På GR 11 til Sankt Nicolas bro

Vejrudsigten for i dag var noget usikker, 15 – 19 grader mulighed for regn og torden.

Vi havde dog fået øje på en snæver dal der hed Bujaruelo. Den ville vi opleve.

Rygsækkene blev fyldt med forskellige ting, så vi var godt forberedt.

Camperen kørte op af en smal vej, 3  km og vi fandt ved en bro et parkeringssted.



GR 11 løber ved siden af floden Rio Ara den er meget smal her, så de næste 6 km gik vi langs floden.


Vi klarede stigninger og glatte steder, hvor vandet kom ned fra bjergene. Fine udfordringer, der på ingen måde var farlige, de krævede kun snilde og vores balancesanser blev testet.


Vandet var koldt.
Snart kunne vi se den berømte Sankt Nicolas bro ved siden af refugiet, dette sted har gennem mere en 1.000 år været samlingsstedet for mange rejsende over Pyrenæerne. Det er især pilgrimsvandrere, der har gjort stedet kendt, som samlingssted på deres ture.


Broen er romansk og fint vedligeholdt. Vi fandt et sted med en fantastisk udsigt op i dalen. Denne dal er unik, da den er så uberørt af menneskers indgriben. Faunaen især vi så mange orkideer samt planter vi kendte og alle den vi ikke kendte.

Man bliver berørt af at vandre her i dette flotte område.

Vores hjemtur foregik af bjergvejen, igen ned langs floden men på den anden side. Så ser man nye udsigter.

En campingplads lokkede med kaffe og øl på halvvejen.

13 km og kun 200 højdemeter viste GPS’en

Sikke en fin tur og vejret “perfekto”

Desværre må vi nu til at tænke på at vi skal aflevere vores camper på mandag, så nu skal der planlægges en rute til Barcelona.