I dag havde vi tænk os en vandretur oppe i det vilde. En tur hvor der er øde og med udsigt til havet og de små landsbyer.
Men vejret ville noget andet. Heroppe ved Las Hayas lå skyerne meget lavt og det blæste kraftigt. Sigtbarheden var omkring 50 til hundrede meter, temperaturen ca 9.
Heldigvis er La Gomera en fantastisk ø. Man kan finde nyt vejr inden for en luftlinie på bare 5 til 6 km. Lidt længere af de snoede veje.
Vi prøvede os bare frem og ned til en by der ikke er beskrevet ret meget. Byen hedder La Dama, her kunne vi på lang afstand se at der blev dyrket bananer i store overdækkede telte. 1000 vis af planter.
Vi har god tid og standser flere gange undervejs ned af den smalle vej.
Der kigges på canariske agerhøns, små falke og større rovfugle. Både små og store firben vimser også omkring, mens formiddagskaffen nydes.
Nede i La Dama, hvor husene ligge langs kanten af dalen mellem alle bananteltene, er temperaturen steget til 20 grader.
På kirke torvet nyder vi frokosten med gode advocado frugter.
Byen er helt centreret omkring banan produktionen.
Arbejderhusene er ejet af bananfirmaet.
Overalt bananer men der er jo også gode vandrestier der fra gammel tid har forbundet byerne. Vi begav os afsted på sådan en camino, der nok er blevet anlagt da man brugte æsler og heste til at transportere ting og sager.
Flot tur ned og op, endnu en kaffepause – så ned og op.
400 højdemeter er snart ikke noget at snakke om for vore ben.
Tilbage i La Dama gik vi på opdagelse i byen og fandt snart pakkeriet.
Her mødte vi en glad bananpakker, der insisterede på at vi skulle have nogle bananer en god håndfuld til os hver.
De modner om 3 uger fik vi at vide. Men hvad gør vi med 36 umodne bananer?
Tilbageturen til vores lejlighed blev igen noget særligt et par kilometer fra byen kom denne flotte regnbue frem.
Så op gennem skyerne, kraftig blæst og regn. Men igen nede i byen – sol og dejlig varme samt paella med udsigt over havet.