Efter de meget personlige oplevelser i Quarriers Home dagen før var det tid til at opleve en helt anden side af Skotland.
Glasgow
Vi havde besluttet os for at bruge dagen på at gå gennem centrum. Ikke som en jagt efter seværdigheder, men som en lille rejse gennem byen.
Og det viste sig at være en god måde at opleve Glasgow på.
Vi startede ved Glasgow Central og begav os op ad Buchanan Street. Her er der masser af liv. Butikker, caféer, mennesker og flotte gamle bygninger. Det er byens store shopping- og promenadestrøg, og man mærker hurtigt, at Glasgow er en storby.
Men vi havde lært, at man skal huske at kigge op.
For når man gør det, opdager man de mange flotte facader og alle de små detaljer, som let forsvinder, hvis man kun kigger i butiksvinduerne.
Glasgows centrum er bygget op med et ret regelmæssigt gadenet, og det gjorde det faktisk overraskende nemt at finde rundt.
Mackintosh – og den hyggelige overraskelse
Vi havde også Mackintosh på vores liste.
Det viste sig dog at være lettere sagt end gjort.
Vi ledte og ledte og gik lidt rundt om bygningen. Til sidst prøvede vi bagsiden – og pludselig var vi der!
Og sikke et sted.
Vi besluttede hurtigt, at her skulle vi ikke bare kigge ind. Vi skulle sætte os.
Vi fik et bord og bestilte grøn te og to lækre sandwiches. Der var travlt i køkkenet, men det gjorde faktisk ikke noget. Vi havde fundet et sted, hvor vi kunne sidde i ro og nyde omgivelserne.
Den inspirerede indretning, roen og alle de små detaljer gjorde, at vi bare havde lyst til at blive siddende og kigge.
Charles Rennie Mackintosh er jo et af Glasgows store arkitektoniske navne, og hans stil kan virkelig mærkes i byen.
Vi fik ikke en stor Mackintosh-oplevelse med museum og lange forklaringer.
Vi fik noget bedre.
Vi sad der og mærkede stedet.
Og så kom regnen
Da vi kom ud fra Mackintosh, gik der ikke lang tid, før vi fik den første rigtige skotske regnbyge.
Vi måtte finde ly ved et supermarked og stod der et stykke tid og så regnen sile ned.
Sådan er det jo i Skotland.
Man skal ikke lade sig genere af lidt regn – man skal bare have en plan for, hvor man kan stå i læ!
Da regnen stilnede af, fortsatte vi vores vandring.
Glasgow uden ret mange biler
En ting begyndte hurtigt at slå os:
Mange af gaderne er gågader, og ellers ser man især busser – mange af dem eldrevne. Det giver centrum en helt anden stemning. Der er selvfølgelig masser af mennesker, men byen føles ikke kvalt i trafik.
Vi fortsatte vores vandring og prøvede hele tiden at huske at kigge op.
For Glasgow har nogle imponerende bygninger, og mange af de fineste detaljer sidder højt oppe over gadeniveau. Det er nemt at gå forbi dem, hvis man kun ser lige frem.
George Square
Vi kom til George Square, som er en af byens centrale pladser.
Pladsen var ikke helt, som den plejer, fordi den er under renovering, men de imponerende bygninger omkring pladsen kunne vi naturligvis stadig nyde.
Her står også de mange statuer af kendte skotske personer, og den store bygning er Glasgow City Chambers. Byens rådhus.
Vi brugte ikke lang tid.
For vores mål var ikke at krydse seværdigheder af på en liste.
Vi ville opleve byen.
Merchant City
Vi kom også gennem Merchant City, en af Glasgows gamle bydele.
Men vores oplevelse var lidt anderledes end forventet.
Der var meget tomt og stille i forhold til de andre dele af centrum, vi havde gået igennem. Vi fik derfor mest et hurtigt indtryk af området, inden vi fortsatte vores tur.
Royal Exchange Square og Wellington
Inden vi fandt vejen tilbage til Glasgow Central og toget mod Johnstone, kom vi også forbi Royal Exchange Square.
Det er et lille, elegant torv med Gallery of Modern Art i den gamle Royal Exchange-bygning.
Men igen var det ikke blot museet, der fangede vores opmærksomhed mest.
Det var selvfølgelig hertugen af Wellington.
Eller rettere sagt hans hovedbeklædning!
Den berømte statue står med en trafikkegle på hovedet. Det er blevet lidt af et symbol på Glasgows humor og selvironi. Man kan næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet.
På vej hjem
Vi havde efterhånden gået i mange timer, set masser af bygninger, oplevet menneskemylderet og fået et ganske godt indtryk af Glasgow.
Katedralen nåede vi ikke.
Og faktisk gjorde det ikke så meget.
Vi havde allerede haft en god dag, og måske er det netop det fine ved sådan en tur: Man behøver ikke nå det hele.
Klokken nærmede sig 17, og nu var vi både mætte af indtryk og godt trætte i benene.
Vi fandt Glasgow Central og toget tilbage mod Johnstone.
Da vi steg af, stod Raine igen klar til at hente os.
Så dejligt.
Efter endnu en lang dag med oplevelser var det dejligt bare at kunne sætte sig ind i bilen og blive kørt hjem til The Wood’s.
Seks timer i Glasgow.
Ikke seks timer med en liste, der skulle krydses af.
Men seks timer med gader, mennesker, arkitektur, historie, regn, grøn te, sandwiches – og en lille smule skotsk humor.
En lille rejse gennem Glasgow – og et første kik ind i byen.