Det er igen gråt udenfor, men heldigvis venter solen og højere temperaturer forude. Turen er behagelig, og det er dejligt med gratis sporvogne, så vi kan bevæge os rundt uden besvær.
Vi har god tid, så vi kan tage det roligt og nyde de sidste timer i Basel, som virkelig er en stor og spændende by.
Der er travlhed på Basel SBB, men vi finder et hyggeligt kaffested, hvor vi lige kan trække vejret. Vi kigger også efter små souvenirs og får samlet lidt let frokost til turen videre mod Koblenz.
Toget holder klar på perron 12 og det er et langt tog der skal over Bremen til Hamburg. Det afgår præcist
Snart glider vi ind i Tyskland, forbi Basel og videre mod Baden-Baden. Udenfor vinduet ser vi hele fem storke, der går langs banelinjen. Markerne er godt våde efter regnen.
Mellem de store landbrugsområder dukker store industrivirksomheder pludselig op i udkanten. Og så genkender vi stationen i Offenburg – her måtte vi skifte tog, da turen gik til Strasbourg. Tiden flyver og vi er på vej hjemad.
Nu åbner Rhindalen sig. Nogle steder er den bred, og her dyrkes der mange grøntsager og frugter som æbler. Det er stadig overskyet, men horisonten lysner, som om solen venter lige forude.
Efter Karlsruhe lægger toget sig tættere op ad Rhinen, og retningen drejer mere mod nordvest. Floden er nu en fast følgesvend gennem landskabet, og vi fornemmer, at vi nærmer os Koblenz, som vi glæder os til at opleve ved de store floder.
Det er fredag eftermiddag, og toget er fyldt med mange rejsende – nogle på vej hjem fra arbejde, andre på vej ud i weekenden. Stemningen er livlig, og vi mærker for alvor, at vi nærmer os en stor station. Vi følger også trafikken på vejene, hvor bilkøerne snor sig langs Rhinen. Det hele bevæger sig langsomt fremad, mens vores tog glider ubesværet forbi.
Nu når vi den store industriby Mannheim. Her er jernbanen flankeret af vidtstrakte arealer, og midt imellem de store linjer og ved byens industri dukker der kolonihaver op. Nogle af dem er ganske store, små grønne pletter klemt ind mellem byens travlhed og de åbne banestrækninger. Disse områder med kolonihaver dukkede næsten altid op når vi nærmede os større byer. Efter Mannheim dukker også store siloer op med malt, der rejser sig som industrielle monumenter langs banen.
Efter at have passeret Mainz opstår der en lille forsinkelse på 12 minutter men vi skal heldigvis ikke nå nogle andre tog.
Toget er stadig fyldt med mange rejsende, og himlen ser ikke ud til at klare helt op i dag – skydækket ligger let over landskabet, mens Rhinen fortsætter med at følge os på vores vej mod Koblenz.
Nu kører vi tæt langs Rhinen, og flotte udsigtspunkter dukker op langs floden. Landskabet skifter mellem små byer, vinmarker og skovklædte bakker, og hvert kig ud af vinduet giver et nyt blik, der gør togturen til en fin oplevelse.
Strømmen i floden er stærk, og der er ikke mange både på vandet, hvilket understreger flodens kraft.
Undervejs møder vi dog store flodbåde, og vi ser også Acharach – en af de mest idylliske byer i Rhindalen, med tårne, bymur og vinmarker. Et perfekt stop, hvis man engang vil tage toget dertil.
Kort efter kommer Kaub, hvor det berømte Pfalzgrafenstein Slot ligger midt ude i Rhinen på en lille ø – det ser helt eventyrligt ud.
Længere fremme dukker Loreley-klippen op ved St. Goarshausen, den mest berømte klippe i dalen på 132 meter. Ifølge sagnet sad Loreley her og sang søfolk i døden.
Vi passerer også en campingplads med mange campere, her kan man fornemme weekendstemningen allerede er tydelig. Camperne holder tæt langs flodbredden, og man fornemmer, at mange nyder udsigten og flodens ro.
Efterårsfarverne viser sig mere tydeligt i landskabet. Vinmarker, skove og byernes træer gløder i nuancer af gult, orange og rød. Efteråret er virkeligt på vej.
Endelig er vi fremme i Koblenz, og lidt blå himmel viser sig. Solen bryder forsigtigt igennem skyerne og kaster lys over floden og byens tage – en god afslutning på en malerisk og oplevelsesrig togtur.
Vi finder snart frem til den flotte lejlighed midt i den gamle bydel, og det føles dejligt at være på plads efter dagens rejse.
Her til aften skulle vi rigtigt opleve at vi nu var i Tyskland.
Vi fandt en klassisk stort spisested. Einstein hed den og muntre tjenere fik fortalt os at paneret schnitzel og paneret kylling med en god salat lige var det vi måtte spise, dertil en rigtig god øl.
Nu er vi fremme i Koblenz.
Vi ser frem til sol og 17 grader i morgen.