I dag vågnede vi til en dejlig temperatur på 15–17 grader og en rolig, solrig morgen i Syrakus. Efter de første dages oplevelser i Siciliens mere pulserende byer, som Palermo, glædede vi os til at fordybe os i Ortigia – hjertet af Syrakus. Denne lille ø er et fint sted, et labyrintisk miks af barok arkitektur, græsk historie og en uimodståelig middelhavsstemning.
Vi startede ved indgangen til øen, hvor en stor statue af Arkimedes (287–212 f.Kr.) står. Stedets placering og udformning gør det let at genopleve hans mest berømte opfindelser: princippet om vægtstangen – “giv mig et fast punkt, så løfter jeg jorden” – samt hans arbejde med cirklens forhold, pi, og mange andre matematiske og mekaniske landvindinger. Det er utroligt, at hans opdagelser stadig står som fundament for moderne videnskab og teknik.
Vi begav os nu ind i de små gader, og snart efter var vi fremme ved Arkimedes-pladsen, hvor Fontana di Diana pryder midten. Fontænen viser gudinden Diana (Artemis) med sin bue og hund, omgivet af figurer inspireret af myten om nymfen Arethusa, som blev forvandlet til en kilde – en historie, der symboliserer livets og vandets kraft midt i Ortigias historie og skønhed.
Vi fandt selvfølgelig et godt kaffested, hvor vi kunne sidde udendørs og beundre springvandet og det stille liv i byen. I forhold til Palermo, som er rå og pulserende, er vi nu i en by, hvor ro er fremherskende. Folk slentrer roligt afsted, og selv håndværkerne tager det hele i et roligt tempo – en helt anden, afslappet rytme af livet, der passer perfekt til Ortigias middelhavscharme.
Vi fortsatte videre ind i byen, og snart kaldte frokosten på os. Det blev igen den gode ristorante, der var tætpakket af gæster – vi fik heldigvis lige 2 pladser, mens folk roligt stod i kø udenfor i halve timer. Stedet er kult, og det forstår man godt: maden er udsøgt og tilmed meget billig. Vi nød sværdfisk og kikærtesuppe indendørs, omgivet af stedets livlige atmosfære.
Nu fortsatte vi hen mod katedralen, et særligt sted, der er opstået i rammerne af et gammelt græsk tempel. Katedralen i Syrakus – Duomo di Siracusa – står på det, der engang var et stort dorisk tempel dedikeret til gudinden Athena omkring det 5. århundrede f.Kr. De gamle søjler fra templet er stadig synlige både inde i og udenfor kirken, og man mærker tydeligt historiens lag i bygningen, hvor det græske tempels struktur er smukt integreret i den nuværende kirke, som gennem århundreder har været ombygget og bevaret.
Efter katedralen måtte vi lige kranse bydelen helt ind og runde den sydlige del med en vandretur. Her stod nogle lokale og fiskede, mens en smuk silkehejre forsøgte at fange dagens fisk – et fredfyldt øjeblik, hvor byen langsomt gled over i havets rytme.
Nu kaldte dagen på hvile i vores lejlighed, og ved 19-tiden havde vi fundet et rigtigt godt spisested igen. Der var få gæster, men maden var udsøgt, og stedet var smagfuldt indrettet. Det ligger i et område med kunsthåndværkere, som stadig var i gang med arbejdet – her mest keramiske værker. Se blot disse foto, som viser den imponerende kreativitet og stemning i området.
Nu har vi et godt overblik og glæder os til dagen i morgen med op til 20 grader – dejligt!