Det er storestrejkedag her i Frankrig, og meget er usikkert – transportsystemet er blokeret mange steder. Alligevel starter vi dagen på vores faste kvalitetsmorgenmadssted, så vi kan komme godt i gang.
Vi har forberedt os og bestilt en BlaBlaCar. Klokken 13 skal vi møde Amere, som for 80 kr. kører os til Colmar i sin fine Volvo CX70. Først skal vi dog finde frem til mødestedet, og heldigvis kører sporvognene, om end med forsinkelser.
Omkring kl. 11 ankommer vi til et kæmpe, kæmpestort shoppingcenter, hvor der næsten ingen mennesker er. De få, der er, er ældre pensionister, som sidder over kaffen og hyggesnakker. For dem er centret et fast mødested – uafhængigt af vejret. Men stemningen er lidt grå, og vi bliver en smule nedtrykte .
Så går vi ud i solen og varmen, og det hjælper straks på humøret. Kl. 13 dukker Volvoen op, og vi kører ad store motorveje mod Colmar.
Her bliver vi sat af ved den flotte stationsbygning, hvor vi hurtigt får købt billetter til toget mod Turckheim kl. 15:30. Ingen forsinkelser her – og snart futter vi afsted med lokaltoget.
Vi er spændte. Fotos på nettet kan være én ting – virkeligheden noget helt andet. Og sikke en overraskelse der møder os i Turckheim!
En eventyrby, fuld af bindingsværkshuse, blomster, små restauranter og en livlig stemning. Cykelturister og vandrere samles hos den lokale bager for at fylde sukkerdepoterne op – her er så hyggeligt.
Vores lejlighed viser sig at være fantastisk, med udsigt over hele den gamle bydel, rådhuset, den flotte kirke – og vinmarkerne som bagtæppe.
Om aftenen finder vi et folkeligt spisested med god mad og varm stemning. De næste dage bliver det varmt, så vi må nok tilpasse vores vandringer derefter.
P.S. Her i Turckheim lever en helt særlig tradition videre. Hver aften kl. 22 går le veilleur de nuit – nattevagten – gennem den gamle bydel. Med klar røst og en gammel sang opfordrer han folk til at slukke lys og passe på deres huse. Traditionen stammer fra middelalderen, hvor nattevagten havde ansvaret for at forhindre brande og ulykker i byen. Siden 1953 er skikken blevet holdt i hævd igen, og fra 1. maj til 31. oktober kan man stadig høre sangen runge i gaderne, som en påmindelse om ildens magt og hjemmets tryghed.
