Det småregnede, da vi stod op – rigtigt paraplyvejr i byen.
Vi fik en SMS fra vores vært i lejligheden og fik lov til at lade bagagen stå der, indtil vi skulle videre. Det var en lettelse, så vi kunne bevæge os frit.
Vi tjekkede vores Interrail-pas og lagde en plan for at være i god tid i Mulhouse, hvor vi skulle med TGV-toget kl. 14:40. Der var dog en lille udfordring: toget fra Turckheim var aflyst, så vi måtte tage en bus i stedet. Heldigvis gik det helt fint, og vi nåede Colmar i god tid.
Kl. 11:23 kørte vi videre med TER-toget til Mulhouse, hvor vi ankom allerede kl. 12. Det gav os god tid til at puste ud og nyde stemningen. Her er blæsende og koldt – kun 10 grader – efteråret er for alvor kommet.
Stationen i Mulhouse er en oplevelse i sig selv. Der er stadig de klassiske restaurationer med tjenere, som man ikke ser så mange steder mere. Vi fik en dejlig cappuccino og nød at sidde og kigge på de mange rejsende, der slog sig ned for at spise frokost.
Mulhouse er en industriby i det østlige Frankrig tæt på grænsen til Tyskland og Schweiz. Byen har omkring 110.000 indbyggere og er kendt for sin bil- og tekstilindustri. Den har samtidig en multietnisk befolkning, hvilket giver byen et levende og varieret kulturliv.
Her kl. 14:40 præcis kom det lange TGV-tog, vi havde plads i vogn 18 – den allerbagerste vogn. Vi fandt vores pladser og mærkede straks den særlige ro, der er i de franske højhastighedstog. Omkring os sad en ung mand, der koncentreret løste matematiske opgaver, og to unge fyre med store sække fra militæret – små glimt af hverdagens Frankrig midt i rejsen.
Allerede på vej mod Belfort brød solen frem mellem skyerne – en herlig kontrast til formiddagens regn og blæst. Det forsatte dog med byger, da vi nærmede os Dijon. Himlen skiftede mellem grå og solglimt, mens toget gled hurtigt gennem landskabet.
Efter Dijon begyndte solen igen at bryde frem, mens vi susede gennem marker og småbyer med omkring 300 km i timen.
Præcis kl. 17:57 rullede vi ind i storbyen Lyon, hvor højhusene lyste op i aftenlyset. Vi fandt en taxa, der begav sig ud i trafikmylderet. Her må taxaerne køre i busbanerne, så på 25 minutter var vi fremme.
Ved lejligheden stod en mor med sit barn og ventede på os. Hun fandt nøgleboksen ved et cykelstativ og viste os op til den gode lejlighed, der skulle være vores base de næste dage. Nu sidder vi og spiser kebab på det lokale sted – en fin afslutning på en lang rejsedag.
Fra Turckheim til Lyon blev det en rejse på næsten ni timer fra vi forlod lejligheden om formiddagen, til vi kunne lægge bagagen fra os igen om aftenen. Alt i alt havde vi tilbagelagt over 400 kilometer på tværs af det østlige Frankrig, før vi nåede frem.
Nu venter Lyon på vores vandreture i morgen. Vejret er med os – solen skinner, og temperaturen er omkring 15 grader, så det går helt fint.
Vi glæder os til at udforske byen til fods og se, hvad Lyon har at byde på.