På caminoen GR 11

I dag var det vandreskoene, der bragte os ud på en 17,9 km. dejlig vandretur i den enestående natur.

Vores Gps siger t vi har klaret 350 højdemeter gange 2.

Der kommer mere tekst og foto ved 21 tiden, da vi lige måtte vandre et par km mere for at hente forsyninger.

Vi havde store forventinger til at møde Ordesa dalen. 

Derfor var det vores fornemmelse at vi ikke ville køre ind til nationalparken, vi ville finde en vandresti og langsomt opleve stedet.

Vi vidste ikke hvor langt der var eller hvor svært et terræn vi skulle vandre i.

Det måtte bare udvikle sig. Vi kunne altid bare vende om.

Til planlægningen havde vi et fjeldkort og et oversigtskort.

Lige ved vores campingplads er GR 11 som her hedder Caminoen. Den er afmærket med hvid og rødt. 


Vi drog afsted ved 11 tiden og fulgte stien langs floden Rio Ara , det gik stille og roligt opad, forbi gamle sætere, der ikke længere er i brug. Så gik det stejlere opad gennem en tæt skov af bøg, eg og fyr. Snart kunne vi høre et brusende vandfald og nu kunne vi begynde at ane de storslående bjergtinder. 2 ørne, 2 gribbe højt over os og en masse blomster langs stien.


Tiden sansede vi ikke så meget og at vandre er heller ikke så vanskeligt. Man sætter blot den ene fod foran den anden.


Pludselig var vi fremme midt i dalen, hvor der var et stort engområde. Vi havde gået 8,6 km.

Vores frokost blev nydt med 2 colaer, da vi satte os ved en lille restaurant. 

Benene havde det godt og vi nyd at vi nu havde givet os tid til langsomt at få en fornemmelse af denne naturpark.

Det særlige for os var det at vi næsten kun var os på opdagelse. Vi mødte under 10 andre vandrere.

Utroligt.

Hjemturen var igen storslået solen havde jo flyttet sig og bjergtinderne så ud som nye.

Klokken 17 var vi på campingpladsen, en kop kaffe og et forfriskende bad var tiltrængt.

I morgen venter nye opdagelser. 

Ordesa National Park

Vi har kørt i næsten 4 timer. Op til Pyrenæerne

Fin køretur næsten uden trafik og med utallige sving og stigninger.

Camperen er god.


Her er vores udsigt-

Nu går vi så en tur op til byen Torla og nyder aftenen.


Ordesa Nationalpark som vi nu besøger har stået på vores ønskeliste siden vi sammen med Andreas besøgte en del af parken for ca 15 år siden. Vi var ved byen Bielsa og så de 3.500 meter høje bjerge.

Nu besøger vi så indgangen til Ordesa dalen ved byen Torla.

Hele området er så unikt et naturområde, der har været beskyttet siden 1918.

Her er 300 forskellige fuglearter en helt særlig flora og dyreliv, den særlig geologiske sammensætning kombineret med dens placering mellem Atlanterhavet og Middelhavet, de høje bjerge og dalene giver de mange vand kilder og floder og området en særlig mangfoldighed. Botanikere beskriver området med 1500 forskellige planter.

Vi glæder os til at opleve det de næste dage

Vinmarker og så Siurana

Vi er så overraskede over området vi er i. Så vi måtte opleve mere af det storslåede område.

Vi kørte lidt op i bjergene og gik på tur i de flotte vinmarker. Her er mange blomster og modne kirsebær. Den sydlige nattergal synger og over os flyver falke og store ørne.


Her ved 15 tiden kørte vi op til bjerglandsbyen  Siurana og fandt en lille campingplads. Det er klatreland.

Vi syntes næsten det ligner et mini gran Canyon

Meget betagende

Siurana er et smukt sted og samtidig et historisk sted. Den var næsten uindtagelig.

Byen og borgen blev det sidste tilholdssted for maurerne i Catalonien i krigen mod de kristne.

Den faldt i 1153.

Efter vores tur op med camperen forstår man godt hvorfor Siurana, var svær at erobre.

Men på hesteryg som legenden om stedet fortæller kunne man klare det. Fyrsten af maurerne valgte selv at sætte sig på en hest og springe ud fra fæstningen og mange 100 meter ned.

Stedet er i dag et yndet sted for free klatrere.

Så i dag bor vi blandt unge mennesker og mindes turene i Californien.

Nu i vinområdet Priorat

Vi fik sagt farvel til vores fine camping sted og ikke mindst den hyggelige leder. Han kunne intet engelsk men alt var bare, ” perfekto” 

Man kan jo forstå hinanden, hvis man vil.

Godt at tænke på en Grundlovsdag.

Camperen måtte på arbejde, vi ville opleve området der hedder Priorat og dens spændende kultur.

Området er 50 km nord for Tarragona  og her dyrkes nu nogle af Spaniens dyreste vine. Det er nemlig svært at dyrke her i det meget bjergrige og stenede område. Få druer men dygtige vinfolk.


Camperen har arbejdet op og ned af utallige små veje og massevis af små sving. Vi har kun kørt 150 km men vi har kørt i 3,5 timer. Mange små stop i de små spændende byer. Det er søndag så meget er lukket og folk er i søndagstøjet.

I denne landsby hyggede man sig for 110 år siden med at sætte solure op 14 forskellige steder. Hyggeligt


Her kl 18 fandt vi campingpladsen med en flot udsigt over området. Byen hedder Ulldemolins.

Vandreture i bjergene

I dag var det vandresandalerne der fik lov at hjælpe os på tur.

De flotte kubistiske sandbjerge lokkede her i Els Port nationalparken


Her er meget gamle oliventræer, der indrammer bjergene.

Vi kørte op i 500 meters højde af en smal vej med mange blomster i vejsiden.


Her er vi på den første tur.

Det er kun 22 grader i dag her om formiddagen.

Vi kørte længere ind i nationalparken. Her er der ikke mange mennesker.

Vi fandt et picnic sted og spiste nogle gode hjemmelavede sandwich.


Vi er stadig i Picasso området. En smal lille bjergsti ledte os hen til en grotte hvor Picasso havde tegnet på stenene.


Vi kiggede godt efter og fandt stedet og nok også flere ansigter gemt i stenene.

Der er ingen andre vandere end os i dag. Vi fandt også et marmorbrud – nedlagt for mange år siden.


Tilbage i byen satte vi os igen på byens plads med der livlige liv.

En is og et glas kold hvidvin er godt i varmen