En formiddag på markedet i Palermo
Det er omkring 15 grader, og vi bevæger os hen mod Palermos store marked. Allerede på vejen kan man mærke, at her er liv – folk har deres poser og små indkøbstasker med, og man kan se, at mange kender hinanden og køber de samme ting, som de plejer.
Markedet er fyldt med friske varer. Fisk og blæksprutter ligger på is, og frugterne gløder i rødt, orange og grønt – granatæbler, appelsiner, kiwi – alt ser så friskt ud. Det summer af snak, grin og små råb fra de handlende.
Pludselig begynder det at regne. Et kvarters tid står vi under en markise og nyder en friskpresset appelsindrik, mens folk omkring os fortsætter med at købe ind. Det er hyggeligt at stå der og bare se på livet omkring sig.
Tiden går hurtigt.
Efter markedet går vi mod Palermos domkirke. Bygningen er et miks af normannisk, arabisk og barok arkitektur, og man kan mærke byens historie og i det store rum. Vi tager os tid til at kigge på detaljer og tænke over at udtrykket her med de meget hvide vægge ligner lidt vores danske kirker, dog uden at finde et klart svar.
Kort derfra ligger Beati Paoli-pladsen, en lille og skjult plads med smalle gyder omkring. Legenden fortæller om en hemmelig broderskab, der bevægede sig i byens skygger for at beskytte de svage og straffe de uretfærdige. Stemningen her er mystisk og anderledes, og man kan næsten forestille sig, hvordan de bevægede sig mellem husene for hundrede år siden.
Nu skal vi ned mod havnen og finde steder med de gamle håndværk der stadig findes i små værksteder. Her har vi særlig øje på noget flot keramik med forskellige fiskemotiver, det fristes vi lige lidt af.
klokken er pludselig 14 vi er sultne og trænger til et hvil, men ikke nemt lige at finde stedet. Her er nemlig større finere restaurationer men vi finder et cafested hvor der også var en livlig stemning.
Her kunne vi så hænge ud en times tid inden vi begav os hjemad gennem den pulserende by.
Et dejligt indslag om forskellige steder rundt omkring i byen: Omkring 25 store sort-hvide fotos, taget af en kvindelig fotograf i 1950’erne og 60’erne. Det er et fint sted at standse op et øjeblik og fornemme byens charme og de forskellige steder, som hun har fanget – små gader, torve og hjørner, man måske ellers ikke lægger mærke til.
Et andet lille stop i byen for os er de store johannesbrødtræer, som står rundt omkring på pladser og i gader. De giver skygge og fylder kvartererne med duft og grønne kroner. Træerne har stået her i årtier og vidner om Palermos forbindelse til Middelhavets natur og kultur – de er både smukke, robuste og stille vidner til byens travlhed. Nogle af disse træer kan blive 200–300 år gamle, og deres brede kroner har i generationer givet skygge til både mennesker og gader.
Tilbage på hotellet kan vi lige bestille et bord til aftensmaden inden håndboldkampen og samtidig nyde en god kop kaffe.
Vi spise igen et godt måltid på den lokale vinbar og kunne så følge den spændende håndboldkamp.