Nuoro

Efter den gode vandretur i går kørte vi i dag til hovedbyen her på den østlige side af øen.
Sardenerne fortæller os stolte at det er hjertet af øen, der banker her.
Nuoro har omkring 40.000 indbyggere. Man fortæller at netop byens isolerede beliggenhed inde bag stejle og skarpe klipper har givet befolkningen en særlig energi og selvbevidsthed.
Byen er i dag kendt som et kulturelt centrum, og man er stolte af bemærkelsesværdige forfattere – nobelpristager i litteratur 1926, Deleddas – kunstnere og designere og har derfor også kunstmuseer og designbutikker, der er internationalt kendte.
Vi kom dertil omkring klokken 10 og undrede os. Vi stod og kiggede op af hovedgaden Corso Garibaldi.

Den skulle være en livlig handelsgade fyldt med mennesker, den var tom?
Nå…. vi besøgte i stedet for de 2 museer.
De var begge ret så nye og i det ene var det især en af byens stoltheder kunstneren Ciusa, der vakte vores interesse.

Hans hovedværk fra 1907, La madre dell’ucciso, – den myrdedes mor – er meget udtryksfuld og skildrer hans oplevelser fra en hård hverdag her midt på øen.
Efter museumsbesøgene var gaderne stadigvæk næsten tomme alle forretninger lukkede.

Vi fandt et spisested og spurgte her hvorfor næsten alt var lukket.

Det er den 25. April og dermed Italiens befrielsesdag efter 2. Verdenskrig. Alle har fridag.
Sådan blev vi det klogere og fik så serveret en god fiskefrokost.

Kaffestederne havde åbent og vi skabte en sjov stemning blandt det unge personale, der nok kedede sig, ved at bestille 2 americanoer, hvorefter vi fik serveret 2 expressoer med kun lidt mælk,
Det blev hurtigt rettet.
Da byen jo var næsten helt mennesketom, kørte vi i stedet en lille omvej tilbage og nyd det flotte landskab, med korkege og nyudsprungne egetræer.
Mens vi oploader denne side her fredag aften skinner solen det er 20 grader og vi sidder og nyder en øl, skriver postkort, benene er lidt trætte efter en flot vandretur i 1000 meters højde. Mere i morgen aften……