Gråvejr i Lyon i dag, og termometeret viser 12 grader her til morgen. Vi skal videre til Basel, med stop i Genève og Bern undervejs, og toget venter snart. Dog må vi lige have Un café au lait et un croissant. Lidt franske er vi jo blevet.
Vi har god tid på rejsedagen til at tænke lidt over alle vore indtryk så her er et lidt større indlæg.
På vores tur til Strasbourg og Lyon gjorde vi en lille, glædelig opdagelse: Bycentrene er langt mere rolige, luften friskere, og bilstøjen næsten væk. Forklaringen ligger i de nye miljøzoner, som begge byer har indført. Her må ældre og mere forurenende biler – især diesel og benzinbiler fra før cirka 2011 – ikke længere køre. Samtidig er gennemkørsel begrænset, og cyklister og fodgængere får mere plads.
Det er så mærkbart, at vi begge har følt det langt mere behageligt at være i en storby. Man kan bedre fornemme de steder, man besøger.
Vi har også lagt mærke til en stor hjælpsomhed i busserne: unge rejser sig, og man hjælper ældre med at finde siddepladser. Stemningen i busserne er rolig og afspejler i høj grad den multietniske befolkning, der især benytter kollektiv transport.
Vi kom hurtigt til stationen her i morges, men der opstod lidt forvirring da toget var forsinket. Vi måtte skifte perron, og mange mennesker skyndte sig, men heldigvis var der fin plads i toget.
Nu kører vi ud af Lyon, og gennem vinduet ser vi de store kemiske fabrikker, der kendetegner byens industriområde. Langsomt klarer vejret op, og i det fjerne dukker bjergene frem.
Vi kom hurtigt frem mod Jurabjergene og kører nu igennem en smal dalstrækning. Her ligger små landsbyer, næsten gemt inde mellem bjergsiderne. Man fornemmer, at her bor ikke mange – stederne virker rolige og afsides, som om tiden står stille. Jurabjergene er et ungt, bueformet bjergområde, der strækker sig langs den fransk-schweiziske grænse og er kendt for sit smukke landskab med skove, søer og vandfald.
Da vi ankom til Genève, brød solen frem. Vi var heldige at kunne nå en kop kaffe, inden vi fandt vej til spor 4. Nu sidder vi og nyder udsigten til Genèvesøen i solskin. Skydækket ligger dog lavt, så Alperne skjuler sig endnu – måske får vi øje på dem senere?
Vi er nu i Lausanne, og det, der straks springer i øjnene, er hvor rigt Schweiz fremstår. Byen ligger smukt på skråningerne ned mod Genèvesøen, og man kan tydeligt mærke den velstand, der gennemsyrer gaderne, bygningerne og butikkerne. Selv de små detaljer, som velholdte facader og parker, vidner om en høj levestandard.
Vi er jo nu kommet til Schweiz, og sproget omkring os er helt anderledes. I kupéen sidder vi sammen med en gruppe unge studerende, der småsnakker muntert om dagens oplevelser. Det er sjovt bare at lytte – schweizertysk lyder næsten som en form for syngende tysk, meget karakteristisk og helt anderledes end det, vi har hørt før.
Vi glider nu mod nord, og landskabet åbner sig med vinmarker og grønne græsmarker, der ligger side om side med små skovområder. Det er en rolig og smuk strækning, hvor naturen skifter langsomt, mens vi nærmer os Bern.
Når man sidder i toget og kigger lidt søgende rundt, er der ofte nogen, der gerne vil hjælpe. Vi kunne ikke lige finde et strømstik, og straks trådte en ældre herre til med et helt arsenal af forskellige powerbanks. Han forklarede tålmodigt alle mulighederne, og det var så fint at opleve den hjælpsomhed og venlighed blandt medrejsende.
Vi ankom til Bern og fandt hurtigt toget videre til Basel. Bern er en flot by og Schweiz’ hovedstad, og selvom vi kun havde kort tid her, nåede vi at fornemme byens charme.
Togturen videre til Basel tog en time i et flot tog med dejlige landskaber at kigge på undervejs.
Som turister skulle vi kunne køre gratis med bus og sporvogne i Basel – og det er jo en god ordning. Vi hoppede på linje 16, men den kørte blot rundt om banegården. Heldigvis fik vi talt med nogle lokale, der kunne fortælle, at sporvognene i aften ikke kunne køre på grund af Palæstina-demonstrationer i byen.
Vi mødte selv demonstrationen, da vi fandt vej til vores lejlighed. Den foregik meget fredeligt.
Det var nemt at finde frem til den gamle lejlighed på 3. sal, hvor vi fik en utrolig venlig modtagelse. Klokken var nu 19:30, og vi skyndte os hen til Coop for at købe aftensmad.
Resten af aftenen vil vi blot hygge os – med en god udsigt til gadelivet nedenfor.
Vi vil samtidig glæde os over en meget fin rejsedag, hvor vi nemt fik klaret en forholdsvis kompliceret rejsedag med sporvogne og 3 forskellige tog og en rejsetid på ca 7 timer.
Mere følger i morgen.