Bylivet i Nuuk

Sommer i kolonihavnen

Torsdag formiddag fik vi hentet alle de mange grønsager, de bliver købt af supermarkedet i Nuuk centeret.

Så gik vi en tur ned til centrum i det fine vejr, her er 17 – 18 grader og solen skinner.

Det er rart at opleve Nuuk helt uden de mange turister, der ellers ville være her. Der er ingen – – ligesom i Danmark holder grønlænderne også ferie i deres eget land.

Byen er stille, der er plads og ro.

Børnene leger rundt omkring, mange børnehaver nyder udendørslivet ved Kolonihavnen.

Covid-19 forholdsreglerne ser og mærker man ikke meget til. Der er ingen smittede i Grønland og folk giver kram og står tæt sammen, der er dog regler om hvor mange man må være i butikkerne.

Vi nyder at gå omkring og møde kendte folk, som gerne hilser på Apollo.

Om eftermiddagen får vi lige besøg af Erine en tidligere praktikant fra Åmosen. Vi får en lang og hyggelig snak udenfor Stens lejlighed.

Fredag skifter vejret pludselig fra klart solskinsvejr til tæt tåge, det sker hurtigt mellem 10 og 10:15. Nu er det køligt under 10 grader.

Vi vandrer igen ned til byen og skal købe rensdyrkød. Der er blevet ombygget ved det gamle “brædt” som nu er blevet rigtigt fint og et sted hvor de gamle fangerne mødes og hygger sig.

Hygge foran bræddet

Igen i år møder vi kendte folk fra Apollo ‘s fødeby, de hjælper altid med at finde godt kød til os. I år en stor kølle på 4,5 kg samt en stor lever og hjerte som Sten skal tilberede lørdag, hvor vi får besøg af Nivikka, og Jasper, samt deres 2 børn.

Vi møder lidt senere Sten og spiser frokost sammen i Katuaq, kulturhuset midt i byen. Det er et rart sted for Apollo at være, da der er god plads.

Om aftenen er der besøg af nogle at Stens venner, der skal på rensdyr jagt i fjorden.

Det klarer Apollo også godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *