.................
|
||
|
Næstdårligste vindår Året 1999 blev ikke noget godt år for vindmøllerne. Det blæste kun 85% af det, man kunne forvente, så selv om der er kommet flere møller her i området i løbet af året, så ligger den samlede elproduktion noget lavere end i 1998, der var et normalt år. Faktisk blev 1999 det næstdårligste år, der nogensinde er registreret i moderne vindkrafts historie, hvor 1996 dog stadig sætter absolut bundrekord. Ellers skal man helt tilbage til 1985 for at finde et rigtig dårligt år, og da blæste vinden ca. 90% af det normale. År 2000 er til gengæld begyndt stærkt, for det har blæst så meget, at mange møller allerede her midt i marts har produceret 1/3 af deres forventede årsproduktion. 45 millioner kWh vindenergi i Fuglebjerg og Hashøj kommuner De 38 lokale vindmøller, der deltager i Fuglebjerg-Hashøj Folkeblads statistik, og som vi bragte årets afsluttende tal fra i januar måned, havde tilsammen produceret 18,3 mill. kWh. En række møller deltager ikke i statistikken, men vi har dannet os et kvalificeret skøn over deres årsproduktion. Ialt har vindmøllerne i Fuglebjerg og Hashøj kommuner produceret i størrelsesordenen 45 mill. kWh i 1999, nok til at forsyne mere end 9.000 danske familier med strøm hentet lige ud af naturens frit tilgængelige ressourcer. Hvis den samme mængde strøm skulle have været lavet på et konventionelt kraftværk, ville der være gået næsten 15.000 ton kul til, og det ville have medført udledning af følgende mængder forurenende stoffer: svovldioxid (SO2): 130 ton kvælstofilter (NOx): 117 ton kuldioxid (CO2): 38.000 ton støv: 4,5 ton slagger og flyveaske: 2.500 ton Orkanen i december 1999 Naturens kræfter viste sig ellers fra deres mest voldsomme side, da vi i begyndelsen af december oplevede noget så sjældent som en ægte orkan over Danmark, dvs. en storm, hvor vindhastigheden i 10 minutters gennemsnit ligger over 33 meter pr. sekund. Det svarer til ca. 120 km/t. Takket være solide konstruktioner og godt ingeniørhåndværk skete der ingen alvorlige skader på vindmøllerne hos os. Enkelte møller fik skader, typisk på bremserne, men ikke værre, end at de kunne repareres og fortsætte driften. Moderne møller er programmeret til at stoppe, når vindhastigheden bliver for høj til, at det er forsvarligt at fortsætte driften. Belastningerne på vingerne og tårnet ville blive alt for store. Typisk bremser møllerne, når det blæser fuld storm, dvs. 25 m/sek, og det sker kun uhyre sjældent inde over land. Det kræver naturligvis meget stærke bremser at standse en vindmølle i storm, og af de ganske få havarier, der skete på de danske vindmøller under orkanen, skyldtes flere af dem, at bremserne ikke virkede ordentligt. Det drejede sig i alle tilfælde om ældre møller, og på nogle af dem var servicen ikke blevet udført korrekt, og så kan det gå galt. På én mølle var der kommet olie på skivebremsen, og det kostede et totalhavari. Et par andre havarier skyldtes materialefejl på trebenede tårne, men det er ikke en fejl, der skulle kunne forekomme på nyere møller. Rekord år for danske vindmøllefabrikker - men også uventede problemer For de danske vindmøllefabrikker blev 1999 et nyt rekordår. Den samlede omsætning nåede op på 11 mia. kr og heraf blev over 9 mia. kr hentet på eksportmarkederne; dermed er vindmøller blevet en af Danmarks allerstørste eksportartikler. Selvom danske møller stadig klarer sig virkelig godt på verdensmarkedet, så er forudsætningen for eksportsucces altid, at der er et stærkt hjemmemarked, så virksomhederne kan afprøve deres nye produkter og vise dem frem for udenlandske kunder. Også i år forventer fabrikkerne at sælge en hel del møller i Danmark, men derefter er der en stor risiko for, at salget går i stå. Det skyldes først og fremmest den voldsomme usikkerhed om, hvad afregningsprisen for vindmøllestrøm bliver fremover. I forbindelse med den stort anlagte liberalisering af hele elsektoren, der blev startet i 1999, var det meningen, at vindmøllerne pr. 1 jan 2000 skulle overgå til nye afregningsregler, der i løbet af nogle år ville blive mere og mere markedsbaserede. Det skulle ske på baggrund af et rammeforlig, som et stort flertal i folketinget vedtog lige før sommerferien i 1999. Så sent som i slutningen af november var der dog stadig ingen, der havde noget overblik over, hvordan de konkrete ordninger skulle udformes, og Energistyrelsen havde ikke skrevet reglerne for, hvordan liberaliseringen skulle administreres. Efter voldsomt pres fra vindmølleorganisationerne lykkedes det endelig i december at få politikerne overbevist om, at de havde slået et større brød op, end de kunne bage, og reformen blev udskudt på ubestemt tid. Der er dog næppe nogen tvivl om, at den kommer, formodentlig i år 2003, og sansynligvis vil den medføre et fald i afregningsprisen på mellem 15 og 30 øre pr. kWh. Derfor er der næppe ret mange, der vil risikere en investering på 6 - 8 mill. kr på at købe en ny vindmølle, før det med nogen sikkerhed er afklaret, om der overhovedet i fremtiden vil være økonomi i at drive den. For de ældre vindmøller er situationen den, at investeringen i de fleste tilfælde har betalt sig hjem, sådan at så længe møllen tjener mere ind, end det koster at reparere og vedligeholde den, så kan den endnu holdes i drift. Det koster typisk 15-25 øre pr. kWh at forsikre og vedligeholde ældre 150 kW møller, så hvis afregningsprisen nærmer sig dette niveau, vil de nok blive taget ud af drift. For de nyere møller kan der være risiko for, at de ender i en gældsklemme, fordi den producerede strøm ikke længere kan dække udgifterne til afdrag og forrentning af gælden ved siden af driftsudgifterne. Da vi ikke på Vestsjælland har så meget vind som i de områder af Jylland, politikerne baserer deres beregninger over vindmølleøkonomi på, er der her en reel fare for løbende driftsunderskud. Ifølge beregninger fra Danmarks Vindmølleforening er især vindmøller på 200 - 400 kW i risikogruppen, mens de store 600-750 kW vil klare sig lidt bedre. Her har man til gengæld store tekniske problemer med underdimensionerede gearkasser på flere fabrikater, der i længden risikerer at koste ejerne betydelige summer i vedligeholdelse.
Wind World, en af Danmarks mindre vindmøllefabrikker, standsede med årsskiftet produktionen og er reelt holdt op med at eksistere. Wind World var ellers kendt for at producere bundsolide og velkonstruerede møller, men da fabrikken i 1998 blev opkøbt af den nye gigant NEG Micon, blev det begyndelsen til enden. I forbindelse med den løbske økonomi i NEG Micon sidste sommer blev det besluttet at nedlægge Wind World, da produktionen af de forholdsvis små modelserier af høj kvalitet var for dyr i forhold til den pris, møllerne kunne sælges til på markedet. En anden af Danmarks mindre vindmøllefabrikker, Nordex, der reelt er tysk ejet, er dog langsomt, men sikkert på vej til at arbejde sig op til en stærk position. Bonus er ved en licitation blevet valgt som leverandør af 20 stk. 2 MW møller til den nye havmøllepark på Middelgrunden ud for København og befæster dermed sin position som en af Danmarks allerstærkeste vindmøllevirksomheder, mens de børsnoterede selskaber Vestas og NEG Micon konkurrerer om, hvem der er størst på verdensplan. marts 2000. |