I dag var det vandreskoene, der bragte os ud på en 17,9 km. dejlig vandretur i den enestående natur.
Vores Gps siger t vi har klaret 350 højdemeter gange 2.
Der kommer mere tekst og foto ved 21 tiden, da vi lige måtte vandre et par km mere for at hente forsyninger.
Vi havde store forventinger til at møde Ordesa dalen.
Derfor var det vores fornemmelse at vi ikke ville køre ind til nationalparken, vi ville finde en vandresti og langsomt opleve stedet.
Vi vidste ikke hvor langt der var eller hvor svært et terræn vi skulle vandre i.
Det måtte bare udvikle sig. Vi kunne altid bare vende om.
Til planlægningen havde vi et fjeldkort og et oversigtskort.
Lige ved vores campingplads er GR 11 som her hedder Caminoen. Den er afmærket med hvid og rødt.
Vi drog afsted ved 11 tiden og fulgte stien langs floden Rio Ara , det gik stille og roligt opad, forbi gamle sætere, der ikke længere er i brug. Så gik det stejlere opad gennem en tæt skov af bøg, eg og fyr. Snart kunne vi høre et brusende vandfald og nu kunne vi begynde at ane de storslående bjergtinder. 2 ørne, 2 gribbe højt over os og en masse blomster langs stien.
Tiden sansede vi ikke så meget og at vandre er heller ikke så vanskeligt. Man sætter blot den ene fod foran den anden.
Pludselig var vi fremme midt i dalen, hvor der var et stort engområde. Vi havde gået 8,6 km.
Vores frokost blev nydt med 2 colaer, da vi satte os ved en lille restaurant.
Benene havde det godt og vi nyd at vi nu havde givet os tid til langsomt at få en fornemmelse af denne naturpark.
Det særlige for os var det at vi næsten kun var os på opdagelse. Vi mødte under 10 andre vandrere.
Utroligt.
Hjemturen var igen storslået solen havde jo flyttet sig og bjergtinderne så ud som nye.
Klokken 17 var vi på campingpladsen, en kop kaffe og et forfriskende bad var tiltrængt.
I morgen venter nye opdagelser.