Koblenz er en af Tysklands ældste byer, smukt beliggende ved sammenløbet af Rhinen og Mosel.
Byen blev grundlagt af romerne for næsten 2000 år siden, og navnet stammer fra Confluentes, som netop betyder “sammenløbet”.
Gennem århundrederne har Koblenz været en vigtig fæstnings- og handelsby, men under 2. verdenskrig blev den hårdt ramt af bombardementer. Store dele af centrum lå i ruiner, og derfor ser mange af bygningerne i dag forholdsvis nye ud, selv i den gamle bydel. Alligevel har Koblenz bevaret sin charme med hyggelige pladser, kirker, caféer og ikke mindst den storslåede beliggenhed ved de to floder.
Vi begyndte dagen på Firmungstraße 17 og gik ud i Altstadts hyggelige gader. Brostenene, bindingsværkshusene og de små butikker satte straks stemningen – sådan lidt som at træde tilbage i tiden. Men man bliver mindet om, at meget af det, man ser, faktisk er omhyggelige rekonstruktioner efter de voldsomme ødelæggelser under 2. verdenskrig. Bygningerne ser derfor ikke helt så gamle ud, som man måske forventer, men atmosfæren er der stadig.
På Jesuitenplatz holdt vi en lille pause. Pladsen var omgivet af barokbygninger og caféer, og der var en livlig stemning, selv om vi bare stod og nød omgivelserne.
Vi fortsatte til Liebfrauenkirche, en smuk gotisk kirke med farvede glasmosaikker og en rolig atmosfære, før turen gik videre til St. Kastor Basilika, byens ældste kirke. Denne gang nøjedes vi med at opleve den udefra, men det var bestemt ikke en skuffelse – kirken var omgivet af smukke haver og store, gamle træer, som gav stedet en særlig ro og skønhed.
Fra basilikaen gik vi videre mod Deutsches Eck, hvor Rhinen og Mosel mødes. Monumentet og udsigten til vinmarkerne på bjergsiderne var imponerende – et sted, hvor man for alvor mærker byens placering mellem de to store floder.
Mosel har sit udspring i de sydlige Vogeser i Frankrig, slynger sig gennem det smukke Moseldal, følger grænsen til Luxembourg og løber så ind i Tyskland, indtil den til sidst møder Rhinen netop her i Koblenz. Sammen fortsætter de mod Holland, hvor de ender i Nordsøen. At stå ved sammenløbet og tænke på den lange rejse, floderne har bag sig, gav stedet en ekstra dimension.
Til frokost gjorde vi det helt enkelt. Vi købte bare en døner kebab og satte os ned ved floden.
Det var måske ikke det mest traditionelle valg, men det passede perfekt – solen skinnede, og udsigten gjorde måltidet til noget helt særligt.
Om eftermiddagen tog vi svævebanen over Rhinen til Ehrenbreitstein.
Turen op bød på en fantastisk udsigt over byen og floderne.
I stedet for at slå os ned i fæstningens café fandt vi en flot, stejl sti ned til floden, hvor den lokale færge ventede på os.
Vi havde på forhånd forhørt os, og kaptajnen sejlede hele eftermiddagen – selvfølgelig gjorde han det. Det er en enmandsbetjent færge, der krydser næsten sidelæns over strømmen. Kaptajnen var en hyggelig type, som tog imod gæsterne med smil, og han sejlede først, når han mente, det var tid, og der var fri passage forbi de store flodbåde
Nu var det tid til en rigtig god kop kaffe og et stykke æblekage, som vi kunne nyde med udsigt til den travle trafik på floden. Solen brød endelig igennem, og temperaturen sneg sig op på næsten 20 grader i skyggen – en lille gave på en lørdag i september.
Stemningen i byen var løssluppen.
Mange sad udenfor og nød en øl, og da vi kom tilbage til Jesuitenplatz, blev vi mødt af et stort slagerorkester, der for fuld udblæsning kastede sig ud i gamle ABBA-numre. Vi var ikke i tvivl om, at vi var i Tyskland – der var lederhosen, brede smil og masser af sang.
Samtidig var der en feministisk manifestation til støtte for brysterne, og i den anledning havde et mandskor stillet sig op og sang glade slagere. Der var virkelig gang i byen – et festligt punktum på en dag, der bød på både historie, kultur og den helt særlige atmosfære i Koblenz.
Efter et lille hvil i den flotte lejlighed vi bor i, gik vi på opdagelse efter et spisested. Vi kom ned til floden, og her kunne vi sidde og nyde aftensmaden og to store hjemmebryggede øl, mens solen gled ned.
Det var afslutningen på en god dag i Koblenz, hvor vi fik opdaget den glade og uformelle tyske stemning.
I morgen venter en lang togrejse fra klokken 9 til 19:30 – så skulle vi være tilbage efter en fantastisk dejlig tur i tre lande og langs de store floder, hvor historiens sus gav os eftertænksomhed. Mere om det i morgen.