I dag stod vi igen op til sol og 20 grader, selv om et markant vejrskifte er på vej – allerede i aften venter kraftig regn og temperaturer omkring 15 grader. Netop derfor måtte dagen nydes fuldt ud med en vandretur i og omkring Turckheim.
Byen ligger for foden af Vogeserne, kun få kilometer vest for Colmar, og er kendt for sine byporte, bindingsværkshuse og sin rige vintradition. Turckheim spillede en vigtig rolle i middelalderen som befæstet handelsby, og dele af den gamle bymur og de tre byporte står stadig og minder om fortiden. Men byen har også en nyere og dramatisk historie. I februar 1945 var Turckheim centrum for kraftige kampe under de allieredes befrielse af Alsace. Den tyske hær havde befæstet området, og slagene omkring Colmar-lommen blev både hårde og ødelæggende. Da byen endelig blev befriet, markerede det et vigtigt skridt i afslutningen af krigen i regionen. I dag kan man besøge et lille museum i byen, som fortæller historien om kampene og de dramatiske uger i vinteren 1945.
På en stille søndag som i dag virker byen næsten øde – både bageren og det lille supermarked havde lukket, og hovedgaden lå fredelig hen. Vi gik vestpå gennem hovedgaden, hvor de smukke gamle huse var pyntet med et overdådigt blomsterflor. Ved en af husene, med det klingende navn Grand Cru Brand, kiggede vi ind for at se vingården, inden vi fortsatte turen.
Herfra slog vi østpå til byporten Porte de Münster og bevægede os langs den ydre kant af den gamle bydel og videre ud i vinmarkerne. Ved Porte de Brand begynder den såkaldte dragerute, en afmærket vandresti, som snor sig op gennem vinmarkerne og giver flotte udsigter ned over byen og Rhinsletten. Det er søndag, og mange børnefamilier havde samme idé – at få en frisk tur i naturen, før regnen sætter ind.
Langs ruten står tavler, der fortæller om vinene og druesorterne. Marken der hedder Brand er en af Alsaces mest berømte Grands Crus og kendt for sin granitholdige undergrund, som giver vinene en særlig mineralsk karakter. Her dyrkes især Riesling, Gewurztraminer og Pinot Gris, der alle trives i den varme, solbeskinnede skråning.
Granitten lagrer varme om dagen og frigiver den langsomt om natten, hvilket giver druerne optimale modningsbetingelser og en intensitet, der smages i de færdige vine. Det er netop denne kombination af klima, jordbund og menneskelig omhu, der gør Turckheim og dets vinmarker til noget helt særligt.
Benene var lidt trætte efter gårsdagens lange tur, så vi satte os et sted med god udsigt. Vi opdagede, at vi faktisk igen havde fundet ind på Caminoen. Stien førte os videre til en lille landsby, som vi allerede havde set i går – stadig lige så charmerende med sine huse, vinmarker og smalle gyder.
Herfra var der blot en halv times vandring tilbage til Turckheim ad den bugtede camino, som slynger sig smukt gennem små stier og arbejdsveje mellem vinmarkerne.
Vi holdt en lille drikkepause undervejs, inden vi igen passerede gennem Porte de Brand og satte kurs mod kirken. Området omkring den gamle bymidte indbød til udforskning, og vi fandt en særlig udstilling i det gamle rådhus. Den fortalte historien om byens store – nu nedlagte – papirfabrik. Fabrikken har stadig en aktiv vennekreds, som holder mindet levende og arrangerer en årlig konference om stedets historie og betydning for byen.
Som det sømmer sig på en søndag i Frankrig, besluttede vi, at det var tid til middag. Skiltet udenfor gjorde det klart: Kun servering indendørs – regnen venter – Indenfor åbnede sig et stort lokale, proppet med glade, højtsnakkende familier. Tjenerne havde nok at se til, men fandt alligevel et par pladser til os. Stemningen var livlig, varm og smittende.
Vi valgte en kartoffelgratin med grøn salat og en god blonde-øl – enkelt og herligt. Mens vi sad der, kunne vi se regnen begynde at falde. Vejrskiftet var på vej.
Vi havde jo allerede nydt solen, vinmarkerne, historien og den franske søndagsstemning, så alt var godt – og nu samlet op her i Turckheim inden vores rejse videre i morgen til Lyon
Ps. Det regnet nu kraftigt men vi havde set der var orgelkoncert i kirken. Så vi hørte lige et par numre inde vi skulle handle ind til aftensmaden i lejligheden. Vi var jo på udgik efter en fin Riesling og fandt den, en helt rigtig velsmagende Riesling fra huset Brand. Den kan da også noget helt særligt.
