Dage med blæst og regn

Vi ankom onsdag i tæt tåge til Nuuk.

Hele kysten er indhyldet i tågen, så flytrafikken er hårdt ramt.

Her i Nuuk var vi et af de første fly der landede den dag og snart efter var der igen lukket.

Vi var alene i Sten’s lejlighed, da han var i haven.

Vi skulle handle ind og det er altid dejligt at gå tur i byen og møde folk vi kender. Her nikker og hilser man gerne.

Apollo kan man mærke glæder sig og hygger sig med at hilse.

Han husker Stens lejlighed og sidder med et tilfreds smil og nyder roen fra hans faste plads.

Genkendelighed er vigtigt for ham.

Torsdag var tågen lettet lidt, så vi var på vandreture rundt omkring i byen.

Sten var heldig – han ankom til Nuuk kl 15 lige inden blæsten og regnen kom.

Han havde haft en god tur og fået vandet rigtigt meget.

Hele fredagen og lørdagen har det blæst og regnet konstant.

Det har været indendørsvejr.

Men lidt ture er det blevet til. Der har også været gæster forbi og hilse på.

Nu er det søndag og her til morgen kan vi skimte solen.

Dejligt men kun lidt kortvarigt, tågen ligger tæt og flyene er igen forsinket.

Vi skal hente Kirsten i lufthavnen. 

Nok omkring klokken 15. Men flyet blev aflyst 

Så nu venter vi bare!!!!!!

Det blev dog til en tiltrængt vandretur på 6 km rundt i byen.

Jasper og Eik har været forbi og hygget sig. Eik skal lige vende sig til Apollo. Det er jo svært for Eik lige at forstå ham. Men Eik er kvik og tryg, så det går.

Vi spiste helleflynder til aften, et festmåltid.

Jasper og Eik venter også på at Nivikka skal ankomme med fly fra Island. Hun har ventet siden onsdag i Kulusuk.

Hendes fly kommer ved 22 tiden.

Klokken 20 fortæller Kirsten at hun nu er indlogeret på et hotelværelse og hun først kommer mandag eftermiddag 

Her mandag regner det kraftigt 60 millimeter skal der kommer de næste 24 timer. Så kommer solen!

Vi glæder os.


Nuuk 2017

Så drager vi igen til Nuuk.

Apollo og jeg flyver derop onsdag den 16 august. Det er 30. gang siden 1987 vi tager på ferierejse til Nuuk,

I år skal vi fejre Sten. Han bliver 70 år. Det skal foregå i Ameralikfjorden i hans helt unikke have.

Haven ligger ved en nordboruin og stedet hedder Niaqussat.

Sten har dyrket haven i over 20 år og han har her dyrket over20 forskellige grønsager. Lige fra kartofler, majroer til radiser og gulerødder.

Haven er kun på ca 400 m2, men der kan dyrkes intensivt i haven. Der er varmt og solen skinner i mange timer

Kirsten er også inviteret så hun flyver derop søndag den 20. august.

Vi glæder os rigtigt meget.

Det bliver dejligt at fejre Sten og møde hans venner og familie.

 

Fra Sitges til Barcelona

En varm morgen mødte os i dag.

Der blev pakket og camperen rengjort.

Så var der bare en times kørsel til Barcelona.

Det er en fin tur langs den gamle smalle Kystvej med flotte udsigter.


Ved tank stationen lige ved afleveringsstedet spiste vi frokost og kl 12:45 kunne vi aflevere camperen.

Den havde været et fint hjem for os i 14 dage og kørt os ad mange små veje rundt i Katalonien og Sydfrankrig.

Vi har ikke kørt så mange kilometer.

Camperen har brugt 96 liter disel – så vi har nok kørt 1.000 km på 14 dage.

Vi har været i områder og på campingpladser, hvor vi næsten kun har mødt spanioler og franskmænd.

Meget få andre turister.

Det har været godt på den måde at opleve stederne, hvor de “lokale” tilbringer deres pensionist tilværelse eller fritid, samt i det hele taget lever deres liv.

På campingpladserne er det folk med jævne indkomster der her tilbringer lang tid. 

Ved Gosol var det i weekenden i høj grad børnefamilier fra Barcelona, der hyggede sig med sportsaktiviteter og tid sammen med deres børn og hunde.

Det var spændende at opleve en optimisme og stolthed i nogle mindre lokalsamfund omkring selv at producere deres egne fødevarer.

Det gav optimisme.

Catalonien er et spændende område at rejse i for os der har god tid og gerne vi vandre og opleve livet i de små byer. Vi har gået gennem dejlige naturområder, med blomsterenge og udsyn.

Nu sidder vi i lufthavnen 26 grader i bygningen – så her er varmt.

Nos vemos Cataluña

Vi ses 

Penedes og Sitges

Så er vi fremme ved Sitges.

Det er varmt 27 i skyggen og 35 i solen.

Dagen i dag er blot en transportdag.

Vi skal ikke have så langt til Barcelona. Så derfor kender vi en campingplads ved Sitges, der er fin som stoppested.

Vi får endnu en flot tur de første 30 km. Ned til Berga af små snørklede veje. 

Fra Berga er det bare afsted ud af motorvejen mod Mandresa. Herfra af vejen mod Tarragona.

Vi gør er lille ophold i vinbyen Vilafranca de Penedes. Det er varmt og søndag i byen på  ca. 30.000 indb.


Området heromkring er vin land.

Vinmarker overalt og Penedes er det mest kendte vin distrikt hernede.

Vi kender alle vinhuset Torres. Som gennem årtier har leveret mange vine til de danske borde.

I dag er firmaet Torres meget stor med produktion i mange andre lande.

Det er tydeligt, det er en vinby. Alt er bygget og indrettet til vinproduktionen.



Der produceres rød, hvid, rose og Cava samt likører her i byen.

Befolkningen er meget sammensat, indvandrere fra Mellemamerika sætter der præg på bybilledet. 

Der er fattige og rige på torvet.

Det er markedsdag med fine boder med gode antikviteter.


Vi sætter os ved byens fine restaurant, hvor de “fine” borgere læser dagens aviser og snakker om verdenssituationen.


Der er flotte bygninger.


Her er det tid til en kaffepause.

Så er der blot 25 minutters kørsel til Middelhavet og campingpladsen.

Vi bliver budt velkommen og de kan huske os fra sidste år.

Middelhavet kalder og vi får en god dukkert inden pakkeriet og klargøring af camperen begynder så småt.

Til aften skal vi finde et godt spisested.

Af ukendte veje til Saldes

Mandag flyver vi tilbage til Danmark.

Dagen i dagen skulle derfor bruges på en lang vandretur og en god middag i den nærmeste landsby. Den hedder Saldes og har 250 indbyggere.

Vi rådførte os lidt med campingplads ejeren. Han ville kun foreslå at vi kørte op i bjergene og vandrede helt oppe i 2.000 meters højde. Vi kunne se langt på sådan en klar dag. 

Men vi lagde vores egen tur – ud i det ukendte, da der ikke er en særligt vandrerute til byen Saldes.

Vi har gode kort og så vandrede vi afsted.

Det er blevet ret så varmt hernede 23 grader i skyggen.  Så ruten er lagt gennem skovbevoksning det meste af tiden.


Efter 5 km skulle vi finde en lille sti over til Saldes. Men den var ikke særlig farbar og vi skulle stejlt ned til vandløb og over på den anden side.

Vi valgte det sikre og forsatte på en god Skovvej. Her er massevis af orkideer, små vandløb og indimellem og køer med ringlende bjælder

Snart var vi fremme ved er helt anderledes og åbent landskab, der mindede os om Californien og området der hedder Red Rock. Her mødte vi en skovbetjent der fortalte os at vi ikke måtte gå ned i dalen, det var for farligt. Så vi havde valgt rigtigt og fik så bare en rigtig lang tur med 4 km ekstra.



Vi kom op i 1400 meters højde og så gik det nedad til Saldes.

Vi var spændte. Var der nu et godt spisested der havde åbent her en lørdag eftermiddag.

Det var der.

Her mødtes aktive spaniere i diverse sportsbeklædning.

Cykelryttere,  Mountainbiker, vandrere, klatrere og folk der blot skulle mødes med andre.

Snakken var livlig og vi fik den gode middag vi havde drømt om.


Kroppen var lidt træt efter 11 km.

Saldes er en aktiv by. Gode spisesteder og et flot udstillings lokale med informationer om området.

Her i byen er der også et lille bryggeri, vi fik en fremvisning af det meget lille bryggeri og under fremvisningen fortalte hun at det var svært for dem at få økologisk malt.


Så vi gav hende lige adressen til Gyrupmalt. Det kan være hun kontakter Gyrup folkene.


http://benfet.cat/en/empresa/cervesera-del-pedraforca/

Nu skulle vi så tilbage til camperen.

Kun 3 km men først ned til floden og så opad og opad. 

Lidt over 14 kilometer stop GPS’en på og klokken var 17:15.

Det gjorde godt med et langt bad og nu er der dømt god kold rose vin.