Her først lidt om stedet vi nu går på opdagelse i:
Her for foden af Pyrenæerne ebbede foldningerne ud og halvøen Cap de Creus, fik skabt et forunderligt landskab med underfundige former, som kan inspirere. Det har utallige kunstnere gjort, særligt Salvador Dali men også mange andre har boet i området.
Når vi som i går kom kørende ud mod halvøen, gik en en smal og snoet vej 20 km ud mod byen. Vi kørte langsomt i camperen igennem et uvejsomt landskab med pinjer, oliven, afsvedent græs, spandske gyvler og indimellem små vinmarker, som nok kun er til eget forbrug.
Ved nedkørslen i dalen til byen ser vi at Cadaques ligger med hvide huse i en udmunding til Middelhavet. Her må man have levet et isoleret liv og hvad havet kunne give at føde.
I dag vil man gerne være kunstens by. Her bor folk der har penge. Husene er velholdte og der er en særlig rolig stemning i byen. Man har tid til at tage den med ro.
Vi startede også med ro på og spadserede lige ud fra campingpladsen. Her mødte vi så et stort opbrud med politi, kameraer og udklædte folk fra 1920’erne.
Et filmhold var igang med optagelser ved det lille kapel. Dali sad som meget ung og læste avis, den fine sorte Cadillac holdt klar og folk vimsede omkring.
Vi forsatte ned til hans tidligere bolig, der nu er museum, man skal nemlig være i god tid for at få billetter. Heldigvis havde de 2 til i morgen kl. 16:20.
Nu gik turen så på fod gennem den flotte by til havnen, formiddagskaffen ventede. Vi gik gennem gader med blomster og flot døre.
Efter en rigtig god frokost. Var det tid til en vandretur til det nærliggende fyrtårn, der er bygget i 1864.
En tur gennem det spændende øde landskab.
Så nu er fødderne trætte og endnu en vandredag venter i morgen.
