I dag kom solen.
Efter nogle dage med skotsk vejr var det næsten som at få en ekstra gave oven i oplevelsen. Vi besluttede os for at følge i Harry Potters fodspor og tage på tur til Glasgow Universitet – det sted, der for os i dag skulle forestille Hogwarts.
Vi tog toget fra Johnstone til Glasgow Central, og herfra skulle vi finde den bedste vej mod universitetet. Vi gik op ad Hope Street og stod lidt på et gadehjørne og kiggede på kortet, da en ældre mand, James, pludselig spurgte:
»Leder I efter noget?«
Ja – den bedste vej til universitetet.
Han mente egentlig, at det var for langt at gå, men da han hørte, at vi kom fra Danmark, blev han straks interesseret. Han havde en imponerende viden om det danske kongehus helt tilbage til omkring 1450 og kunne fortælle om forbindelserne mellem Skotland og Danmark.
Det blev til en hyggelig snak, og da vi skulle videre, tegnede han en fin rute på vores kort. Den ville tage omkring 45 minutter.
Og det blev en rigtig fin tur.
Undervejs faldt vi i snak med en kvinde, der sad og ordnede sin lille forhave. Lidt senere kom vi ned til floden og parken, hvor vi mødte et par fuglekiggere. De fortalte, at de havde hørt en kingfisher – en isfugl – tæt ved. Vi så den nu ikke, men det passede fint ind i den lille eventyrverden, vi var på vej ind i.
Ved 12-tiden var vi fremme i området omkring universitetet. En kop kaffe var tiltrængt, og her faldt vi i snak med endnu en ældre mand. Han var i gang med at træne en hund, som skulle hjælpe blinde.
Han fortalte os, at vi snart kunne høre en orgelkoncert. Hver dag klokken ét blev der spillet koncert inde i det fine museum.
Det skulle vi selvfølgelig opleve.
Museerne i Skotland har gratis adgang, så vi gik indenfor og kom ind i en fantastisk sal med det store orgel fra 1903. Her kunne vi også få en god dagens suppe og sidde lidt i ro og mag.
Klokken ét begyndte musikken.
I en halv time sad vi bare og nød orglet og den smukke sal. Det var en af de oplevelser, man ikke lige havde planlagt, men som pludselig bliver en vigtig del af dagen.
Så var vi klar til den sidste vandretur op mod universitetet.
Godt Peter og Erik havde fortalt os om Harry Potter, for nu kunne vi bare lade fantasien forføre os.
Og sikke et sted!
De gamle bygninger, gårdene, tårnene og de lange gange gjorde det ikke svært at forestille sig, at vi var trådt ind i Hogwarts.
Der blev fotograferet og kigget rundt i det store område. Man kunne næsten mærke historien i bygningerne.
Og hvor må det være spændende at være studerende her.
Vi så flere, der netop havde fået deres eksamensbevis. De stod stolte ved kundskabens æbletræ midt på det store område mellem bygningerne – nogle med universitetets maskot og eksamensbeviset i hånden og iført deres flotte uniformer.
Det var tydeligvis en stor dag for dem.
Og solen skinnede.
Det gjorde bare oplevelsen endnu mere særlig.
Ved 16-tiden begyndte vi hjemturen. Vi gik ned ad bakken og fulgte vandløbet tilbage mod Subwayen og videre til Central Station. Herfra tog vi klokken 17.45 den korte tur til Johnstone, hvor Raine igen hentede to trætte opdagelsesrejsende, der havde fået færden af Hogwarts.
Men Raine havde en overraskelse til os.
»Vil I med på en tur også sammen med min mand til en ø ude ved kysten i morgen?«
Sikke en gæstfrihed.
Vi kom til Skotland for at genopdage et gammelt sted fra Kirstens ungdom, men vi er allerede blevet mødt af så meget venlighed, historie, natur og uventede oplevelser.
Og i morgen venter endnu et lille eventyr.
