Panorama vandretur ved Les Cluses

Vi kunne ikke lige løsrive os fra området her ved Ceret.

Trods en lidt regnfuld vejrudsigt valgte vi at blive endnu en dag.

Vejrudsigten holder sjældent her i området. Pyrenæerne afgør meget.

Vi kørte kun 15 km i camperen gennem et varieret og frugtbart landskab.


Ved den meget lille by Les Cluses parkerede vi.

Gennem turist kontoret havde vi fået et flot hæfte med 16 forskellige Vandreture her i Vallespir området.

Vi valgte turen med flotte udsigter og en historisk rute hvor romerne i det 4 århundrede havde opført et grænse befæstning – told og skattekontor- mellem de administrative enheder Narbonne og Tarragona 

Dengang var grænser også vigtige.

Via Domitia hed vejen til toldstationen.


Vi gik langs vejen og med den nye store motorvej der i dag forbinder Frankrig og Spanien.

Området er fyldt med korkege.



Vi finder hvidløg og andre krydderier mens sommerfuglene flyver omkring os.

Det blev en flot tur med 300 meter op og ned og ca. 9,5 km.

Vi mødte kun 2 andre på turen.

Men turen er flot beskrevet.

Temperaturen blev efterhånden ca 25 grader.

Så Ceret kaldte på kaffe, is og en stor øl.

I dag var der fred og ro i byen. Kun få turister og nogle lokale ved Folkets Bar hyggede sig med skak og petanque.

Petanque spillerne var dygtige og fik meget op i spillet.



Vi nyd roen og at livet ikke kun er terror.

Nu er vi i camperen og temperaturen er 19 grader. Det trækker op til en ordentlig gang regn.

Ceret

Det er fantastik at starte vores dag, med sådan en udsigt over engen med fuglesang og Pyrenæerne i det fjerne.


I dag skulle vi gense byen Ceret, som vi har så gode minder fra.

Kort fortalt Ceret er Ceret – ikke meget er ændret.

Der er markedsdag her lørdag formiddag.



Det er en markedsdag hvor de lokale håndværker og bønder sælger deres varer. Så mange mennesker og en rigtig god stemning.

Der er også danskere i byen i dag. Området heromkring har tiltrukket en del danskere gennem tiden. 

Vi forstår der godt. Det en særlig by med en atsmosfære af noget udefinerbart.


Vi får selvfølgelig kaffe i en sidegade med hækkerier også omkring der store platantræ.

Efter lidt mere bytur, spiser vi frokost på torvet omgivet af flere platantræer og det fine springvand med løven.

3 musikere spiller kendte jazz sange fra tiden langt tilbage i 50 og 60’erne.

Ceret er kendt for sit kunstmuseum, der er halv pris i dag. Det meste er lukket, da der snart kommer en Dali udstilling.


Men byt med det Picasso og chargals malerier og keramik kan man altid glæde sig over.

Klokken er nu 15 og vi vil forsøge at finde stedet vi boede en uge sammen med Emmy og Søren samt Jørgen og Lena.

Byen ligger højt oppe omkring 600 meter tror vi.


Den hedder Sant Laurent de Cerdant og efter 1 times kørsel var vi deroppe.
Alt lignede sig selv.


Fabrikken med de flotte linned mønstre til møbler og meget andet levede i beste velgående. 

Butikken var åben og Kirsten fandt lige det hun skulle bruge til en safaristol.

Restaurationen hvor vi så fodboldkampe havde forsat storskærm og udeterresse med udsigt.


Der var bryllup i byen og bilerne tudede.
Selv det gamle super marked 8H var der. Her handlede vi ind.

Alt ved det gamle.

Her til aften er det blevet lidt regn og tordenvejr

Vi planlægger turen for de næste par dage.

Kystturen fra Spanien og til Frankrig 

Det er en meget flot køretur vi i dag har haft til lige ud for Ceret i Frankrig.

Vores første stop var Portbou. 

Klokken var 11:30 og formiddagskaffen ventede.


Det er en chamerende by med en god stemning. Der var markedsdag med mange boder med tøj. Vi fandt frem til grøntsagsmarkedet.


Her i byen er de små torve fyldt med den atmosfære som de skyggegivende store platantræer giver i varmen.

Her ved grænsen er de 2 grænsebyer præget af kæmpe jernbaneanlæg. Spanien har en sporbredde og Frankrig et andet.


Udsigten ned til Portbou.

Vi forsatte den flotte tur langs kysten i port de vendre var det tid til dagens franske menu.

Vi havde set frem til det franske køkken og vi fandt lige ved havnen en fortræffelig restaurant, hvor vi nyd en flot og veltillavet forret og en ikke mindst velsmagende fiske hovedret.

Det kan noget de franskmænd, en udsøgt betjening og mad til alle sanserne.


Velkommen til Frankrig.

Det er varmt og sidst på eftermiddagen fandt vi campingpladsen 5 km fra Ceret og med en flot udsigt til Pyrenæerne.

Vi nyder en pernod for første gang i mange år. Jo vi er i Frankrig.

Sant Pere de Rodes klostret

En betagende udsigt ventede os i dag.

Vi kørte med camperen en tur til en anden kystby, Llanca, her handlede vi ind i et godt supermarked. Lokalt fremstillede produkter er også meget fremme hernede. Det benytter vi os af.

Herfra gik det så opad. Til sidst 8 km med en brat stigning og deraf de mange sving.

Området er en køretur værd. Udsigt til et vulkan landskab og i det ikke så fjerne Pyrenæerne.
Vi skulle se den gamle by Selva, med den nyrestaurerede kolsterruin Sant Pere de Rodes og helt på toppen af skråningen i 650 meters højde ruinerne af fæstningen San Salvatore.

Vi valgte at parkere nogle kilometer fra klosteret, for antyde vandreturen hen til området. På den måde fik vi fornemmelsen af hvorfor den var blevet bygget omkring 850 og netop med denne placering 500 meter oppe. Dengang var sikkerhed mod sørejsende af stor betydning.


Klosteret var nok oprindeligt et hedensk tempel, til ære for Afrodite. Det var benediktiner munke der drev klosteret og beskyttede byen. Der var stor rigdom indtil år ca. 1300. Herefter svandt klosteret betydning og i 1798 er klosteret helt forladt.

Den er nu flot restaureret og vi kan fint få et indblik i det imponerende bygningsværk.

Efter rundturen i klosteret besteg vi klippen helt til toppen og nød udsigten – 360 grader – storslået er vel det rette ord.

Pyrenæerne mod nord og vest, Middelhavet øst og syd samt det flade land mod Figures.


Så skulle vi trille ned til kystbyen El Port de Silva. Kaffe og dagens øl ventede. Men også en dukkert i det kølige Middelhav var tiltrængt.


I byen blev der pludselig opstandelse 2 fiskekuttere kom i land med massevis af nyfangede fisk. Folk flokkedes men ingen fisk til alle os. De var solgt.

Nu nyder vi aftenen på den rolige campingplads, i morgen venter Frankrig.

På sporet af Salvador Dali

I 37 år har Dali boet her i Cadaques.

 

Det er er helt særligt sted, som man nu kan opleve. Det er svært at få billetter , da der kun lukkes små hold ind.

Vi var heldige at få billetter   til klokken 16:20.

Så først skulke vi opdage området fra hans bolig og ud mod endnu et fyrtårn.

En rigtig kystvandretur.

Op og ned af smalle stier.


Og med flotte udsigter og nogle steder fuglesang, særlig græshoppesangeren lod sig høre.

Mange sjove figurer mødte vi også.


Fantasi er godt.

Her set med Dali’s øjne.


Efter 5 km holdt vi frokostpause og nyd udsigten.


Nu gik ruren så tilbage til dali’s hus.


Her kommer hans båd, der stadig sejler ture fra det lille fiskerleje.

Vi skulle først have kaffe og is ovenpå 10 km vandring i 20 til 25 graders varme.

Der var en god oplevelse at gå på vandring i dette hus som bare er indrettet så fantasifuldt.

Det var her han mødtes med alle kendte kunstnere gennem mange år.

Her er nogle foto



Sådan kunne vi slutte en god dag i Cadagues området.

Nu skal vi længere nordpå.

Ca 30 km er vi kørt til en ny kystby


Mere nyt i morgen.