Fra kulde til sydens lys – en dag på vejen
Vi vågnede til endnu en kølig morgen. Huset, vi boede i, havde sin charme, men varmen ville simpelthen ikke samarbejde. 16 grader indendørs er ikke meget, selv om værten havde svært ved helt at indrømme det. Hun mente, at alt var, som det skulle være. Som en form for kompensation blev vi dog mødt af et smukt dækket morgenbord, og vi sagde oprigtigt tak til værten for morgenmaden, inden vi lagde en ny plan.
Og planen var klar: mod syd.
Vi satte kursen mod Noto, godt 300 kilometer længere nede, og allerede fra de første timer udviklede køreturen sig til en oplevelse i sig selv.
Vejen førte os gennem Madonie-nationalparken, hvor kontrasterne var markante. Tæt på os rejste bjergene sig, og i det fjerne kunne vi se sneklædte toppe, mens vi længere nede kørte gennem områder med blomstrende mandeltræer og store bevoksninger af korkeg. Vinter og forår side om side.
Flere steder var vejen flydt over med strømmende vand, som løb tværs over asfalten efter regn og smeltende sne. Det krævede opmærksomhed bag rattet og gav samtidig en stærk fornemmelse af at bevæge sig midt i et levende landskab. Vejen snoede sig op og ned i næsten to timer, og udsigterne skiftede konstant.
Vi gjorde ophold i Gangi, den smukt beliggende bjergby, hvor tempoet helt af sig selv falder. Et fint sted at standse op, få lidt ro og lade indtrykkene samle sig, før turen fortsatte.
Efter Gangi fulgte endnu en lang strækning med op- og nedkørsler, og her dukkede minderne op. Vores ture i camperen – især gennem de franske Pyrenæer – med de frodige, grønne områder og følelsen af frihed, når landskabet folder sig ud sving for sving.
Omkring kl. 14 nåede vi motorvejen. Tempoet ændrede sig, men oplevelserne fra bjergene sad stadig i os. Undervejs fandt vi et godt sted at overnatte, og sidst på dagen rullede vi ind i Noto.
Byen tog imod os med sit sydlige lys, og – ikke mindst – en temperatur, der endelig var med os igen.
Det føltes rigtigt at stoppe netop her hvor vi her til aften nødt en god pizza og et glas øl.
Og så fik dagen den perfekte afrunding:
Ja, Danmark vandt guld. 🥇 Med 34–27 – en så sikker sejr til sidst.
Nogle dage falder bare på plads, fra morgenkulde til sydlandsk aften – med lidt ekstra glæde.