vSneslev - Højbjerg Vindmøllelav I/S kk

menu · nyheder · om os · links · billeder · kort · e-mail · historie

Historie

Sneslevmøllen blev opført i 1987 et lille stykke uden for Sneslev ved Fuglebjerg på Sydvest-sjælland. Den har på nuværende tidspunkt produceret lidt over 3 millioner KwH.

1987 står som et stærkt år for den lille landsby på Sydvest-sjælland, Sneslev, hvor møllen dengang blev rejst.


Vores 5 års jubilæumsskrift:

Til interessenterne i Sneslev-Højbjerg Vindmøllelav i/s.

 

Kære vindkraftinteressent!

 

Vores mølle runder nu sin femårsdag, idet vi overtog den i drift d. 5. dec. 1987, og i den anledning vil vi gerne takke os allesammen og ønske fortsat god drift.

På femårsdagen udløber vores garantiperiode og vores første forsikringsaftale, og det giver os anledning til at gøre status over den forløbne driftperiode og fremlægge budget med de ny tal for afregnings-, service- og forsikringspriser.

 

Ny forsikring og serviceaftale:

Vi kontaktede tidligt på sommeren Wind World for at høre, om de kunne tilbyde os fortsat forsikring og service, og på hvilke vilkår. Samtidig har vi undersøgt markedet for alternative muligheder.

Tilstandsvurdering af møllen:

Forsikringsselskabet Købstædernes alm. Brand, som i tæt samarbejde med Wind World forsikrer vores mølle, sendte et hold teknikere ud for at besigtige møllen, samt de andre møller, som også nærmer sig fem års alderen.

Rapporten over undersøgelsen kom i store træk som en meget positiv overraskelse for os, da den konkluderede at vores mølle på alle væsentlige dele er i usædvanlig fin stand, og ikke bærer nævneværdigt præg af slid og ælde.

Vi er meget glade for at få bekræftet, at vi så rigtigt, da vi valgte Wind World pga. den gedigne og robuste konstruktion.

Specielt om gearkassen hedder det:

"Gearet blev inspiceret gennem udluftningsdækslet. Tænderne ser endog særdeles fine ud. Efter 5 års drift ser de ud som nye. Fint." (Strange Skriver, teknisk konsulent fra Danske Vindkraftværker).

Dog er der ingen roser uden torne!

Ombygning af Bremsesystemet:

Som nogen måske husker, er vores mølle monteret med mekanisk udløste luftbremser på vingerne. Dette system træder kun i kraft i tilfælde af at møllen løber op i omdrejninger, og er således et rent nødbremsesystem.

Systemet fungerer som det skal, men det indebærer at skivebremsen med de to kalibere inde på gearkassen skal klare alt bremsearbejdet ved en almindelig nedbremsning. Det kan den også sagtens hvis den er præcist justeret, men det er lige netop her problemet ligger.

De kalibere vores bremse er monteret med er ikke selvjusterende og kræver derfor omhyggelig service og justering, og selv da kan to til tre rigtig hårde nedbremsninger slide så meget på bremseklodserne, at ny justering er nødvendig. Styringssystemet i møllen spærrer for fornyet start, hvis bremsen skal justeres, og systemet er for den sags skyld godt nok; men der eksisterer en lille teoretisk risiko for at bremsen i en ekstrem situation ikke vil kunne standse møllen, f.eks. hvis lysnettet falder ud i en situation med kraftig kuling til storm.

Forsikringsselskabet K.A.B. har derfor betinget sig at driftbremsesystemet ombygges til en type med selvjusterende kaliber som forudsætning for en fortsat forsikringsaftale.

Wind World har tilbudt os at ombygge bremsen til en type, som er anvendt på senere udgaver af vores møllemodel, og som er af meget kraftig konstruktion. Det er temmelig dyrt, ca. 30.000 kr; men fabrikken tilbyder at betale halvdelen, og ydermere kan vi afdrage vores part over 5 år rentefrit, således at den årlige udgift reduceres til 3.000 kr.

 

Ny service- og forsikringspakke:

Dette tilbud er ret beset meget favorabelt, og da de forsikringsvilkår vi kan få i K.A.B. er klart bedre end hvad der ellers tilbydes på markedet til samme pris, har vi i bestyrelsen efter grundige overvejelser besluttet os for at acceptere det.

 

Den service- og forsikringspakke som Wind World har tilbudt os gør, at vi kan drive møllen de næste 5 år på næsten samme vilkår som vi har haft hidtil, og dem har vi bestemt været tilfredse med.

Prisen er dog væsentlig højere, idet service og forsikring kommer til at koste ca. 23.000 kr. årligt, men vi kan ikke få det billigere andre steder, end ikke på væsentlig ringere vilkår.

I rapporten har teknikerne desuden påpeget en række mindre fejl og mangler, som Wind World har påtaget sig at rette under garantien uden udgift for møllelavet.

I de senere år er den rutinemæssige service på Wind Worlds møller på Sjælland, Falster og Lolland m.v. blevet udført af et fremmed servicefirma, som har haft arbejdet i akkord for Wind Worlds regning. Vi har desværre oplevet en ikke tilfredsstillende kvalitet i dette servicearbejde, og en del af de påpegede fejl skyldes ringe servicearbejde.

Vi har påtalt dette forhold overfor fabrikken og fremhævet, at med den servicepris vi kommer til at betale fremover må vi kunne forvente topkvalitet i arbejdet. Det er derfor med stor tilfredshed vi kan konstatere, at Wind World fremover vil sende deres egne folk også herover til Sjælland m.v. og vi regner bestemt med, at kvalitetsniveauet bliver så højt som vi med rette forventer.

 

Møllen´s økonomi:

Siden møllens start i 1987 har vi sammenlagt frem til 31. dec. 92 haft et overskud på ca. kr. 770.000 , svarende til kr. 3.079 pr. andel.

I forhold til den investerede kapital på kr. 850.000 eller kr. 3.400 pr. andel giver dette en "forrentning" før afskrivninger på 18 %, som vel at mærke ikke kommer til beskatning, da mølledrift på den måde vi er organiseret betragtes som elproduktion til eget forbrug.

*

I forhold til den budgetterede drift i de forlæg vore andelshavere fik til rådighed før indtegningen er der tale om et meroverskud på kr. 115.500 eller kr. 462 pr. andel. Økonomisk set må driften derfor anses for at have forløbet tilfredsstillende hidtil.

Vindenergiberegninger:

Ganske vist havde vi budgetteret meget forsigtigt, men det viser sig at have været yderst fornuftigt, da elproduktionen kun lige lever op til det forventede.

Siden der blev foretaget vindvurderinger og landskabsanalyser for vores mølleplacering i foråret 1987, er datamaterialet omkring vindmølledrift udvidet meget betydeligt, og specielt for ikke kystnære placeringer har forventningerne til møllernes årsproduktion måttet revideres.

For Sjælland generelt er forventningerne til vindens energiindhold nedskrevet med 10 %, og vores mølle har da også i gennemsnit produceret 252.000 kWh pr. år, hvilket er den garanterede minimumsproduktion og således 10 % mindre end egentlig beregnet.

Heldigvis havde vi budgetteret udfra minimumsproduktionen, og da elprisen i perioden er steget mere end forventet, har vi kunnet undgå at skuffe vores andelshavere med lavere udbetalinger end lovet.

Drifttid:

Samtidig har Wind World fuldt ud levet op til vore forventninger om at holde møllen i drift i garantiperioden uden ekstraordinære udgifter for møllelavet.

Citat fra rapporten: "Møllens rådighedsfaktor kan udregnes til 99,1% hvilket er meget fint."

 

Risici ved vindkraft:

Vi er derfor lykkeligvis undgået at komme i uføre, som det desværre er sket i en del andre møllelav, grundet konkurser i branchen, for dårlige kontrakter, ringe konstruktioner eller utilstrækkeligt forarbejde m.h.t.. myndighedsgodkendelser m.v.

Vi føler grund til at understrege, at trods det pæne resultat vi har opnået hidtil er vindmølledrift fortsat en risikabel affære, og skal opfordre vore andelshavere til, såfremt man påtænker at investere yderligere i vindkraft, at se sig meget grundigt for, og analysere budgetter mv. særdeles nøje, inden man skriver under. Der er specielt grund til hæfte sig ved, om årsproduktionen der budgetteres over, er realistisk ansat.

Vi i bestyrelsen for Sneslev-Højbjerg Vindmøllelav besvarer gerne henvendelser i sager, hvor vore andelshavere ønsker rådgivning om vindkraft.

 

Forringede forhold ved vindmølledrift:

Desværre er de generelle forhold for vindmølledrift i privat regi ikke blevet bedre siden vi startede, snarere tværtimod.

De 15 % statstilskud vi fik i 1987 til start af vores møllelav blev i 1989 reduceret til 10 % og faldt i 1990 helt bort, da man mente, at vindkraften nu var bæredygtig økonomisk set.

Det synspunkt er heller ikke forkert snævert betragtet, men der har nu i en årrække hersket stor usikkerhed om afregningsprisen for strømmen, grundet i at elværkerne i utide opsagde en indgået aftale, og forhandlingerne om en ny trak i langdrag og endte i et politisk indgreb.

Samtidig er refusionen af statsafgiften på el gradvist blevet forringet, og med indførelsen af CO2-afgiften er det gået helt galt; det er ikke et forhold som fremgår direkte af møllelavenes regnskaber, men for den enkelte andelshavers økonomi har det betydning.

*

Der er grund til at understrege, at det er de politiske forhold der gør sig gældende, så på trods af politikernes fine planer og "grønne gloser" om vedvarende energi, så modarbejder de i praksis privates muligheder for at drive vindmøller.

Vi må samtidig gøre opmærksom på, at på trods af de stadige påstande i aviser mv. om de enorme tilskud til vindmøllerne, så passer det ikke!

Der ydes ikke i dag statstilskud til privat vindmølledrift i Danmark.

Det der er tale om er et provenutab for staten, fordi andelshavere i vindmøllelav, som producerer strøm til eget forbrug ved indenlands udnyttelse af vedvarende energi, ikke skal betale energiafgift, fordi vi ikke forbruger strøm produceret på kulfyrede kraftværker med deraf følgende forurening og valutaudgifter til indkøb af brændsel.

Argumentationen om de enorme statstilskud svarer fuldstændig til, at man ville påstå at staten yder tilskud til alle der ikke køber ny bil i år, fordi der så ikke kommer registreringsafgift i statskassen.

Der rumles i Energistyrelsen med yderligere aftrapning af energiafgiftsrefusionen i de kommende år, hvilket fuldstændig vil undergrave økonomien i private vindmøllelav, hvis der ikke til gengæld sker en drastisk forbedring af afregningsprisen fra elværkerne, hvad der bestemt ikke er udsigt til.

Forholdet svarer til at man ville opkræve ekstraskat af alle som ikke i år har købt ny bil, fordi de ikke har bidraget til statskassen med registreringsafgift.

Det er jo fuldstændig barokt, at man kan fritage naturgassen for CO2-afgift, selvom der dog udledes CO2 ved afbrænding af naturgas, mens man, sløret ganske vist, pålægger vindmøllestrøm CO2-afgift, selvom vindmølledrift ikke giver anledning til CO2-udslip.

Lokalt:

I vores område er det helt tydeligt, at hovedparten af de vindmøller som er organiseret som private møllelav, er opstillet i perioden 1987 - 90, og det er desværre overordentlig tvivlsomt om der kan opnås en acceptabel økonomi i ny projekter.

For privatejede vindmøller, som drives forretningsmæssigt er forholdene anderledes, men emnet er alt for omfattende til at komme ind på her.

Vindmøllerne er ganske vist i mellemtiden blevet bedre, større, mere effektive, men også dyrere, og især følgeomkostningerne er steget voldsomt, jordleje, nettilslutning mv., og i mange tilfælde indregnes betydelige honorarer til professionelle mølleagenter for opstilling af budgetter, ansøgninger til myndigheder mv. - arbejde som i vores tilfælde blev udført gratis af initiativgruppen, ligesom vi som bekendt ikke betaler for at have møllen stående på Ole Birkemoses ejendom!

På den driftmæssige side er udgifterne til forsikring og service steget voldsomt, og sammenholdt med de forringede afregningsvilkår er kravene til ny projekters seriøsitet og møllernes placering under virkelig gode vindforhold steget ligeså.

Med andelspriser på 4.500 kr. eller mere pr. forventet l.000 kWh´s årsproduktion er tilbagebetalingstiden oppe på ca.10 år eller mere, hvilket må betragtes som yderst risikabelt.

Vi er ikke ude på at mane spøgelser frem, men må desværre konstatere at politiske og forretningsmæssige forhold i kombination modarbejder yderligere udbygning af vindkraften i privat fællesregi, hvad vi skal være de første til at beklage.

 

Nyt budget:

Med hensyn til det ny budget er forventningerne til afregningsprisen for strømmen forsigtig, prisen er faldet lidt de sidste år, og vi tror ikke den stiger igen foreløbig.

Priserne for service og forsikring kender vi nu fem år frem, idet kontraktprisen bliver

ca. kr. 23.000 pr. år indeksreguleret år for år i forhold til inflationen.

Vi vil gerne konsolidere lavet yderligere, så vi når op på ca. kr. 200.000 i reserve, så vi regner med at henlægge noget øgede beløb fremover.

Selvom der ikke sker store skader, må vi påregne udgifter til reparationer som følge af slid før eller senere, og på et tidspunkt indenfor de næste fem år bliver det også aktuelt at skifte olien på gearkassen, 12o liter syntetisk specialolie leveret i 3o meters højde.

*

Vi håber I har haft udbytte af denne orientering. Hvis I har spørgsmål, kritik eller blot lyst til en møllesnak, så er I velkommen til at kontakte os, samt møde op til interessentskabs-

mødet til marts.

Vi ønsker, i en god mening, at der fortsat vil stå blæst om vores mølle.

 

PA- Poul Hansen -Lars Hougaard -Lillan Hovman -LW