige ved siden af et par km. derfra finder vi et mere stille sted helt for os selv. I år 2000 byggede man en helt ny kirke her for at markere 1000 året.
Den ligger helt øde – bygget af beton og med et stort gulligt jernkors. Byggeriet har ikke helt taget højde for vejrforholdene på stedet, udvendigt forfalden den. Men indvendigt ser det flot ud.
Vi nyd kaffe i den store stilhed på heden med fuglesang og fine dufte, som vi kender fra Grønland.
Men vi måtte videre og mange kilometer senere holdt vi kaffe og kagepause ved et museum Glaumbær, hvor vi kunne beundre nogle flotte tørvehuse. Stedet kaldes også hestenes dal.
Der køres igen en del kilometer i det afvekslende landskab og vi standser ved fjordbyen Hvammstangi. Her blæser fjordvinden rigtigt. Men vi har købt lammefiler og udsigten og stedet er bare helt ok.
Nu venter vi så bare på at vinden lægger sig.

image image image image imageimage image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *