Olbia og hjemad igen

Efter en sommervarm sidste uge her på Sardinien er vi ankommet til havnebyen Olbia.
Vi fandt hurtigt i går aftes et billigt hotel midt i byen, som til blot en overnatning er helt ok. Olbia er en typisk havneby med en dagsturister, samt mange løsarbejdere, der går rundt og prøver at sælge alt fra solbriller til paraplyer. Der er overraskende mange pakistanere blandt disse løsarbejdere.
Men ellers glæder vi os over en spændende og oplevelsesrig tur her øen. Den er bestemt et gensyn værd.
Selv om øen ikke er så stor virker den stor. Områderne som vi har været i er meget forskellige, som i nok har fået indtryk af. Det der virker stærkest på os er nok de enkelte områders isolerethed og dermed også en autencitet, stolthed og selvbevidsthed, der tydeligt viser sig i bylivet og omgangstonen med de sardiniere vi har mødt.
Italiens økonomiske krise og særligt at unge mennesker flytter fra øen i stort tal præger både store og små byer.
Cagliari øens største by har haft en nedgang i befolkningstallet på over 50.000 inden for de seneste år. Cagliari er øens økonomiske kraftcenter!!!!!

Men naturen og de mange resurser som øen har er værdifulde. Hele fødevareområdet med ost, vin, olivenolie og mange andre fødevarer er højt specialiceret. Det har vi virkeligt nydt sammen de mange gode vandreområder, der er krævende lige at finde men som er godt beskrevet i de 2 vandrebøger vi har brugt rigtigt meget.
Det har ligeledes også været fint for os at møde sardinerne, som er imødekommende og hjælpsomme.
Så Sardinien tak for denne gang.
Grazie

Arrivederci.

20130504-204425.jpg

20130504-205512.jpg

20130504-204521.jpg

20130504-204614.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *