I dag måtte vi køre den lange vej fra Trivera i Portugal til Ronda i Andalusien
Ca. 4 timers kørsel og rundt om Huelva og Sevilla.
En god lang tur, som vi bare måtte tage i dag, torsdag inden den store pilgrimsfærd her ved Huelva rigtigt begyndte. Der kommer nemlig over 1 million mennesker til området de næste dage.
Pilgrimsfærden hedder El Rocio – vi havde selvfølgelig ingen kendskab til den, men tilfældigvis læste vi om den og kunne tage højde for det.
El Rocío er kendt ud over Spaniens grænser som et pilgrimssted. Den er tilbedt af Den Hellige Jomfru af El Rocío – ofte omtalt som Blanca Paloma (White Dove).
Siden 1653 har man på pinsedagen fejret den hellige jomfru og der kommer over en million pilgrimme – katolikker – til den årlige pilgrimsrejse – i den lille by, som kun har omkring 800 indbyggere resten af året.
Over 100 broderskaber rejser fra hele Spanien og også fra udlandet til stedet. De har hver deres traditionelt bestemte rute hvorefter de besøger de Camino til El Rocío og deres andre broderskaber.
Et velkendt sted, hvor mange broderskaber passerer, er Villamanrique de la Condesa i provinsen Sevilla. På lørdagen før pinsedagen kører broderskaberne til El Rocío og til helligdommen, Ermita, hvor de bydes velkomne.
Så kører de videre til deres huse, som er tomme resten af året.
Søndag aften samles de troende i Ermita og for at bede sammen. Traditionelt ved solopgang – men i virkeligheden normalt omkring klokken 2 eller 3 – overgår medlemmerne af Almonts moderbroderskab barrieren (el salto de la reja) og bærer jomfru statuen udenfor. Derfra går Blanca Paloma til alle broderskabene. Den bærer broderskabets præster så på deres skuldre med bønner af tak og forbøn for det næste år.
Mange troende prøver at røre pigen eller i det mindste hendes kappe eller sokkel, især de syge og gamle, men også børn skal have en særlig velsignelse. Almonte-bærerne gør det imidlertid meget vanskeligt for dem omkring dem at nærme sig statuen.
Det helt specielle ved denne færd er at den også foregår i et af Spaniens betydningsfulde naturområder. Hvor ingen resten af året selv må besøge. Her er kun guidede tur. Men i pinsen går den katolske kirke amok i området med tusindevis af folk, der styrter rundt med helgenfigurer på heste, firhjulstrækkere og traktorer. Der svines med alting og ingen rydder op efter sig.
Det må personalet fra naturparken så klare efterfølgende. Hvordan fugle, dyr og omgivelserne så har det er en anden sag.
Heldigvis fra tirsdag forlader broderskabene igen stedet – dels på deres Caminos – for at levere Madonnaens velsignelse i deres hjembyer.
Vi så lidt af optoget syd for Sevilla, hvor de havde 50 km tilbage..
Sådan er der så meget, og vi sidder nu i dejlige omgivelser på campingpladsen ved Ronda, som bare er fin med rare mennesker omkring os.
I morgen vandrer vi nok til Ronda og genser byen.