Vores blog

Castillo de Castellar er navnet på en gammel arabisk borg, lige her nord for Gibraltar.

Vi sluttede sidste års tur ca. 30 km nord på nemlig i den hvide by Jimena de la Frontera.

Så nu besøger vi denne usædvanlige by, der også hedder Frontera, altså grænsen mellem kristne og maurerne.

Det særlige ved borgen er at landsbyen ligger inde i borgen. Her er plads til ca. 200 mennesker og de fine hvide huse ligge i smalle og krogede stræder med træer og massevis af blomster.

Sådan lå byen indtil midt i 1960. Så flyttede byens borgere ned i dalen til nye områder, hvor de bedre kunne leve af deres landbrug. I slutningen af 1960 blev byen, der jo lå ubeboet, så “besat” af tyske hippier.

Nogle bor der endnu.

Vi kørte derud af, ca. 25 km og fandt en parkeringsplads til camperen, og ved foden af den gamle romerske vej der bringer os på fod de 250 meter op til byen.

Her i varmen tog det os lidt over 1 time at klare turen, men en flot tur på den romerske vej.

Oppe i landsbyen fandt vi så et skyggefuldt sted, nød frokosten og en stor appelsin.

Vi havde ikke travlt og havde læst om en særlig cafe, hvor man kunne nyde oliven og gedeost.

Vi fandt stedet med en passioneret flamingomusiker, der med stor begejstring serverede brød, gedeost og oliven, dertil mente han at vi også skulle smage stedets gode sherry.

Nu måtte vi tilbage til kysten og blive afsvalet i Middelhavet.

Man kommer hurtigere nedad, selv om det nok var over 30 grader. Det er også en fin køretur ned til kysten, vi så frygtløse storke i højspændingstårne, med store reder og unger der skulle fodres.

Vi kom også forbi olie refiraneriet, som Andreas samarbejdede med for en del år siden.

Det var dejligt lige at blive afkølet i havet og så fik vi kigget lidt på byen her i nærheden.

Det er et fattigt område med en del arbejdsløshed, politiet er tilstede rundt omkring. Det tog man ret roligt og stemningen synes ok.

Nu nyder vi aftenen. Og i morgen venter Gibraltar.

Det har været en hurtig og nem tur i dag.

Det er jo anden gang vi lejer camper i Malaga og Jesus, ejeren kender os. Så kort efter vi landede klokken 15 ønskede han os en god ferie, og rutinerede kørte vi afsted.

Først på A7 motorvejen langs Solkysten og gennem området med tusindevis af turister, som vi ikke så godt kan lide.

Men så fik vi lige kørt 110 km og landskabet ændrede sig træer og marker dukkede frem.

Vi havde fundet en særlig campingplads, som drives primært af handicappede og deres hjælpere.

Da vi kom så de lige på camperen og så sagde de at der kun var 1 plads til os.

Helt rigtig vores camper kan lige holde der.

Vi er tæt ved stranden og med udsigt til Gibraltar, ganske fint. Her bliver vi et par dage.

Her varmt ca. 28 grader.

.

Det er igen blevet tid til vores årlige campertur.

I år flyver vi igen til Malaga og derpå går turen mod syd til Europas sydligste punkt: byen Tarifa, hvor vejret ikke er såååå varmt.

Efter at have set på dette område kører vi mod Europas vestligste punkt i Portugal, for at genopleve stederne, da vi holdt ferie i Salema.

Vi kører langs Algavekysten forbi Faro og Lagos og ud til Europas sydvestligste punkt – “verdens ende”, Sagres

Meningen er så at vi kører lidt nordover og tilbage til Malaga. Måske kommer vi forbi Sevilla og Gorboda? Det afhænger af hvor varmt det bliver.

Se den lokale vejrudsigt her: Accuweather

Vi har lejet camperen i Malaga fra den 27/5 til den 10/6
Vi glæder os til at opleve denne del af Spanien og Portugal.