Første rejsedag

Rejsen begyndte i blæst og regnvejr i Roskilde – sådan en dag, hvor man helst ville blive indenfor. Men toget ventede, og sammen med mange andre passagerer satte vi kursen sydpå. Det er glædeligt at se, hvor mange der i dag vælger toget som rejseform.

I Hamburg havde vi en kort pause, som vi brugte på en lille gåtur og til at få handlet lidt proviant ind til turen videre.

Herefter gik turen videre med IC 79, og nu glider vi gennem landskabet med 199 km i timen. Det går stærkt, men samtidig er der en ro og stilhed i toget, som gør rejsen behagelig.

Solen er brudt frem, vinden har lagt sig, og toget holder tiden præcist. Alt ser ud til at vi når Karlsruhe i god tid til at skifte over til TGV-toget mod Strasbourg. En rejse med både tempo og ro – på én gang

Men så blev der forsinkelser og lige nu nærmer vi os Karlsruhe og så får vi se.

Db personalet er meget usikre da vi ikke kan nå TGV toget og de kan ikke finde andre tog til Strasbourg før i morgen.

Men heldigvis er forsinkelser også en god ting toget fra Berlin er to timer forsinket. Den kan vi så køre med til Offenburg og skifte til lokaltog til Strasbourg .

Her var vi fremme 20:35 og 20 minutter senere fandt vi vores. Hotel Patricia i en lille sidegade midt i byen .