Det tager altid noget tid lige at lære en by at kende. Derfor har vi i dag brugt tiden på at gå på opdagelse i Castelloen. Den er jo bygget for at beskytte dens borgere.
Vi bor lige lidt fra Elefantporten, der er et højt firkantet tårn med to store hæveporte med store pigge, der kan hejses ned.
Bydelen er centrum for domkirken, universitet, regering og politi.
Det er en særlig oplevelse at gå i de meget snævre gader og blive overrasket over at der mange steder her også er mange små håndværksværksteder. Her er tegnere, skomagere,keramikere samt mange andre håndværkere.
Lejligheden som vi jo bor i er netop et eksempel på en håndværkstradition, da ejeren har et firma, som restaurerer huse ved at bruge det gamle håndværksmaterialer og traditioner.
I dag var vi også kommet på stifinderarbejde med at finde et sted, hvor vi kunne købe madvarer.
Vi havde fået at vide at der fandtes en lille købmandsforretning.
Men der skiltes jo ikke.
Det lykkedes os og det var et ældre par der havde butikken. Selv om den var lille var udvalget og priserne fine og betjeningen imødekommende.
Her var hvad vi skal bruge.
Om eftermiddagen fik vi igen set lidt til omgivelserne uden for murene. Her er gaderne ikke så snævre og der er gode piazzaer til at finde en bænk at hvile sig på. Vejret er varmt og solen titter frem, så vi fandt også frem til stedet hvor man køber de bedste is.
Ved 17 tiden kom tordenvejret igen.
Det er mange kilometer man får gået sådan en dag, så her til aften er vore ben lidt brugte. Men vi skulle jo have smagt noget sardinsk mad, det blev til sardinsk pasta med safran og derpå vild svin.
Igen i sjov familiedreven restauration.
